Korresponderende syre-basepar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et korresponderende syre-basepar er inden for Brønsteds og Lowrys syre-base-teori en syre og en base, der kan omdannes til hinanden ved hhv. optagelse eller tab af en hydron (proton eller hydrogenion, H+). En bases korresponderende syre er således den syre, der dannes, når basen optager en hydron. Omvendt er en syres korresponderende base det, der bliver tilbage ("syreresten"), når syren har doneret en hydron.[1]

I nedenstående reaktionsskema betegner HX en syre og X- dens korresponderende base:

Nogle eksempler på korresponderende syre-basepar er: Eddikesyre (CH3COOH) og acetat (CH3COO), salpetersyre (HNO3) og nitrat (NO3-), vand (H2O) og hydroxid (OH-) samt hydronium (H3O+) og vand (H2O). Sidstnævnte to eksempler viser, at vand kan reagere som syre såvel som base – vand er en såkaldt amfolyt. Et mere eksotisk eksempel på et korresponderende syre-basepar er dihydrogen (H2) og hydrid (:H-). Dihydrogen betragtes ikke normalt som en syre, men kan i tilstedeværelse af en exceptionelt stærk base dog bringes til at afgive en hydron (H+), hvorved hydridanionen (:H-) bliver tilbage. Hydridanionen forekommer bl.a. i natriumhydrid.

Eksempler på syrer og deres korresponderende baser[redigér | rediger kildetekst]

I nedenstående tabel er angivet eksempler på syrer og deres korresponderende baser. Bemærk, at syrerne og deres respektive korresponderende baser kun adskiller sig fra hinanden med én hydrogenion (H+). Syrernes styrke aftager ned gennem tabellen, mens styrken af de respektive korresponderende baser tiltager.

Syre Korresponderende base
H2F+ Fluorium HF Hydrogenfluorid (i vandig opløsning kaldet flussyre)
HCl Hydrogenklorid (i vandig opløsning kaldet saltsyre) Cl Klorid
H2SO4 Svovlsyre HSO4 Hydrogensulfat
HNO3 Salpetersyre NO3 Nitrat
H3O+ Hydronium H2O Vand
HSO4 Hydrogensulfat SO42− Sulfat
H3PO4 Fosforsyre H2PO4 Dihydrogenfosfat
CH3COOH Eddikesyre CH3COO Acetat
H2CO3 Kulsyre HCO3 Hydrogenkarbonat (bikarbonat)
H2S Svovlbrinte HS Hydrogensulfid
H2PO4 Dihydrogenfosfat HPO42− Hydrogenfosfat
NH4+ Ammonium NH3 Ammoniak
HCO3 Hydrogenkarbonat (bikarbonat) CO32− Karbonat
HPO42− Hydrogenfosfat PO43− Fosfat
H2O Vand (neutral, pH 7) OH Hydroxid

Eksempler på baser og deres korresponderende syrer[redigér | rediger kildetekst]

Nedenstående tabel angiver eksempler på baser (basestyrken aftager nedefter) og deres korresponderende syrer (syrestyrken tiltager nedefter):

Base Korresponderende syre
C2H5NH2 Ætylamin C2H5NH+3 Ætylammonium
CH3NH2 Metylamin CH3NH+3 Metylammonium
NH3 Ammoniak NH+4 Ammonium
C5H5N Pyridin C5H6N+ Pyridinium
C6H5NH2 Anilin C6H5NH+3 Phenylammonium
C6H5CO2- Benzoat C6H5CO2H Benzoesyre
F- Fluorid HF Hydrogenfluorid (i vandig opløsning kaldet flussyre)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Zumdahl, Stephen S., & Zumdahl, Susan A. Chemistry. Houghton Mifflin, 2007, ISBN 0618713700. (engelsk)

Se også[redigér | rediger kildetekst]


syre/base-kemi

Vands autoprotolyse | pH og pOH | syre | base | titrering | korresponderende syre-basepar | buffer