Exosfære

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Atmosfære
Lagdelingen af Jordens atmosfære.
Magnetosfæren 800 - millioner km
Her er Jordens magnetfelt stærkt nok til at afbøje ladede partikler fra den kosmiske stråling. De to steder i rummet om Jorden, hvor partiklerne opkoncentreres og nedbremses kaldes Van Allen-bælterne.
Exosfæren 500 - 190.000 km
Sidste lag mellem atmosfæren og det ydre rum eller bare rummet. I denne højde forlader luftmolekyler Jorden.
Termosfæren 80 - 1000 km
Ionosfæren og Polarlys. Den Internationale Rumstation er i kredsløb her.
Mesosfæren 50 - 80 km
Meteoroider bliver til meteorer (stjerneskud).
Stratosfæren 8 - 50 km
Ozonlaget er i dette lag og højtflyvende fly som fx Concorden og U-2.
Troposfæren 0 - 16 km
Biosfære med klimazoner

Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære. Her er trykket meget lavt. Exosfæren indeholder primært hydrogen, samt en mindre mængde helium, kuldioxid og atomart oxygen i den nederste del.

Exosfæren starter cirka 500-1000 kilometer oppe. Der er ikke nogle international godkendt slutning, men nogle siger, at den stopper der hvor solvindene er kraftigere end jordens egen tyngdekraft, hvilket er 190.000 km. oppe.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Atmosfære

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.


NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.