Mariss Jansons

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mariss Jansons

19. juni 2015
Personlig information
Født Mariss Ivars Georgs Jansons Rediger på Wikidata
14. januar 1943 Rediger på Wikidata
Riga, Letland Rediger på Wikidata
Død 1. december 2019 (76 år) Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hjertesygdom Rediger på Wikidata
Gravsted Literatorskije mostki Rediger på Wikidata
Far Arvid Jansons Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Sankt Petersborg Konservatorium,
Wien Universitet for Musik og Scenekunst Rediger på Wikidata
Elev af Hans Swarowsky Rediger på Wikidata
Medlem af Berliner Philharmonikerne,
Wiener Philharmonikerne Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Dirigent, musikpædagog Rediger på Wikidata
Fagområde Musik, dirigenrende Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Oslo Filharmoniske Orkester (1979-2000), Pittsburgh Symphony Orchestra (1997-2004), Det Bayerske Radiosymfoniorkester og Kor (2003-2019), Concertgebouworkest (2004-2015) Rediger på Wikidata
Elever Andris Nelsons Rediger på Wikidata
Genre Klassisk musik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (2013),
Echo Klassik for årets dirigent (2007),
Léonie Sonnings musikpris (2018),
Den Nederlandske Løves Orden (2013),
Guldæresbevisning for tjenester til byen Wien (2007) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mariss Jansons (født 14. januar 1943 i Riga, død 30. november 2019 i Sankt Petersborg[1]) var en lettisk dirigent.

Mariss Jansons blev født i Riga som søn af dirigenten Arvid Jansons. Han gik på Leningrad Konservatorium, hvor han studerede klaver og direktion. I 1969 fortsatte han sine studier i Wien og Salzburg under Herbert von Karajan.

Sine første koncerter i Skandinavien havde Jansons med Sjællands Symfoniorkester, som han gæstede jævnligt gennem mange år. I 1973 blev Jansons 2. dirigent ved St. Petersborg Filharmoniske Orkester (på det tidspunkt Leningrad filharmonikerne). I 1979 blev han chefdirigent for Oslo Filharmoniske Orkester, i 1992 for London Philharmonic Orchestra og i marts 1997 musikalsk leder for Pittsburgh Symphony Orchestra.

I 2003 blev Jansons chefdirigent i Det Bayerske Radiosymfoniorkester og Kor, og fra september 2004 afløste Jansons Riccardo Chailly som chefdirigent for Amsterdams Concertgebouw Orkester, et af verdens mest estimerede symfoniorkestre. I perioden frem til marts 2015, hvor han stoppede hos Concertgebouw, var han chefdirigent for begge disse orkestre.

I 2006 dirigerede Jansons den legendariske nytårskoncert med Wiener Philharmonikerne. Samme år modtog han dels en Cannes Classical Award som årets kunstner, dels en Grammy for sin direktion af Sjostakovitjs 13. symfoni. Mariss Jansons er siden den 20. marts 2006 Storofficer af Trestjerneordenen.[2] Han dirigerede også nytårskoncerten i Wien i 2012 og 2016, og han modtog Léonie Sonnings Musikpris i 2018.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Conductor Mariss Jansons dies aged 76, lam.lv, 1. december 2019
  2. ^ "Ar Triju Zvaigžņu ordeni apbalvoto personu reģistrs" (lettisk). Letlands Præsidentkancelli. Arkiveret fra originalen (doc) 13. juli 2011. Hentet 19. maj 2011.
  3. ^ Andersen, Frederik Bjerre (21. april 2017). "Mesterlig maestro belønnes med kæmpe dansk musikpris – men først til næste år". DR.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]