Piz Buin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Piz Buin
Udsigt mod bjerget fra Ochsentalergletsjeren, juli 2001
Højeste punkt
Højde 3.312 moh.
Primærfaktor 537 m.
Koordinater 46°51′N 10°6′Ø / 46.850°N 10.100°Ø / 46.850; 10.100Koordinater: 46°51′N 10°6′Ø / 46.850°N 10.100°Ø / 46.850; 10.100
Geografi
Piz Buin ligger i Østrig
Piz Buin
Piz Buin
Land Østrig og Schweiz
Bjergområde Silvretta
Bestigning
Første bestigning 1865, I.A. Specht og J. Weilenmann

Piz Buin (Om denne lydfil [ˌpits buˈiːn] ?) er med 3.312 moh det højeste bjerg i Vorarlberg i Østrig, og en af de højeste toppe i bjergkæden Silvretta, hvor det højeste er Piz Linard (3.410 m). Grænsen mellem Østrig og Schweiz krydser toppen fra øst mod vest.

Det oprindelige navn på rætoromansk i den schweiziske kanton Graubünden er Piz Buin Grand. En bjergtop i nærheden kaldes Piz Buin Pitschen, og har samme form, men er lidt lavere (3.255 m).

Piz Buin kan bestiges fra Wiesbadener-hytten i Østrig, hvis man krydser Vermuntgletsjeren, klatrer op af Wiesbadener-ryggen og går over Ochsentalergletsjeren til Buin-bruddet. Fra bruddet kan man gå i zigzag op mod toppen, hvor man skal overvinde en 20 meter stejl skråning før man kommer helt til tops, der er markeret med et gammelt trækors.

Andet[redigér | rediger kildetekst]

Navnet Piz Buin er også brugt som varemærke for et firma i Vorarlberg, der fremstiller solcreme.

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]