Ford C-MAX

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ford (Focus) C-MAX
Produktion
Producent Ford Motor Company
Model (Focus) C-MAX
Produktionsår 2003-2019
Karrosseri og platform
Type Kompakt MPV
Karrosseriformer 5-dørs MPV
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Ford Focus
Drivlinje
Motorer 3- og 4-cyl. benzin-
4-cyl. dieselmotorer
Gearkasse Manuel og automatisk
Kronologi
Forgænger Ford focus C-max

Ford C-MAX (tidligere Ford Focus C-MAX) er en personbilsmodel fra bilfabrikanten Ford. Modellen er en kompakt MPV, som siden maj 2003 er blevet bygget på Ford-fabrikken i Saarlouis. I april 2007 fik modellen en optisk og teknisk opdatering, og blev omdøbt til Ford C-MAX.

I december 2010 kom den anden generation af C-MAX på markedet i Tyskland. Den findes nu også i en forlænget version, kaldet Grand C-MAX.[1] Den nye C-MAX bygges kun på den spanske fabrik Almussafes ved Valencia.[2]


(Focus) C-MAX (2003−2010)[redigér | rediger kildetekst]

Ford (Focus) C-MAX (C214)
Ford Focus C-MAX (2003−2007)
Produktion
Produktionsår 20032010
Produktionssted Saarlouis, Tyskland
Karrosseri og platform
Beslægtede Ford Focus
Mazda3
Mazda5
Volvo C30
Volvo S40/V50
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,6−2,0 liter (74−107 kW)
Diesel:
1,6−2,0 liter (66−100 kW)
E85:
1,8 liter (92 kW)
Naturgas:
2,0 liter (107 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2640 mm
Længde 4391 mm
Bredde 1825 mm
Højde 1588 mm

Generelt[redigér | rediger kildetekst]

Focus C-MAX set bagfra

C-MAX var bygget på samme platform som anden modelgeneration af Ford Focus, men kom dog på markedet før den. I modsætning til flere af sine konkurrenter havde bilen ingen tredje sæderække med nødsæder, men i stedet sædesystemet "Komfort" med fleksibelt bagsæde (undtagen i basisversionen Ambiente). Efter at siddefladen og ryglænet på det midterste bagsæde er klappet bagud og hattehylden er klappet delvist væk, kan de yderste bagsæder skubbes mod venstre eller højre, hvorved benfriheden forøges eller formindskes. Ulemperne var det deraf resulterende lidt højere kabinestøjniveau, da resonansvolumet på grund af det mod bilens indvendige side delvist åbne bagagerum var større. Derudover blev bagagerumsvolumet også forringet.

Et særligt kendetegn var den store midterkonsol "Premium" (standard med Ghia-udstyr) med den frem til faceliftet i foråret 2007 monterede elektroniske parkeringsbremse EPB (Electronic Park Brake).

Sikkerhed[redigér | rediger kildetekst]

C-MAX havde som standard et omfangsrigt sikkerhedsudstyr. Udover ABS og selestrammere havde den ESP med ASR og seks airbags (fører/forsædepassager, sideairbags foran og hovedairbags for og bag). Ved Euro NCAPs kollisionstest i november 2003 fik C-MAX som den første bil fire stjerner for børnesikkerhed, ligesom den samlede vurdering i øvrigt.[3]

Facelift[redigér | rediger kildetekst]

I april 2007 gennemgik C-MAX, nu uden tilnavnet Focus, et facelift.

Den nye front fortsatte "Kinetic Design" fra andre Ford-modeller med nye, vertikalt placerede tågeforlygter, større kølergrill og andre forlygter, hvilket virkede kraftigere og sportsligere. Derudover fik modellen LED-baglygter, hvilket gav bilen et futuristisk blik i mørke. Kabinen blev udvidet med nye, sølvfarvede applikationer i "børstet krom"-look og en ny midterkonsol "Premium". Samtidig blev instrumentbelysningen fra den typisk for Ford grønne farve til rød.

Fra februar 2008 kunne C-MAX fra fabrikken fås med naturgasanlæg. Basis var 2,0-liters benzinmotoren med 145 hk. Bagagerumsbunden blev som følge af autogastanken på 42,5 liter hævet ca. 10 centimeter. I gasfunktionen er rækkevidden over 400 kilometer. Sammen med benzintanken på 55 liter har bilen en rækkevidde på mere end 1.100 kilometer.[4]

Udstyrsvarianter[redigér | rediger kildetekst]

  • Ambiente (grundmodel med ABS, bremseassistent, ESP med ASR, seks airbags, el-ruder foran, el-justerbare sidespejle, centrallåsesystem og højdejusterbart førersæde)
  • Trend (som Ambiente samt bl.a. fjernbetjent centrallåsesystem, el-opvarmelige sidespejle, bagagerumsafdækning, kørecomputer, klimaanlæg, 12V-stikdåse i bagagerum, førersæde med lændehvirvelstøtte og bagsædesystem "Komfort")
  • Ghia (som Trend samt bl.a. tozonet elektronisk klimaanlæg, fartpilot, midterkonsol og solrullegardiner bagi)
  • Titanium
  • Trend X (specialmodel)
  • Black-Magic (specialmodel)
  • Fun X (specialmodel)
  • Futura (specialmodel; som Trend samt bl.a. tozonet elektronisk klimaanlæg, Sony bilradio og alufælge)
  • Style (specialmodel)
  • Connection (specialmodel, udgået)
  • Fun (specialmodel)

I Schweiz fandtes C-MAX i to udstyrsvarianter:

  • Carving
  • Titanium

Motorer[redigér | rediger kildetekst]

C-MAX fandtes med følgende motorer:

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
1.6 4 16 1596 74 (100) / 6000 145 / 4000 12,9 175 2003 − 2010
1.6 4 16 1596 84 (114) / 6000 155 / 4150 11,9 186 2004 − 2007
1.8 4 16 1798 88 (120) / 6000 165 / 4000 10,8 195 2003 − 2007
1.8 4 16 1798 92 (125) / 6000 165 / 4000 10,8 195 2007 − 2010
2.0 4 16 1999 107 (145) / 6000 185 / 4500 9,8 203 2003 − 2010
Dieselmotorer
1.6 TDCi 4 16 1560 66 (90) / 4000 215 / 1750 13,1 174 2005 − 2008
1.6 TDCi 4 16 1560 80 (109) / 4000 240 / 1750 11,3 185 2003 − 2010
1.8 TDCi 4 8 1753 85 (115) / 3700 280 / 1900 11,2 188 2005 − 2008
2.0 TDCi 4 16 1997 81 (110) / 4000 275 / 2000 11,9 180 − 2008
2.0 TDCi 4 16 1997 100 (136) / 4000 320 / 2000 9,6 200 2003 − 2010

Ud over benzin- og dieselmotorerne kunne C-MAX også fås med alternative drivkrafte som

CO2-udslippet ligger mellem 129 og 174 g/km.

C-MAX / Grand C-MAX (2010−)[redigér | rediger kildetekst]

Ford (Grand) C-MAX
Ford C-MAX (2010−)
Produktion
Produktionsår 2010
Produktionssted Almussafes, Spanien
Karrosseri og platform
Beslægtede Ford Focus
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,0−1,6 liter (63−134 kW)
Diesel:
1,6−2,0 liter (70−120 kW)
E85:
1,6 liter (88 kW)
Autogas:
1,6 liter (86 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2648 mm
2788 mm (Grand C-MAX)
Længde 4380 mm
4520 mm (Grand C-MAX)
Bredde 1828 mm
Højde 1626 mm
1684 mm (Grand C-MAX)
C-MAX set bagfra
Ford Grand C-MAX (2010−)

Generelt[redigér | rediger kildetekst]

På det 63. Frankfurt Motor Show præsenterede Ford i september 2009 for første gang den anden modelgeneration af C-MAX.[5]

Modellen kom på markedet i Tyskland den 4. december 2010. Udover den normale C-MAX findes nu også en forlænget version med navnet Grand C-MAX. Den har to skydedøre bagtil og mod merpris en tredje sæderække, som består af to enkeltsæder.

Den nye C-MAX blev valgt til Årets Bil i Danmark 2011[6].

Teknik[redigér | rediger kildetekst]

Anden modelgeneration af C-MAX er bygget på samme platform som tredje modelgeneration af Ford Focus, men kom ligesom forgængeren på markedet før Focus. Ligesom andre Ford-modeller findes også C-MAX med de nye EcoBoost-motorer, som er benzinmotorer med direkte indsprøjtning, lavtryksturbo og to variabelt styrede, overliggende knastaksler.

Ford har også planlagt at tilbyde C-MAX som plug-in-hybrid og fuldhybrid.

Sikkerhed[redigér | rediger kildetekst]

C-MAX råder som standard over et omfangsrigt sikkerhedsudstyr. Dette omfatter front- og hovedairbags til fører og forsædepassager, sideairbags til fører, forsædepassager og de to yderste siddepladser i anden sæderække, ABS med elektronisk bremsekraftfordeling, ESP med antispinregulering (ASR) og traktionskontrol inklusiv Torque Vectoring Control (TVC). Det er et system, som under bremsning i kurver afgiver mere drejningsmoment til det yderste forhjul for at øge kørestabiliteten. Mod merpris fås også en dødvinkelassistent, hvor radarsensorer ser om der befinder sig et andet køretøj i den døde vinkel og advarer føreren med en advarselslampe i sidespejlet.

Ved Euro NCAPs kollisionstest fik såvel C-MAX som Grand C-MAX topkarakteren på fem stjerner.[7][8]

Udstyrsvarianter[redigér | rediger kildetekst]

C-MAX og Grand C-MAX fås i Tyskland i tre udstyrsvarianter.

  • Basismodellen Ambiente råder udover det førnævnte sikkerhedsudstyr over el-ruder foran og el-justerbare sidespejle med integrerede blinklys.
  • Som Trend har bilen derudover klimaanlæg, cd-radio, el-ruder bagi og højdejusterbart førersæde med justerbar lændehvirvelstøtte.
  • Topmodellen Titanium har derudover tågeforlygter, automatisk temperaturregulering på klimaanlægget, bjergigangsætningsassistent og Power-kontakt til at starte og stoppe motoren. Det forreste passagersæde er derudover højdejusterbart med justerbar lændehvirvelstøtte. Derudover er kølergrillen og sideruderne forsynet med kromlister, og gearknoppen og rattet er af læder.

Motorer[redigér | rediger kildetekst]

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
1.0 EcoBoost 3 12 998 74 (100) / 6000 170 / 1500 − 4500 12,6 174 9/2012 −
1.0 EcoBoost 3 12 998 92 (125) / 6000 170 / 1500 − 4500 11,4 187 9/2012 −
1.6 Duratec Ti-VCT 4 16 1596 63 (85) / 6000 141 / 2500 15,9 165 12/2010 −
1.6 Duratec Ti-VCT 4 16 1596 77 (105) / 6000 150 / 4000 − 4500 12,6 180 12/2010 −
1.6 Duratec Ti-VCT 4 16 1596 92 (125) / 6300 159 / 4000 11,5 188 12/2010 −
1.6 EcoBoost 4 16 1596 110 (150) / 5700 240 / 1600 − 4000 9,4 204 12/2010 −
1.6 EcoBoost 4 16 1596 134 (182) / 5700 240 / 1600 − 5000 8,5 217 12/2010 −
Dieselmotorer
1.6 Duratorq-TDCi 4 8 1560 70 (95) / 3600 230 / 1500 − 2000 13,3 170 12/2010 −
1.6 Duratorq-TDCi 4 8 1560 85 (115) / 3600 270 / 1750 − 2500 11,3 184 12/2010 −
2.0 Duratorq-TDCi 4 16 1997 85 (115) / 3750 300 / 1500 − 2250 11,8 185 12/2010 −
2.0 Duratorq-TDCi 4 16 1997 103 (140) / 3750 320 / 1750 − 2750 9,6 201 12/2010 −
2.0 Duratorq-TDCi 4 16 1997 120 (163) / 3750 340 / 2000 − 3250 8,6 210 12/2010 −
Benzin/E85-motor
1.6 Ti-VCT Flexifuel 4 16 1596 88 (120) / 6300 159 / 4000 11,7 185 12/2010 −
Benzin/autogas-motor
1.6 Ti-VCT-LPG1 4 16 1596 86 (117) / 6400 140 / 4200 185 2013 −

1 Foreløbige specifikationer.
Samtlige motorer opfylder Euro5-normen, og dieselmotorerne har partikelfilter som standardudstyr.

C-MAX Energi[redigér | rediger kildetekst]

Ford C-MAX Energi

Detroit Motor Show 2011 præsenterede Ford en plug-in-hybridmodel af C-MAX, som i 2012 kom på markedet i Nordamerika og i 2013 i Europa. Modellen er den første plug-in-hybrid i firmaets historie. Rækkevidden med fuldt opladede batterier er over 800 km, hvorved benzinforbruget skulle ligge under Ford Fusion Hybrid, som bruger 5,7 liter benzin pr. 100 km.

Bilen råder over et af Ford udviklet lithium-ion batteri med en ladekapacitet på 7,6 kWh. Derudover kan kabinetemperaturen styres under ladeforløbet, sågar med en app fra en smartphone.

C-MAX Energi er udstyret med det samme informationssystem som elbiludgaven af Ford Focus. Det informerer føreren om batteriets ladestand, den tilbageværende rækkevidde og strømforbruget fra batteriet. Derudover har modellen en såkaldt "Brake-Coach", som bremser bilen mest energivenligt under genvindelse af mest mulig energi fra batteriet[9].

Ud over en 2,0-liters benzinmotor, som fungerer efter Atkinson-kredsprocessen og yder 105 kW (143 hk), er bilen udstyret med en elektromotor som yder 88 kW (120 hk) og har et maksimalt drejningsmoment på 240 Nm. Tophastigheden i eldrift ligger på 136 km/t[10].

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Ford pressemeddelelse om introduktion af den nye model af Ford C-MAX" (tysk). 3. december 2010. Arkiveret fra originalen 9. december 2010. Hentet 6. december 2010.
  2. ^ Fordfan: "Das Ford Werk Almussafes im spanischen Valencia ist der alleinige Produktionsstandort für sämtliche Varianten des neuen Ford C-MAX und Grand C-MAX." Arkiveret 10. december 2011 hos Wayback Machine (hentet 25. februar 2011, på tysk)
  3. ^ Ford Focus C Max | Euro NCAP – For safer cars crash test safety rating Arkiveret 28. december 2011 hos Wayback Machine (hentet 28. december 2011, på engelsk)
  4. ^ "Ford | Ford Focus und Ford C- Max ab Februar auch mit Flüssiggasantrieb verfügbar | Pressemitteilung | Pressemeldung". Arkiveret fra originalen 4. november 2013. Hentet 28. december 2011.
  5. ^ "Auto-News.de: Neuer Ford C-MAX auf der IAA 2009" (tysk). 4. september 2010. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 6. december 2010.
  6. ^ "Ford C-MAX er Årets Bil i Danmark 2011 | FDM". Arkiveret fra originalen 7. marts 2014. Hentet 28. februar 2013.
  7. ^ Kollisionstest C-MAX Arkiveret 31. december 2011 hos Wayback Machine (hentet 28. december 2011, på engelsk)
  8. ^ Kollisionstest Grand C-MAX Arkiveret 31. december 2011 hos Wayback Machine (hentet 28. december 2011, på engelsk)
  9. ^ "Auto, Motor und Sport: Plug-in-Hybrid im Van-Format" (tysk). 12. januar 2011. Arkiveret fra originalen 26. september 2011. Hentet 28. juli 2011.
  10. ^ "2013 FORD C-MAX TECHNICAL SPECIFICATIONS" (PDF; 116 kB) (engelsk). media.ford.com. Arkiveret (PDF) fra originalen 3. december 2012. Hentet 2012-11-27.
  • Ford C-MAX Arkiveret 18. december 2011 hos Wayback Machine på cars-data.com (på engelsk)
  • Ford C-MAX und Ford Grand C-MAX Preisliste C. 12. december 2011 (på tysk)
  • Ford C-MAX und Ford Grand C-MAX Preisliste C. 1. februar 2013 (på tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Foregående:
Volkswagen Polo V
Årets Bil i Danmark
2011
Efterfølgende:
Opel Ampera