Mellemvægt (sport)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Mellemvægt. (Se også artikler, som begynder med Mellemvægt)

Mellemvægt er en af de klassiske vægtklasser, og var oprindeligt placeret over weltervægt og under letsværvægt. I dag er der i boksesporten opfundet en række supplerende vægtklasser, der ligger over og under mellemvægtklassen. I boksning har der siden 1988 været super-mellemvægt over mellemvægt, og under mellemvægt ligger let-mellemvægt, der også benævnes super-weltervægt.

I professionel boksning er vægtgrænsen for mellemvægt 160 engelske pund (72,575 kilogram) og for amatører 75 kg.

Mellemvægt benyttes også som vægtklasse i andre sportsgrene end boksning, men har da andre definitioner.