Hydrosfære

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase. Jordens hydrosfære er beregnet til at være ca. 1.360.000.000 km3. Oceanerne udgør 97 % af hydrosfæren, resten udgøres af floder og søer, grundvand, kryosfæren (is), vanddamp i atmosfæren, krystalvand i mineraler og bjergarter samt vandet i de levende organismer.

Hydrologi[redigér | rediger kildetekst]

Studiet af hydrosfæren kaldes hydrologi og hydrosfæren på Jorden er ret godt undersøgt, fordi man kan finde meget velafgrænsede vandområder, som kan følges over flere år uden større besvær. Eksempelvis er mange af de mest kendte fødenet netop beskrevet fra mindre vandhuller. I Danmark er der også en lang tradition for havundersøgelser. I 1921-22 sejlede undersøgelsesskibet Dana til Sargassohavet på jagt efter ålens gydepladser. Ekspeditionen blev ledet af Johannes Schmidt og blev støttet af Carlsbergfondet. Få år senere (i 1928-30) støttede fondet en jordomrejse, hvor Schmidt kortlagde de indo-pacifiske åleracers vandringer. Senest gjorde Anton Bruun med Galathea-ekspeditionen i 1950-52 en af de største danske videnskabelige indsatser nogensinde. Uden brug af bathyscaper og andet moderne udstyr lykkedes det at hjemtage prøver fra dybhavene overalt på kloden.

Vandets fordeling[redigér | rediger kildetekst]

Højdehistogram over Jordens overflade, hvoraf omkring 71 % er dækket af vand.
Vandmængde Vandindhold i tusind km3 % af total
Atmosfæren 13 0,0001
Verdenshavene 1.360.000 97,6000
Vand på landområder 124.000 -
Floder 1,7 -
Ferske søer 125 0,0094
Saltsøer 105 0,0076
Jordvand 150 0,0108
Biologisk bundet forsvindene lidt -
Grundvand 7.000 0,5060
Iskapper og gletsjere 26.000 1,9250
I alt landområder 33.900 2,5000
I alt vandmængde 1.384.000 100

Havenes forsuring[redigér | rediger kildetekst]

Siden starten af industrialiseringen har havenes pH, surhedsgrad, ændret sig drastisk. Der er sket en forsuring, der gør det vanskeligere for de havlevende organismer at danne og bevare skaller, exoskeletter og andre hårde dele af calciumcarbonat. Dyr og planter der er berørt af forsuringen er kalkflagellater (nanoplankton), koraller, foraminiferer, pighuder, krebsdyr og bløddyr.[1][2].

Den termohaline cirkulation[redigér | rediger kildetekst]

Når den varme Golfstrømmen afkøles i det nordlige Atlanterhav falder det afkølede vand til bunds. Denne mekanisme betegnes som Grønlandspumpen og er en drivende kraft i den thermohaline cirkulation.

Vand på andre himmellegemer[redigér | rediger kildetekst]

Andre himmellegemer kan også have hydrosfærer, f.eks. kometer, Merkur, Mars, jupitermånen Europa og saturnmånen Enceladus. Da tilstedeværelsen af vand knyttes sammen mulighed for liv, spejdes der efter vand på exoplaneter i fremmede solsystemers beboelige zone.[3]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder og eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
  • Ustabilt hav kan skabe pludselige klimaændringer. Videnskab.dk