Hotel d’Angleterre

Hotel d'Angleterre
Hotel d'Angleterre
Generelle informationer
Sted	København, Danmark
Bygget	1875, 1916
Indviet	5. maj 1755; 268 år siden
Ejer(e)	Else Marie Remmen
Arkitekt	Vilhelm Dahlerup
Værelser	90
Rating	Horesta: ; Michelin:
Eksterne henvisninger
	www.dangleterre.com/da/home
CVR-nummer	33368127
P-nummer	1016571446
Oversigtskort
	Hotel d'Angleterre Hotel d'Angleterres placering i København.; 55°40′50.08″N 12°35′4.89″Ø / 55.6805778°N 12.5846917°ØKoordinater: 55°40′50.08″N 12°35′4.89″Ø / 55.6805778°N 12.5846917°Ø

Hotel d'Angleterre eller Angleterre (oprindeligt: Hôtel d'Angleterre) er et dansk hotel på Kongens Nytorv i København. Det er et af Københavns fire femstjernede hoteller, og hotellets restaurant Marchal har siden 2014 haft én stjerne i Michelinguiden.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Hotellet blev grundlagt 5. maj 1755 af Jean Maréchal (født i Lorraine 1732, død i København 22. december 1776). Han indrettede et fransk tracteur-sted på hjørnet af Laksegade og Vingårdstræde og fik 20. februar 1760 kongeligt privilegium som „Herbergerer". Hans enke Anna Margrethe Maréchal fortsatte til 1787.

Derefter overtog Gottfried Rau(e) driften. Han var født i Berlin 1748 og døde i København 30. april 1810. Efter en større ombygning i 1791 gav han det navnet Hotel d'Angleterre som annonceret i Adresseavisen 4. november 1791. Navnet skyldtes, at den fornemme Engelske Klub havde lokaler hos ham.

Ved Københavns brand i juni 1795 nedbrændte hotellet til grunden, og d. 17. juli samme år købte Rau adelspalæet Den Gramske Gård (også Ahlefeldts Gård) på hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv og indrettede hotellet her. Den 15. februar 1804 optog Rau sin svigersøn, Johan Schmetzer, som kompagnon. Schmetzer gik fallit ved statsbankerotten 1813.

På tvangsauktionen i 1817 købte Carl Joseph Knirsch hotellet. I 1831 indrettede Knirsch Københavns første egentlige café i hotellets stueetage mod Østergade.^[1]

Den 29. april 1841 solgte han det til Heinrich Wilhelm Christian Krüger (født i Hildesheim 27. november 1788, død 14. januar 1856). Hans søn, Herman Krüger (født 30. april 1821, død 1892), solgte det 23. december 1872 til Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab, hvis formand var C.F. Tietgen.

Efter en større ombygning ved Vilhelm Dahlerup, Georg E.W. Møller og murermester Christian Peder Wienberg genindviedes hotellet den 29. april 1875. Brygger Carl Jacobsen ejede det fra 20. juni 1898 til 1909 og solgte det til "The Anglo Danish Hotel Company".

Den 4. marts 1915 opstod en alvorlig brand, og efter ombygningen 1915-16, hvor en ekstra etage blev tilføjet ved Philip Smidth og Nicolai Hansen, solgtes hotellet 26. november 1917 til A/S Hotel d'Angleterre.

Under besættelsen 1940-45 blev det beslaglagt af den tyske værnemagt.

Bestyrelsen bestod i 1950 af direktør P. Dreyer (f. 1893), der er formand, overretssagfører Peter Paulsen (f. 1884), overretssagfører, borgmester Aage E. Jørgensen (f. 1879) og direktør Johan Hilborg (f. 1887). Adm. direktør: Chr. Rasmussen (f. 1901) (siden 1949), der tillige (siden 1930) er direktør for Grand Hotel i Odense.

Renovering[redigér | rediger kildetekst]

Remmen Fonden overtog i 2011 hotellet efter islandske ejere. Den nye ejer påbegyndte samme år en omfattende renovering, der vil sænke antallet af værelser, men til gengæld øge komforten.^[2] De første 35 værelser åbnede igen den 1. maj 2013. De resterende værelser åbnede senere på året. C. F. Møllers Tegnestue stod bag renoveringen.^[3]

Historiske årstal[redigér | rediger kildetekst]

1755: Franskmanden Jean Marchal åbner et fornemt traktørsted i Vingårdsstræde.
1791: En ny ejer Gottfried Rau, som var formand i "den engelske klub", døber stedet Hotel D’Angleterre.
1795: Hotellet nedbrænder, og ejeren køber en gård på Kongens Nytorv, hotellets nuværende beliggenhed.
1860: H.C. Andersen tager for første gang ophold på hotellet.
1872: Hotellet overtages af finansfyrsten C.F. Tietgen, der ønsker at skabe et af Europas førende hoteller.
1873-1875: Hotellet ombygges totalt ved Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller Muremester Christian Peder Wienberg
1915: Hotellet brænder. Det genopbygges med en ekstra etage 1915-16 ved Philip Smidth og Nicolai Hansen.
1940-1945: Hotellet besættes af værnemagten, der anvender det til indkvartering af de højere officerer.

Berømte gæster[redigér | rediger kildetekst]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i namedropping, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Film og tv[redigér | rediger kildetekst]

Hotellet er brugt som kulisse i flere film som Slim Slam Slum fra 2002.
Hotellet blev brugt til en prank, som standupkomikeren Geo udførte med skjult kamera i 2007. Geo gav sig ud for at være en forvirret tysker på afveje og fik en gratis svømmetur i hotellets swimmingpool.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Københavns hoteller

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950
Hotel D'Angleterre 1755-2005, Meller Publishing, 2005.
Bast, Jørgen (1955). Hotel d'Angleterre 1755-1955: Hotel d'Angleterres historie gennem 200 aar.
Møller, Jan (1988). "Bind 3: Strøget og Gammel Strand". I Bramsen, Bo (red.). København, før og nu - og aldrig. København: Forlaget Palle Fogtdal A/S. ISBN 87-7248031-9.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

^ Møller, p. 17
^ "Hotel d'Angleterre lukker i månedsvis" Arkiveret 17. marts 2011 hos Wayback Machine, Politiken.dk, 8. marts 2011.
^ Berlingskes billedserie efter ombygningen i 2013

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hotel d’Angleterre
Hotellets hjemmeside

[1] Møller, p. 17

[2] "Hotel d'Angleterre lukker i månedsvis" Arkiveret 17. marts 2011 hos Wayback Machine, Politiken.dk, 8. marts 2011.

[3] Berlingskes billedserie efter ombygningen i 2013

[1]

[2]

[3]

v d r Palæer og gårde i København
Eksisterende	Cort Adelers Gård Amalienborgpalæerne Applebys Gård Assessor Bachmanns Gård Povl Badstubers Gård Barfreds Gård Behagens Gård Bernstorffs Palæ Andreas Bjørns Gård Hans Blasen i Pæretræet Boltens Gård Niels Brocks Gård Brøstes Gård (Potters Gård) Bäseckes og Pfeiffers Gårde Hans Caspersens Gård Charlottenborg Den Collinske Gård Fru Dannemands Gård Dehns Palæ Danneskiold-Laurvigs Palæ Desmercières Palæ Erichsens Palæ Morten Farums Gård Fibigers Gård Frischs Gård Gaméls Gård Gerlings Gård Grandjeans Gård Sigvert Grubbes Gård Det Gule Palæ Gustmeyers Gård Gyldenfeldts Gård Halds Gård Brigader Hallings Gård A.N. Hansens Palæ Harald Hansens Palæ Matthias Hansens Gård Harsdorffs Hus Heerings Gård Den Holmbladske Gård Holsteins Palæ Isenbergs Gård Jeginds Gård Jennows Gård Kanneworffs Hus Kraks Hus Mecanicus Kretz' Gård Lars Larsens Gård Abraham Lehns Gård Lerches Gård Levins Gård Lihmes Gård Lindencrones Palæ Mahnfeldts Gård Karel van Manders Gård Moltkes Palæ Møinichens Palæ Obels Gård Odd Fellow Palæet Ordings Gård Mathias Ortmanns Gård Jan von Ostens Gård Peschiers Palæ Det Plessenske Palæ Prins Wilhelms Palæ Rawerts Gårde Anna Sophie Reventlows Gård Den Rhodeske Gård Schottmanns Gård Stanleys Gård Steinfass' Gård Den Suhrske Gård Sundorphs Hus Thotts Palæ Thurahs Hus Titkens Gård Topps Gård (Brydes Gård) Tuteins Gård Verrayons Gård Mikkel Vibes Gård Wedells Palæ Zeises Hus Hofkonditor Zieglers Gård Niels Aagesens Gård
Forsvundne	Anna Sophies Gård Efterslægtens Gård Den Gramske Gård Det Holsteinske Palæ Ole Høgilds Gård Michelbeckers Palæ Det Plessenske Palæ (ældre) Prinsesse Julianes Palæ.
Listen omfatter - med undtagelse af Det Plessenske Palæ - private bygninger i Indre By opført før 1900 og ikke bygninger opført for staten og kongehuset.