Karl Frederik af Baden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Karl Frederik
Markgreve af Baden
Regerede 1738-1771
Forgænger Karl 3. Vilhelm
Ægtefæller Caroline Louise af Hessen-Darmstadt
Børn Karl Ludvig, Arveprins af Baden
Frederik
Ludvig 1., Storhertug af Baden
Louise
Leopold, Storhertug af Baden
Vilhelm
Friedrich Alexander von Hochberg
Amalie
Maximilian
Hus Huset Zähringen
Far Frederik, Arveprins af Baden-Durlach
Mor Amalie af Nassau-Dietz
Født 22. november 1728
Karlsruhe, Baden, Tysk-romerske rige
Død 10. juni 1811 (82 år)
Karlsruhe, Baden

Storhertug Karl Frederik af Baden (tysk: Großherzog Karl Friedrich von Baden; 22. november 172810. juni 1811) var markgreve af Markgrevskabet Baden-Durlach fra 1738 til 1771, markgreve af Baden fra 1771 til 1803, kurfyrste af Baden fra 1803 til 1806 og den første storhertug af Baden fra 1806 til sin død i 1811.

Karl Frederik var en af oplysningstidens mest ansete regenter. Han ophævede livegenskabet, fremmede den økonomiske udvikling og var selv forfatter til flere værker i fysiokratismens ånd.

Med en regeringstid på 73 år er han en af de længst regerende fyrster i Europas historie.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Statue af Karl Frederik foran Karlsruhe Slot.

Karl Frederik blev født den 22. november 1728 i Karlsruhe som ældste søn af Arveprins Frederik af Baden-Durlach og Amalie af Nassau-Dietz, datter af Fyrst Johan Vilhelm Friso af Nassau-Dietz. Da hans fader døde i 1732, seks år før sin egen fader Markgreve Karl 3. Vilhelm af Baden-Durlach, blev han aldrig markgreve. I stedet blev det Karl Frederik, der efterfulgte sin bedstefader som markgreve ved dennes død i 1738. Da Karl Frederik var mindreårig, blev der indført en formynderregering under ledelse af hans fars fætter, Prins Karl August af Baden-Durlach, indtil han blev erklæret myndig i 1746 og selv kunne overtage regeringen.

I 1771 uddøde den bernhardinske linje af Huset Baden, der havde regeret over Markgrevskabet Baden-Baden. De to markgrevskaber blev herefter forenet, og Karl Frederik blev markgreve over det forenede Markgrevskab Baden.

I 1803 blev Karl Frederik ophøjet til kurfyrste.

I forbindelse med opløsningen af det Tysk-romerske rige i 1806 ophøjede Napoleon Markgrevskabet Baden til et storhertugdømme, og Baden fik tildelt så mange nye territorier, at arealet blev femdoblet.

Storhertug Karl Frederik døde i Karlsruhe den 10. juni 1811. Han blev efterfulgt som storhertug af sin ældste sønnesøn Karl.

Ægteskaber og børn[redigér | rediger kildetekst]

Markgrevinde Caroline Louise med sine to ældste sønner Karl Ludvig og Frederik. Maleri af Joseph Melling, 1757.

Karl Frederik giftede sig første gang 28. januar 1751 med Caroline Louise af Hessen-Darmstadt, datter af Ludvig 8. af Hessen-Darmstadt. De fik fem børn:

  • Karl Ludvig (1755-1801), Arveprins af Baden. Hans søn Karl efterfulgte Karl Frederik som storhertug i 1811.
  • Frederik (1756-1817)
  • Ludvig (1763-1830), Storhertug af Baden i 1818.
  • søn (1764–1764)
  • Louise Caroline (1767-1767)
Luise Karoline von Hochberg

Markgrevinde Caroline Louise døde i Paris 8. april 1783. Karl Frederik giftede sig anden gang 24. november 1787 i et morganatisk ægteskab med Luise Karoline Geyer von Geyersberg. Ægteskabet var morganatisk, og børnene der blev født i ægteskabet havde ikke arveret. Luise Karoline fik i forbindelse med ægteskabet tildelt titel af Freifrau von Hochberg og i 1796 blev hun ophøjet til Gräfin von Hochberg. De samme titler blev båret af hendes børn. I 1817 blev børnene af dette ægteskab tildelt fuld arveret, og Luise Karoline blev ophøjet til Prinsesse af Baden:

  • Leopold (1790–1852), storhertug af Baden i 1830
  • Vilhelm (1792-1859)
  • Friedrich Alexander Freiherr von Hochberg (1793-1793)
  • Amalie (1795-1869), gift i 1818 med Fyrst Karl Egon 2. af Fürstenberg
  • Maximilian (1796-1882)

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Karl Frederik
Huset Zähringen
Født: 22. november 1728, død: 10. juni 1811
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Karl 3. Vilhelm
Markgreve af Baden-Durlach
1738 – 1771
Efterfølgende:
Ingen
(Baden genforenet)
Foregående:
Ingen
(Baden genforenet)
Markgreve af Baden
1771 - 1803
Efterfølgende:
Ingen
(Baden ophøjet til kurfyrstendømme)
Foregående:
Ingen
(Baden ophøjet til kurfyrstendømme)
Kurfyrste af Baden
1803 - 1806
Efterfølgende:
Ingen
(Baden ophøjet til storhertugdømme)
Foregående:
Ingen
(Baden ophøjet til storhertugdømme)
Storhertug af Baden
1806 - 1811
Efterfølgende:
Karl