Johann Friedrich von und zu Mansbach

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johann Friedrich von und zu Mansbach
Født 26. oktober 1744 Rediger på Wikidata
Død 15. marts 1803 (58 år) Rediger på Wikidata
Ægtefælle Isabelle von Oldenburg (fra 1787) Rediger på Wikidata
Barn Carl von und zu Mansbach Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Militærperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Friedrich baron von und zu Mansbach (26. oktober 1744Mansbach15. marts 1803Frederiksten) var en dansk officer, far til Carl von und zu Mansbach.

Han var herre til det adelige gods Mansbach i kredsen Hersfeld i Kurhessen, hvor han blev født 26. oktober 1744. Hans forældre var hessisk ritmester Friedrich Wilhelm von und zu Mansbach, af gammel tysk adel, og Sophia f. Bernstein. J.F. von und zu Mansbach var, før han kom til Norden, officer i Hessen-Kassel, blev dansk oberstløjtnant med anciennitet fra 5. november 1772 og ansattes ved Dronningens Livregiment til fods, blev 1774 kammerherre, naturaliseredes 1776 som dansk friherrelig adelsmand, blev 1783 oberst (med anciennitet fra 1779) og chef for 2. vesterlenske nationale infanteriregiment, 1785 chef for 2. smålenske nationale infanteriregiment, 1787 chef for søndenfjeldske gevorbne infanteriregiment og inspektør over infanteriet søndenfjelds, 1788 generalmajor og førte samme år en feltbrigade under indfaldet i Sverige. Under våbenstilstanden samme høst fik Mansbach kommandoen i Dalsland og den ifølge konventionen besatte del af Værmland. 1790 blev han kommanderende general søndenfjelds i Norge, samme år kommandant på Frederiksten, 1791 Ridder af Dannebrog og 1802 generalløjtnant (med anciennitet fra 1789).

Under rustningerne mod England 1801 kommanderede han den troppestyrke, der skulle dække kysterne af Jarlsbergs og Laurvigs grevskaber. Han stod i tjenesten som regimentschef, kommandant og kommanderende general, til han 15. marts 1803 døde på Frederiksten. Han er begravet i Halden, hvor gravmælet er udført af Charles Stanley.

Han var gift med Isabella f. Oldenburg (1769-1855), datter af generalmajor Adam Christopher Oldenburg og dennes 1. hustru, Maria f. Schøller.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Militære embeder
Foregående:
?
Kommanderende general
søndenfjelds i Norge

1790 - 15. marts 1803
Efterfølgende:
Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.