Félix Savart
| Félix Savart | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
30. juni 1791  Charleville-Mézières, Frankrig |
| Død |
16. marts 1841 (49 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted |
Cimetière du Père-Lachaise |
| Nationalitet |
 Fransk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Collège de France |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1839), Académie des sciences, Société philomathique de Paris |
| Beskæftigelse |
Professor, fysiker, læge, ingeniør |
| Fagområde |
Fysik, akustik |
| Arbejdsgiver |
Collège de France (1836-1841) |
| Kendte værker |
savart, Biot–Savarts lov, Savarts tandhjul |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Foreign Member of the Royal Society (1839) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Félix Savart (født 30. juni 1791, død 16. marts 1841) var en fransk fysiker.
Savart var først læge; men efter at have bosat sig i Paris slog han sig helt på studiet af fysikken. Han udførte sammen med Jean-Baptiste Biot magnetiske undersøgelser og formulerede i 1820 et udtryk for det magnetiske felt omkring en ledning. Endvidere undersøgte han membraners svingninger og konstruerede et polariskop til undersøgelse af polariseret lys. I 1827 blev han Fresnels efterfølger som medlem af Videnskabsakademiet, og 1836 Ampères som professor i fysik ved Collège de France. Hans arbejder findes især i Annales de chimie et de physique og i Akademiets Comptes rendus.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Savart, Félix i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
