Nørre Aaby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nørre Aaby
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Middelfart Kommune
Sogn Nørre Aaby Sogn
Postnr. 5580 Nørre Aaby
UN/LOCODE DKNRE Rediger på Wikidata
Demografi
Nørre Aaby by 3.224[1] (2023)
Kommunen 39.961[1] (2023)
 - Areal 299,93 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Højde m.o.h. 23 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.middelfart.dk
Oversigtskort

Nørre Aaby er en stationsby på det vestlige Fyn med 3.224 indbyggere (2023)[1]. Tidligere hovedby i Nørre Aaby Kommune. Nu ligger den i Middelfart Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Nørre Aaby var oprindeligt en landsby. Denne havde i 1688 syv gårde, eet hus med jord og fire huse uden jord. Det samlede dyrkede land udgjorde 392,8 tdr land skyldsat til 53,73 tdr hartkorn.[2] Dyrkningsformen var 2-vangsbrug (rotation 2/2).[3]

Da jernbanen tværs over Fyn blev anlagt med station ved Nørre Aaby, begyndte byen ret hurtigt at vokse. I 1873 beskrives byen således: "Nørre Aaby med Kirken, Skole og Jernbanestation".[4]

Omkring århundredeskiftet beskrives byen således: "Nørre-Aaby med Kirke, Skole, Missionshuset „Emaus" (opf. 1883), Vends m.fl. Herreders Spare- og Laanekasse (opr. n/6 1867; 31/3 1897 var Sparernes saml. Tilgodehav. 2,146,614 Kr., Rentefoden 3x/2 pCt., Reservefonden 95,000 Kr., Antal af Konti 6036), Lægebolig, Andelsmejeri (Aalund), Cyklefabrik, Handelsgartneri m. m., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition".[5]

Nørre Aaby stationsby havde 495 indbyggere i 1906, 777 i 1911 og 1.109 indbyggere i 1916.[6] I 1911 var fordelingen efter næringsveje: 17 levede af landbrug, 398 af håndværk og industri, 105 af handel, 115 af transport.[7]

Nørre Aaby stationsby fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden: byen havde 973 indbyggere i 1921, 919 i 1925, 1.008 i 1930, 1.057 i 1935[8] og 1.080 indbyggere i 1940.[9] I 1930 var fordelingen efter næringsveje: 29 levede af landbrug, 546 af håndværk og industri, 138 af handel, 75 af transport, 37 af immateriel virksomhed, 98 af husgerning, 84 var ude af erhverv og 6 havde ikke angivet indkomstkilde.[10]

Nørre Aaby stationsby fortsatte sin befolkningsvækst efter 2. verdenskrig: byen havde 1.120 indbyggere i 1945, 1.682 i 1950, 1.894 i 1955, 1.844 i 1960[11] og 2.011 indbyggere i 1965.[12]

Kultur[redigér | rediger kildetekst]

I byen liggen Nørre Aaby Bio, bygget i 1948 med Palladium i København som forbillede. Her vises både film og holdes specielle arrangementer. Biografen lukkede i 2011 men blev hurtigt overtaget af en gruppe frivillige der nu driver biografen videre.[13]

Byfest[redigér | rediger kildetekst]

Nørre Aaby har fra og med 2012, efter flere års pause, igen en årlig byfest der holdes i maj eller juni.[14] Modsat tidligere tider holdes den dog ikke længere i hovedgaden i centrum men er flyttet til et nærliggende stykke jord. Byfesten besøges af tivoli samt der afholdes koncerter, spisning og flere små og større arrangementer.

Sport[redigér | rediger kildetekst]

Uden for centrum ligger Nørre Åby Idrætspark, der består af et par fodboldbaner med en tribune, tre tennisbaner samt to haller og motionscenter.[15] Nørre Aaby Idrætsklub har hjemme på stadion.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Byen har 2 grundskoler:

Og 4 efterskoler:

Trafikforhold[redigér | rediger kildetekst]

Biltrafik[redigér | rediger kildetekst]

Bustrafik[redigér | rediger kildetekst]

Der er følgende busforbindelser til og fra Nørre Aaby:

  • Rute 401 – Strib - Middelfart St. - Nørre Aaby [1]
  • Rute 402 – Strib - Middelfart St. - Nørre Aaby [2]
  • Rute 541 – Nørre Aaby - Føns - Ronæs - Udby - Rud [3] Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
  • Rute 542 – Nørre Aaby - Asperup - Roerslev - Blanke - Båring [4] Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine

Togtrafik[redigér | rediger kildetekst]

Se Nørre Aaby Station.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen, s. 93
  3. ^ Frandsen, bilagskort
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 137
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 522
  6. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. februar 1916; Det Statistiske Departement, København 1916; s. 68
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
  8. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. november 1935; Det Statistiske Departement, København 1936; s. 176
  9. ^ Danmarks Statik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; Det Statistiske Departement, København 1935; s. 127
  10. ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. november 1940; Det Statistiske Departement, København 1941; s. 142
  11. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 185
  12. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 15
  13. ^ Lokal forening skal redde Nørre Aaby Bio Fyens.dk, 21. december 2011
  14. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. februar 2015. Hentet 24. april 2021.
  15. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. august 2020. Hentet 12. februar 2015.
  16. ^ https://images.fyens.dk/13/3897413_00_0_0_0_0_0_2.jpg (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),