Newtons love

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Newton 1. og 2. lov i udgivelse på latin fra 1687

Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem,[1] der er grundlæggende i den klassiske mekanik. De blev første gang fremsat af Isaac Newton i hans hovedværk Principia.

I denne encyklopædi er lovene behandlet i særskilte artikler:

  • Newtons første lov (lov om inerti): "Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse."[1]
  • Newtons anden lov: (lov om kraft) "Et legeme med massen (m), der påvirkes af en resulterende kraft (F), vil have en acceleration (a),[1] som opfylder: F = m * a."[2]
Newtons anden lov kan udtrykkes som:
[kilde mangler]
  • Newtons tredje lov (lov om aktion og reaktion): "Et legeme a, der påvirker et legeme b med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft."[1]

Den vigtigste af de tre love kan siges at være den 2. lov, idet den på sin vis indeholder både 1. og 3. lov som specialtilfælde.

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d Jens M. Knudsen; Poul G. Hjorth (2002). Elements of Newtonian mechanics: including nonlinear dynamics (tredje udgave). Springer-Verlag Berlin Heidelberg New York. s. 27-30 er lov 1-5 nævnt. ISBN 3-540-67652-X. Hentet 28. marts 2010.
  2. ^ "What does "F=ma" mean in Newton's Second Law?". howthingsfly.si.edu. 17. oktober 2011. Hentet 30. december 2018.