Kvadrattal

Inden for matematik er et kvadrattal et helt tal, der er kvadratet af et tal,^[a] med andre ord er det produktet af et tal multipliceret med sig selv. Eksempelvis er 9 et kvadrattal, da det er produktet af $3^{2}$ og kan skrives som $3 \times 3$ .

Den normale notation for et kvadratet af et tal $n$ er ikke produktet $n \times n$ , men ækvivalenten potens] $n 2$ , der normalt siges som " $n$ kvadreret". Navnet kvadrattal henviser til, at et kvadrattals prikker eller kugler kan arrangeres som et regelmæssigt kvadratisk mønster.^[1] Det betyder at det n-te kvadrattal har n prikker eller kugler i sine sider. Disse tal danner en klasse af figurtal på samme måde som trekanttal, kubiktal og andre polygontal.

Kvadrattal er har altid positivt fortegn. En anden måde at angive at et tal er et kvadrattal is at dets kvadratrod er et tal. Eksempel: √9 = 3, så 9 er et kvadrattal. Kvadratet af et lige tal er altid et lige tal, mens kvadratet af et ulige tal altid er et ulige tal.

Et positivt tal der ikke har en perfekt kvadrattal som divisor, bortset fra 1, kaldes et kvadratfrit tal.

For et positivt tal $n$ , gælder det $n$ 'e kvadrattal er $n 2$ , hvor $02 = 0$ er det 0'te tal. Konceptet med kvadrat kan udvides til andre talsystemer. Hvis rationale tal inkluderes, så er kvadratet det same som forholdet mellem to kvadrattal, og modsat er forholdet mellem to tal det samme som kvadratet; eksempel: $\textstyle {\frac {4}{9}}=\left({\frac {2}{3}}\right)^{2}$ .

Startende med 1, er der $⌊ \sqrt m ⌋$ kvadrattal op til og inklusive $m$ , hvor udtrykket $⌊ x ⌋$ repræseneterer gulvet for tallet $x$ .

Aritmetiske egenskaber[redigér | rediger kildetekst]

Det n-te kvadrattal K_n kan skrives som en sum af de n første ulige tal. For eksempel, så er

{\begin{aligned}&1&=1&=1^{2}\\&1+3&={4}&=2^{2}\\&1+3+5&={9}&=3^{2}\\&1+3+5+7&=16&=4^{2}\\\end{aligned}}

Da det n-te ulige tal er 2n + 1, modsvarer denne egenskab ved kvadrattallene den rekursive sammenhæng

K_{n+1}=K_{n}+(2n+1)

Ved at benytte at K₁ = 1, kan alle kvadrattal heraf beregnes med addition. Den rekursive sammenhæng kan også illustreres geometrisk med figurerne


$\color {black}1\color {black}$	$1+\color {blue}3\color {black}=4$	$4+\color {blue}5\color {black}=9$	$9+\color {blue}7\color {black}=16$

hvor det ulige tal der lægges til, er vist med de blå kugler. Dens rigtighed følger også algebraisk af definitionen K_n = n² som betyder at

K_{n+1}=n^{2}+2n+1=(n+1)^{2}

Eksempler[redigér | rediger kildetekst]

Kvadrattallene (sekvensen A000290 på OEIS) mindre end 60² = 3600 er:

0² = 0

1² = 1

2² = 4

3² = 9

4² = 16

5² = 25

6² = 36

7² = 49

8² = 64

9² = 81

10² = 100

11² = 121

12² = 144

13² = 169

14² = 196

15² = 225

16² = 256

17² = 289

18² = 324

19² = 361

20² = 400

21² = 441

22² = 484

23² = 529

24² = 576

25² = 625

26² = 676

27² = 729

28² = 784

29² = 841

30² = 900

31² = 961

32² = 1024

33² = 1089

34² = 1156

35² = 1225

36² = 1296

37² = 1369

38² = 1444

39² = 1521

40² = 1600

41² = 1681

42² = 1764

43² = 1849

44² = 1936

45² = 2025

46² = 2116

47² = 2209

48² = 2304

49² = 2401

50² = 2500

51² = 2601

52² = 2704

53² = 2809

54² = 2916

55² = 3025

56² = 3136

57² = 3249

58² = 3364

59² = 3481

De efterfølgende kvadrattal op til 100 er:

60² = 3600

3721, 3844, 3969, 4096, 4225, 4356, 4489, 4624, 4761, 4900
5041, 5184, 5329, 5476, 5625, 5776, 5929, 6084, 6241, 6400
6561, 6724, 6889, 7056, 7225, 7396, 7569, 7744, 7921, 8100
8281, 8464, 8649, 8836, 9025, 9216, 9409, 9604, 9801, 10000

Forskellen mellem ethvert perfekt kvadrattal og dets forgænger er givet ved $n 2 - (n - 1) 2 = 2 n - 1$ . Ligeledes er det muligt at beregne kvadrattal ved at addere det foregående kvadrattal, det sidste kvadrattals rod og den aktuelle rod, således; $n 2 = (n - 1) 2 + (n - 1) + n$ .

Sammenhæng med trekanttal[redigér | rediger kildetekst]

Hvert kvadrattal kan skrives som summen af et trekanttal og det foregående trekanttal, det vil sige

K_{n}=\Delta _{n}+\Delta _{n-1}

Det følger let fra den algebraiske sammenhæng

K_{n}={1 \over 2}n(n+1)+{1 \over 2}n(n-1)=n^{2}

og kan geometrisk illustreres ved at arrangere kuglerne i de to trekanter med sidekanter n og n - 1 til at udgøre et kvadrat med sidekant n.

Trekanttallene kan også benyttes til at udlede formelen for summen av de n første kvadrattal. Den er

{\begin{aligned}S_{2}(n)&=1^{2}+2^{2}+3^{2}+\cdots +n^{2}={1 \over 3}n^{3}+{1 \over 2}n^{2}+{1 \over 6}n\\&={1 \over 6}n(n+1)(2n+1)\end{aligned}}

Denne formel for summen er samtidig det n-te pyramidetal baseret på en pyramide med kvadratisk grundflade. Det kan bevises ved induktion ved at

S_{2}(n)=S_{2}(n-1)+n^{2}={1 \over 6}n(n-1)(2n-1)+n^{2}

Da formlen er rigtig for n = 2, vil den derfor være rigtig for alle større værdier af n.

Geometrisk modsvarer denne rekursive relation, at summen S_n repræsenterer antal kugler i en pyramide bestående av n lag med kvadrat hvor hvert kvadrat har sidelængder fra 1 til n. Den kan bygges op fra en pyramide med S_{n - 1} kugler ved at tilføje en ny, kvadratisk grundflade med n² kugler.

Ulige og lige kvadrattal[redigér | rediger kildetekst]

Kvadrater med lige tal er lige (og faktisk delelige med 4), da $(2 n) 2 = 4 n 2$ .

Kvadrater med ulige tal er ulige, da $(2 n + 1) 2 = 4(n 2 + n) + 1$ .

Det følger heraf, at kvadratrødder med lige kvadrattal er lige, og kvadratrødder med ulige kvadrattal er ulige.

Da alle lige kvadrattal er delelige med 4, er lige tal i formen $4 n + 2$ ikke kvadrattal.

Da alle ulige kvadrattal har formen $4 n + 1$ , er ulige tal i formen $4 n + 3$ ikke kvadrattal.

Kvadrater med ulige tal har formen $8 n + 1$ , da $(2 n + 1) 2 = 4 n (n + 1) + 1$ og $n (n + 1)$ er et lige tal.

Alle ulige kvadrattal er et centreret oktogontal. Forskellen mellem hvilke som helst to ulige kvadrattal er et multiplum af 8. Forskellen mellem 1 og ethvert højere ulige kvadrattal er altid otte gange et trekanttal, mens forskellen mellem 9 og ethvert højere ulige perfekt kvadrat er otte gange et trekanttal minus otte. Da alle trekanttal har en ulige faktor, men ingen to værdier af $2 n$ adskiller sig med et tal, der indeholder en ulige faktor, er det eneste kvadrattal på formen $2 n - 1$ 1, og den eneste kvadrattal på formen $2 n + 1$ er 9.

Særlige tilfælde[redigér | rediger kildetekst]

Hvis tallet er af formen $m 5$ hvor $m$ repræsenterer de foregående cifre, er dets kvadrat lig med $n 25$ hvor $n = m (m + 1)$ og repræsenterer cifre før 25. For eksempel kan kvadratet af 65 beregnes som $n = 6 \times (6 + 1) = 42$ , hvilket giver resultatet 4225.
Hvis tallet er af formen $m 0$ hvor $m$ repræsenterer de foregående cifre, er dets kvadrat lig med $n 00$ hvor $n = m 2$ . For eksempel er kvadratet på 70 lig med 4900.
Hvis tallet er tocifret og af formen $5 m$ hvor $m$ repræsenterer det sidste ciffer, er dets kvadrat lig med $aabb$ hvor $aa = 25 + m$ og $bb = m 2$ . Eksempel: Beregn kvadratet af 57: 25 + 7 = 32 og 7² = 49, hvilket giver 57² = 3249.
Hvis tallet ender på 5, vil dets kvadrat ende på 5; tilsvarende for tal, der ender på 25, 625, 0625, 90625, ... 8212890625, osv. Hvis tallet ender på 6, vil dets kvadrat ende på 6, og tilsvarende for tal, der ender på 76, 376, 9376, 09376, ... 1787109376. For eksempel er kvadratet af 55376 lig med 3066501376, hvor begge ender på 376.

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

^ Nogle forfattere kalder også kvadrater af rationale tal for perfekte kvadrater.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

^ Smith, Anders: opslagsordet kvadrattal i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 20. december 2020.

[1] Nogle forfattere kalder også kvadrater af rationale tal for perfekte kvadrater.

[2] Smith, Anders: opslagsordet kvadrattal i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 20. december 2020.

[a]

[1]