Jean Senebier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jean Senebier

Personlig information
Født 25. maj 1742 Rediger på Wikidata
Genève, Schweiz Rediger på Wikidata
Død 22. juli 1809 (67 år) Rediger på Wikidata
Genève, Schweiz Rediger på Wikidata
Nationalitet Schweiz Schweizisk
Uddannelse og virke
Medlem af Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1783) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Bibliotekar (1773-1795, 1799-1809), botaniker, plantefysiolog Rediger på Wikidata
Fagområde Botanik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Bibliothèque de Genève (1773-1795, 1799-1809) Rediger på Wikidata
Påvirket af Lazzaro Spallanzani Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean Senebier (født 6. maj 1742 i Genève, død 22. juli 1809 sammesteds) var en schweizisk plantefysiolog.

Efter først at have været præst blev han bibliotekar i Genève og behandlede plantefysiologien i Encyclopédie méthodique (1791); 1800 udkom hans Physiologie végétale i 5 bind. Forinden havde han offentliggjort arbejder om sollysets betydning for planterne, resultater af flere tusind forsøg, der havde fundamental betydning i plantefysiologien, idet de viste, at den af de grønne plantedele (og kun af sådanne) udskilte ilt stammer fra luftens kulsyre, og at denne proces kun foregår i lyset. Han mente (med urette), at kulsyren kom ind i planten med det gennem roden optagne vand. Med Ingen-Housz, der havde opnået lignende resultater, kom han i bitter strid om prioriteten i denne sag.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]