Frederiksberg Hospital

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frederiksberg Hospital
Portbygningen til Frederiksberg Hospital
Generelle informationer
Adresse Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg,
Region Region Hovedstaden
Land Danmark
Indviet 1903
Websted hjemmeside
Oversigtskort
Hospitalsområdet på Frederiksberg

Frederiksberg Hospital er et sygehus på Frederiksberg administrativt underlagt Region Hovedstaden. Det har adresse Nordre Fasanvej 57 og er omkranset af Nyelandsvej, Stockflethsvej, Tesdorpsvej, Godthåbsvej og Nordre Fasanvej.

Oprindeligt lå hospitalet som Frederiksberg Sogns Sygehus (1863) ved Howitzvej (deraf det stadig eksisterende navn Hospitalsvej mellem Howitzvej, da Lampevej, og Smallegade). 1903 blev sygehuset flyttet til markerne ved Fasanvej.

Hospitalets ældste bygninger er dog Københavns Amtssygehus på Nyelandsvej fra 1891-94 efter tegninger af Philip Smidth. Amtssygehuset overgik til hospitalet 1939. Selve Frederiksberg Hospital er fra 1900-03 af Christian L. Thuren, justitsråd Henry Meyer, Gunnar Laage og Emanuel Ohland. Laage fortsatte alene udvidelsen af hospitalet 1907-09 og tegnede portbygningen 1915.

Under 2. verdenskrig beslaglagde besættelsesmagten en del af hospitalet, det såkaldte tyske lazaret på Nyelandsvej, hvor adskillige sårede modstandsfolk døde i tysk varetægt.[1]

Afdelinger[redigér | rediger kildetekst]

Parker Instituttet er en reumatologisk forskningsenhed med tilknytning til Reumatologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. Forskningen ved Parker Instituttet fokuserer på de mest almindelige lidelser i bevægeapparatet inden for slidgigt, leddegigt og fibromyalgi (kroniske smerter i sener og knogler).

Instituttet blev oprettet i 1999 med økonomisk støtte fra The Oak Foundation, Helsefonden og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Instituttet finansieres af fonde.[2]

Områdets omdannelse[redigér | rediger kildetekst]

Da Region Hovedstaden har besluttet, at Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital skal fusionere[3] i et nybygget hospital på Bispebjergs matrikel, vil området på Frederiksberg blive anvendt til andre formål.[4][5] Det forventes at byggeriet af det nye hospital vil vare i over ti år.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Birkeland, Sven Arvid (2007). Taget af tyskerne : danskere i 2. Verdenskrig. København: Gyldendal. s. 62. ISBN 978-87-02-06048-5. Arkiveret fra originalen 7. december 2014. Hentet 30. november 2014.
  2. ^ "Frederiksberghospital.dk – Parker Instituttet". Arkiveret fra originalen 16. december 2014. Hentet 7. juni 2011.
  3. ^ a b "Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fusionerer" hos Regionh.dk, 3. januar 2012
  4. ^ Frederiksberg Hospital - hele byens nye kvarter! hos Frederiksberg.dk : "Frederiksberg Hospital lukker med udgangen af 2026, og det giver Frederiksberg en enestående mulighed for at skabe et helt nyt kvarter, som emmer af den mere end 100 år gamle historie. ..."
  5. ^ Gro det nye af det gamle Arkiveret 7. maj 2023 hos Wayback Machine hos Frederiksberg.dk : "Federiksberg Hospital skal være hele byens nye kvarter. Når området fra 2027 og frem omdannes, skal det ske ved at bygge videre på de kvaliteter området allerede har ..."

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]



SygehuseSpire
Denne artikel om sygehuse og hospitaler er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hospitaler