Laurent Fabius
| Laurent Fabius | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
20. august 1946 (77 år)  16. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Politisk parti |
Parti Socialiste |
| Far |
André Fabius |
| Søskende |
François Fabius, Catherine Leterrier |
| Ægtefælle |
Françoise Castro (1981-2002) |
| Børn |
David Fabius, Thomas Fabius, Victor Fabius |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
lycée Louis-le-Grand, lycée Janson-de-Sailly, ENA (1971-1973), École Normale Supérieure, Institut d'études politiques de Paris (til 1968) |
| Beskæftigelse |
Diplomat, udenrigsminister, politiker, foredragsholder |
| Fagområde |
Udenrigsministerium, politik |
| Deltog i |
World Economic Forum Årsmøde 2014, World Economic Forum åresmøde 2015, World Economic Forum årsmøde 2016 |
| Arbejdssted |
Bruxelles, Strasbourg |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Storofficer af Æreslegionen, Storkors af Den Nationale Fortjenstorden, Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden, Knight of the National Order of Quebec, Kommandør med stjerne at Polonia Restituta-ordenen med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Laurent Fabius (født 20. august 1946 i Paris). Fransk socialistisk politiker. Frankrigs premierminister 1984-1986. I perioden 2000-2002 var han finansminister i Lionel Jospins regering. Fabius var valgt til Europaparlamentet 1989-1992. I 2012 blev han udenrigsminister, og huskes især for at lede de svære forhandlinger, der førte til Parisaftalen i 2015.
Fabius er uddannet fra Institut d'Études Politique de Paris og École Nationale d'Administration (1971-1973).
Efter endt uddannelse sluttede Fabius sig til holdet omkring François Mitterrand, som han arbejdede tæt sammen med de kommende år. Han blev i 1984 – i en alder af blot 37 år – Frankrigs hidtil yngste premierminister. Han betegnes almindeligvis som socialliberal i modsætning til forgængeren Pierre Mauroy, der anses for at være mere traditionel socialist.
I 2005 anbefalede Laurent Fabius de franske vælgere at stemme "Non" til EU's Forfatningstraktat. Mange iagttagere har antydet, at der var tale om en strategisk manøvre for at køre sig selv i stilling til præsidentvalget i 2007, snarere end et udtryk for hans egentlige politiske opfattelse.
Han trak i slutningen af 2006, som en af de sidste, sit præsidentkandidatur tilbage, da alle opinionsmålinger pegede på Ségolène Royal som den socialist, der ville have de bedste sejrschancer ved præsidentvalget i april og maj 2007.
Laurent Fabius var udenrigsminister under Præsident François Hollande i perioden 2012-2016. Han var derfor formand for COP21, og navigerede sig succesfuldt igennem de 11 dage lange klimaforhandlinger i Paris, og afsluttede de komplicerede drøftelser med de nu berømte ord: 'Accepté!', hvorefter klodens lande indgik en fælles aftale mod klimaforandringerne, der senere blev kendt som Parisaftalen.[1] 195 lande underskrev aftalen, som pr november 2017 er ratificeret af 171 lande.[2] Aftalen forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau, og stræber mod en temperaturstigning på kun 1,5° C.[3]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ 196 parter indgår historisk klimaaftale i Paris, artikel i Politiken 12. december 2015
- ^ Parisaftalen, i FNs traktatsamling
- ^ The Paris Agreement, på unfccc.int
| Efterfulgte: Pierre Mauroy |
Frankrigs premierministre 1984–1986 |
Efterfulgtes af: Jacques Chirac |