Fritte
| Fritte | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Carnivora (Rovdyr) |
| Familie |
Mustelidae (Mårfamilien) |
| Slægt | Mustela (Væseler) |
| Art | M. putorius(Ilder) |
| Underart | M. p. furo |
| Videnskabeligt underartsnavn | |
|
Mustela putorius furo Linnaeus, 1758 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Fritten (Mustela putorius furo, også kaldet tamilder) er den domesticerede form af en ilder. Den domesticerede form anvendes fortsat til kaninjagt nogle steder i verden, men anvendes i dag primært som kæledyr. Fritten har været et medlem af den menneskelige husstand i et par tusinde år.[1]
En fritte har typisk brun, sort, hvid eller blandet pels. De har gennemsnitligt en længde på 51 cm med en hale på 13 cm og vejer mellem 700 gram og 2 kg og har en levetid på mellem 7-10 år.[2] Fritter er seksuelt dimorfe, hvor hannen er væsentligt større end hunnen.
Kilde til tamme fritter[redigér | rediger kildetekst]
Den domesticerede fritte menes at være en tam vestlig eller østeuropæisk ilder. De østeuropæiske steppeildere (Mustela eversmanni) og de vesteuropæiske ildere (Mustela putorius) er meget ens i udseende og knoglestruktur. Ilderen kan 'krydsavle' og producere frugtbare afkom med en af disse arter. Den indenlandske ilder er ikke en tam form af den sort-fodede ilder (Mustela nigripes), der var hjemmehørende i det vestlige USA. Den sort-fodede ilder blev fornylig udryddet i naturen, men er gradvist ved at blive genindført gennem opdræt i fangenskabs-programmer.[3]
Der er ikke enighed om, hvilke arter af ilderen den tamme ilder faktisk kom fra. Undersøgelser er blevet udført, hvor man sammenligner kraniets struktur, pelsfarven og adfærd i alle tre arter.
Bevis for domesticering[redigér | rediger kildetekst]
Et stærkt bevis på, at et dyr virkelig er domesticeret, er, at det kun bevarer nogle af de karakteristiske træk ved den tidligere udgave af arten. Dette sker gennem selektiv avl og tjener til at gøre dyret mere føjeligt og i stand til at blive manipuleret af mennesker. Omfattende undersøgelser af de adfærdsmæssige forskelle mellem vild-ilderen og tam-ilderen indikerer, at der faktisk er en ændring i adfærd. I almindelighed viser tam-ilderen mindre frygt for mennesker og mindre frygt for et ukendt miljø end vild-ilderen. Desuden var tam-ilderen længere tid om at vænne sig til en gentagen støj end vild-ilderen.
Hvis den vilde ilders hvalpe er taget fra deres mor, før de åbner deres øjne, og derefter opfostres af et menneske, vil de tage aftryk på det menneskelige og blive forholdsvis tamme. De kan forblive tamme, hvis der er fortsat kontakt med mennesker. Her adskiller tam-ilderen sig fra mink og væsler opfostret af mennesker, der kan blive tamme for en kort periode, men som normalt vil vende tilbage til en vild tilstand, når de er udvoksede. Denne føjelige adfærd ved at blive opflasket kan være en nøgle til, hvorfor ilderen kunne domesticeres overhovedet.
Kilde[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Mustela putorius furo considered to have been domesticated from polecats over two thousand years ago". Arkiveret fra originalen 7. november 2008. Hentet 28. oktober 2008.
- ^ Om fritter
- ^ "Black-footed ferret one of the most endangered mammals in North America". Arkiveret fra originalen 14. november 2008. Hentet 28. oktober 2008.
 | Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |