Gildeskål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gildeskål
Våben Kort
Gildeskåls kommunevåben Gildeskåls beliggenhed
Fakta om Gildeskål
Kommunenummer: 1838
Fylke: Nordland
Kommunesæde: Inndyr
Areal: 664 km²
Indbyggere: 1.928 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester: Bjørn Magne Pedersen (fra 2019) Rediger på Wikidata
Sprog: Neutral
Websted: www.Gildeskal.kommune.no
Gildeskål på Commons

Koordinater: 67°1′58″N 14°1′37″Ø / 67.03278°N 14.02694°Ø / 67.03278; 14.02694

Gildeskål gamle kirke

Gildeskål er en kommune i landskabet Salten i Nordland fylke i Norge. Den grænser i nord til Bodø, i øst til Beiarn og i syd til Meløy. Kystrigsvejen passerer gennem kommunen. Gildeskål kommune er venskabskommune med Lodejnoje Pole i Leningrad oblast.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Gildeskål er en kystkommune og består af både fastland og en række øer. De største øer er Sandhornøya, Sør-Arnøy, Nord-Arnøy, Fugløya, Fleina og Femris samt øgruppen Fleinvær. Fastlandet består af en strandslette, som går over til fjeldområder i den østlige del af kommunen. Fellvatnet er en sø i kommunen.

Erhvervsliv[redigér | rediger kildetekst]

Traditionelt er kommunen en landbrugs- og fiskerikommune. I dag er også turisme samt private og offentlige servicetjenester vigtige erhverv. Forsvaret har en VLF-antennestation for kommunikation med ubåde i Novika [1]. Der er stenbrud på Mårnes.

Kultur[redigér | rediger kildetekst]

Teologen og digteren Elias Blix var fra Sandhornøen. Der arrangeres et Olsokstævne hvert år som blandt andet hædrer Blix. Kommunen er deltager i Skulpturlandskab Nordland med kunstværket «Den glömda staden.»

Gildeskål kirkested, som ligger ca. 3 km fra Inndyr centrum, har to kirker. Den nyeste er fra 1881, mens Gildeskål gamle kirke er en stenkirke fra ca. 1130. Denne er omtalt som en af de vigtigste stenkirker i Nordland, blandt «de fem store» fra norsk højmiddelalder (1150–1300). De andre fire findes i Alstahaug, Herøy, Dønnes og Bodø (Bodin).

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Forsvaretsforum.no". Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 4. maj 2007.