Føtex

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En føtex-butik i Aalborg

føtex er en dansk supermarkeds- og varehuskæde, der blev grundlagt af nu afdøde købmand Herman Salling i 1960. Den første føtex-butik åbnede i Guldsmedgade i Aarhus i 1960 og eksisterer stadig. Det var det første supermarked i Danmark.[1] Den første Føtex-butik i København åbnede i 1977.[2] Den 2. november 2017 åbnede føtex butik nummer 100 i CeresByen i Aarhus i form af et Føtex Food-supermarked.[3][4] Pr. 24. april 2022 tæller kæden 106 butikker.[5]

Kæden er del af Salling Group og handler både med fødevarer og non-food-varer som f.eks. tekstiler. Efter mere end 50 års ejerskabsdeling og samarbejde med A.P. Møller – Mærsk, overtog Salling fra november 2017 det fulde ejerskab af Dansk Supermarked A/S, som i 2018 skiftede navn til Salling Group.[6]

Navnet er en forkortelse af "fødevarer og tekstiler". Konceptet med store butikker der både solgte fødevarer og tøj var det første af sin art i Danmark, og det blev indført efter Herman Sallings idé, som bl.a. havde fået inspirationen fra rejser i USA.[7]

Navnet staves konsekvent med lille forbogstav, som en del af deres brand. [1]

Der var på daværende tidspunkt andre varehuse med selvbetjening, men føtex blev med konceptet med store butikker med slagter, kolonial, dagligvarer, rengøringsmidler, kosmetik, textil osv. derfor det første egentlige supermarked som vi forstår det i dag.[kilde mangler]

Konceptet føtex food blev introduceret i 2009. føtex food fokuserer i højere grad på luksusbetonede varer, primært madvarer, men butikkerne har dog også et begrænset udvalg af fx kosmetik, tekstiler, dvd'er m.v. I Aarhus blev tre eksisterende butikker i slutningen af 2008 omdannet til føtex food, med åbning af føtex Food i Skæring udenfor Aarhus som det første i 2009, hvoraf et enkelt af varehusene i forvejen kun fokuserede på fødevarer. For sidstnævnte bestod omdannelsen af at butikken udvider arealet. Føtex food er Dansk Supermarkeds modtræk til Coops Irma City.[8][9]

Varehuse[redigér | rediger kildetekst]

Varehuse inddelt i regioner efteråret 2013:

Region Antal By
Region Hovedstaden 28 Albertslund, Ballerup (Ballerup Centret, Lautrupcentret), Birkerød, Dragør, Egedal, Kokkedal, Frederiksberg (Frederiksberg Centret, Nordre Fasanvej), Frederikssund, Glostrup, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre (Frihedens Butikscenter, Hvidovrevej), København (Amagerbrogade, Amagercentret, Fisketorvet, Husum, Kirkegårdsvej, Nørrebro, Vanløse, Vesterbrogade, Østerbro), Lyngby Hovedgade, Lyngby Storcenter, Rødovre, City2 (Taastrup)
Region Sjælland 10 Greve, Holbæk,Kalundborg, Korsør, Nykøbing F (Guldborgsundcentret), Ringsted, Roskilde (Ro's Torv, Stationscentret), Ølby
Region Syddanmark 19 Esbjerg (Smedegade), Fredericia (Prinsessegade, Venusvej), Faaborg, Haderslev, Kolding (Helligkorsgade og på hjørnet af Sdr. Ringvej og Vonsildvej), Middelfart, Nyborg, Odense (Bolbro, Rosengårdcentret, Vesterbro), Ribe, Svendborg, Sønderborg, Varde, Vejle (Nørregade, Føtexhus(nyt navn for Windfeld Hansen Centeret), Aabenraa
Region Midtjylland 22 Ebeltoft, Herning, Horsens, Ikast, Randers (Dytmærsken, Mariagervej), Silkeborg (Nørrevænget, Torvet), Skanderborg, Skive, Viborg, Aarhus (M.P. Bruuns Gade, Egå, Frederiks Allé, Guldsmedgade, Holme, Skejby, Skæring, Storcenter Nord, Viby Torv)
Region Nordjylland 10 Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Hobro, Thisted, Aalborg (Hasseris, Niels Bohrsvej, Nørresundby, Slotsgade, Eternitgrunden)

Tidligere varehuse[redigér | rediger kildetekst]

Der har tidligere været varehuse på følgende lokaliteter. De er med tiden enten flyttet til andre steder i byen eller lukket.

Føtex (Danmark)
Føtex og Føtex food varehuse i Danmark.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling: Historie og organisation Arkiveret 10. januar 2017 hos Wayback Machine Dansk Supermarked Group
  2. ^ "Hvornår åbnede den første Føtex i København?". Politiken. 4. marts 2005. Arkiveret fra originalen 14. november 2017. Hentet 27. juni 2017.
  3. ^ "Føtex åbner butik nummer 100". RetailNews. 1. november 2017. Arkiveret fra originalen 15. november 2017. Hentet 14. november 2017.
  4. ^ Pernille Skjøtt Danielsen (1. november 2017). "Føtex åbner butik nummer 100 i Aarhus". Århus Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 15. november 2017. Hentet 14. november 2017.
  5. ^ Salling Group (1. november 2017). "Føtex". LinkedIn. Hentet 24. april 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ "Salling Fondene bliver eneejer af Dansk Supermarked Group". dansksupermarked.com. 7. november 2017. Arkiveret fra originalen 17. november 2017. Hentet 16. november 2017.
  7. ^ "Dansk Supermarkeds historie". Arkiveret fra originalen 7. juli 2017. Hentet 30. juni 2017.
  8. ^ "Føtex food udfordrer Irma City – Detail". Arkiveret fra originalen 4. marts 2009. Hentet 28. december 2008.
  9. ^ Signe Ferslev Pedersen (12. marts 2015). "Føtex går fra billigt til bekvemt". Berlingske. Arkiveret fra originalen 3. marts 2018. Hentet 30. juni 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]