Prins Philip, hertug af Edinburgh

Prins Philip
Prins Philip i 1992
Hertug af Edinburgh
Periode	20. november 1947 – 9. april 2021
Forgænger	Ubesat (Titlen sidst indehavet af Prins Alfred af Storbritannien)
Efterfølger	Charles, prins af Wales
Ægtefælle	Elizabeth 2. af Storbritannien (g. 1947)
Børn	Charles 3., Konge af Storbritannien Anne, Princess Royal Prins Andrew, Hertug af York Prins Edward, Hertug af Edinburgh
Fulde navn	Philip Mountbatten
Hus	Huset Glücksborg
Far	Prins Andreas af Grækenland
Mor	Prinsesse Alice af Battenberg
Født	10. juni 1921(1921-06-10) Mon Repos, Korfu, Grækenland
Død	9. april 2021 (99 år) Windsor Castle, Windsor, England
Hvilested	King George VI Memorial Chapel, St George's Chapel, Windsor Castle
Religion	Græsk-ortodoks Anglikansk

Ridder af Elefantordenen 1947

Prins Philip, Hertug af Edinburgh (Philip Mountbatten, født som Prins Philip af Grækenland og Danmark (græsk: Φίλιππος / Fílippos) og medlem af Huset Glücksborg) (født 10. juni 1921, død 9. april 2021) var prinsgemal og var gift med dronning Elizabeth 2. af Det Forenede Kongerige. Philip var født græsk statsborger med titlerne prins af Grækenland og Danmark. Han gav afkald på både titlerne og statsborgerskabet i 1947 for at gifte sig med den daværende prinsesse Elizabeth.

Philip var oldebarn af kong Christian IX, og han tilhørte det slesvig-holstenske fyrstehus Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (kort Glücksborg), som også den danske og norske kongefamilie tilhører.

Han døde om morgenen fredag den 9. april 2021, i en alder af 99. Han og dronning Elizabeth havde fire børn sammen, bl.a. tronfølgeren Charles, prins af Wales, og desuden otte børnebørn og ti oldebørn. De var gift i 73 år, og Philip var den længstsiddende gemal i britisk historie.

Personlighed og offentligt billede

Philip ved World Championship Coach-and-fours, 1982

Philip spillede polo indtil 1971, hvor han begyndte at konkurrere hestevognskørsel, der var en sport, som han hjalp til at udbrede og udvide; den tidlige regelbog blev skrevet med input fra ham. Han var også en ivrig sejler, og blev personligt venner med Uffa Fox i 1949 i Cowes. Philip og dronningen deltog i Cowes Week i HMY Britannia.

Philips fik sin første flyvelektion i 1952, og ved sin 70-års fødselsdag havde han haft 5.150 timer som pilot. Han modtog Royal Air Force wings i 1953. I april 2014 blev det rapporteret, at en gammel British Pathe reklamefilm var blevet opdaget med Philips to måneders flyvetur til Sydafrika. Filmen var optaget i passagersædet ved siden af Philip af hans medpilot kaptajn Peter Middleton, bedstefar til hertugens barnebarns ægtefælle, Catherine, hertuginde af Cambridge.

Han malede med oliemaling, samlede på kunst, inklusive moderne tegneserier, som hang på Buckingham Palace, Windsor Castle, Sandringham House og Balmoral Castle. Hugh Casson beskrev Philips private kunstsamling som "præcis hvad du ville forvente ... totalt direkte, intet kedeligt, stærke farver, energiske penselstrøg."

Philips afslappede omgangstone blev beskrevet af en butler i Det Hvide Hus, der fortalte om et besøg i 1979, hvor Philip havde ført samtale med og skænket drinks for butleren og en kollega. Ligeledes havde han ry for at være uden omsvøb og sige tingene direkte, og Philip blev bemærket for lejlighedsvis at komme med bemærkninger og vittigheder, der er blevet fortolket som enten sjove eller som bommerter: akavet, politisk ukorrekt eller endog stødende, men undertiden opfattet som stereotypt for en person i hans alder og med hans baggrund. I en tale til General Dental Council i 1960 opfandt han et nyt vittigt ord for sine brølere: "Dontopedalogi er videnskaben der beskæftiger sig med at åbne sin mund og stikke foden ind i den; en videnskab som jeg har praktiseret i en god del år." Senere i livet foreslog han, at hans kommentarer måske har bidraget til at han er blevet opfattet som en "vrissen gammel rad".

Under et statsbesøg til Kina i 1965 jokede Philip under en privat samtale med britiske studenter fra Xi'ans Northwest University med, at "hvis I bliver her meget længere, så får I skæve øjne." Den britiske presse skrev at bemærkningen var en indikation på racistisk intolerance, men de kinesiske myndigheder var tilsyneladende ligeglade. Kinesiske studenter i Storbritannien fik ofte at vide, at de ikke skulle blive væk fra hjemlandet for længe så de ikke fik "runde øjne", ifølge en embedsmand fra Kina. Hans kommentar havde i sig ingen effekt på relationen mellem Storbritannien og Kina, men det påvirkede hans omdømme.

I 2011 beskrev historikeren David Starkey ham som en slags "HRH Victor Meldrew". Eksempelvis i maj 1999, hvor britiske aviser beskyldte Philip for at fornærme døve børn ved en popkoncert i Wales, ved at sige "Det er klart i er døve, når i lytter til sådan noget." Senere skrev Philip "Historien er for en stor dels vedkommende opfundet. I virkeligheden var min mor næsten helt døv, og jeg har været protektor for Royal National Institute for the Deaf i årevis, så det er meget usandsynligt, at jeg skulle finde på at sige den slags." Da han og dronningen mødte Stephen Menary, der var en soldat, som var blevet blind som følge af en Real IRA-bombning, og dronningen spurgte, hvor meget han kunne se, udbrød Philip "ikke meget at dømme ud fra det slips han har på". Menary udtalte senere "Jeg tror, at han forsøger at få folk til at føle sig trygge ved at lave en joke. Jeg blev i hvert fald ikke fornærmet."

I populærkulturen

Philip er blevet portrætteret af adskillige skuespillere inklusive Stewart Granger (The Royal Romance of Charles and Diana, 1982), Christopher Lee (Charles & Diana: A Royal Love Story, 1982), David Threlfall (The Queen's Sister, 2005), James Cromwell (The Queen, 2006) og Finn Elliot, Matt Smith, Tobias Menzies og Jonathan Pryce (The Crown, 2016 og fremefter).

Prins Philip optræder som fiktiv karakter i Nevil Shutes roman In the Wet (1952), Paul Gallicos roman Mrs. 'Arris Goes to Moscow (1974), Tom Clancys roman Patriot Games (1987) og Sue Townsends roman The Queen and I (1992). I John Gardners roman The Liquidator (1964), og den efterfølgende filmatisering, afsluttes efter hovedpersonen, Boysie Oakes, bliver snydt af en dobbeltagent til at lave et iscenesat og usuccesfuldt forsøg på at snigmyrde hertugen af Edingburgh, da han besøger en RAF-base.

Bibliografi

Philip skrev en række bøger:

• Selected Speeches – 1948–55 (1957, revised paperback edition published by Nabu Press in 2011) ISBN 978-1245671330
• Selected Speeches – 1956–59 (1960)
• Birds from Britannia (1962) (published in the United States as Seabirds from Southern Waters) ISBN 978-1163699294
• Wildlife Crisis with James Fisher (1970) ISBN 978-0402125112
• The Environmental Revolution: Speeches on Conservation, 1962–1977 (1978) ISBN 978-0846414537
• Competition Carriage Driving (1982) (published in France 1984, second edition 1984, revised edition 1994) ISBN 978-0851315942
• A Question of Balance (1982) ISBN 978-0859550871
• Men, Machines and Sacred Cows (1984) ISBN 978-0241111741
• A Windsor Correspondence with Michael Mann (1984) ISBN 978-0859551083
• Down to Earth: Collected Writings and Speeches on Man and the Natural World 1961–87 (1988) (paperback edition 1989, Japanese edition 1992) ISBN 978-0828907118
• Survival or Extinction: A Christian Attitude to the Environment with Michael Mann (1989) ISBN 978-0859551588
• Driving and Judging Dressage (1996) ISBN 978-0851316666
• 30 Years On, and Off, the Box Seat (2004) ISBN 978-0851318981

Han skrev forord til:

• Royal Australian Navy 1911–1961 Jubilee Souvenir issued by authority of the Department of the Navy, Canberra (1961)
• The Concise British Flora in Colour by William Keble Martin, Ebury Press/ Michael Joseph (1965)
• Birds of Town and Village, by William Donald Campbell and Basil Ede (1965)
• Kurt Hahn by Hermann Röhrs and Hilary Tunstall-Behrens (1970)
• The Doomsday Book of Animals by David Day, (1981)
• Saving the Animals: The World Wildlife Fund Book of Conservation by Bernard Stonehouse, (1981)
• The Art of Driving by Max Pape (1982) ISBN 978-0851313399
• Yachting and the Royal Prince Alfred Yacht Club by Graeme Norman (1988) ISBN 978-0867770674
• National Maritime Museum Guide to Maritime Britain by Keith Wheatley, (2000)
• The Royal Yacht Britannia: The Official History by Richard Johnstone-Bryden, Conway Maritime Press (2003) ISBN 978-0851779379
• 1953: The Crowning Year of Sport by Jonathan Rice, (2003)
• British Flags and Emblems by Graham Bartram, Tuckwell Press (2004) ISBN 978-1862322974
• Chariots of War by Robert Hobson, Ulric Publication (2004) ISBN 978-0954199715
• RMS Queen Mary 2 Manual: An Insight into the Design, Construction and Operation of the World's Largest Ocean Liner by Stephen Payne, Haynes Publishing (2014)
• The Triumph of a Great Tradition: The Story of Cunard's 175 Years by Eric Flounders and Michael Gallagher, Lily Publications (2014) ISBN 978-1906608859

Titler, prædikater og æresbevisninger

Prins Philips våbenskjold

Prins Philips monogram

Titler og prædikater

Han havde titlerne hertug af Edinburgh, jarl af Merioneth og baron Greenwich. Han blev også gjort til britisk prins og havde prædikatet Hans Kongelige Højhed.

Dekorationer

• Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1947)
• Norge: Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.*) (1952)
• Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen (1947)
• Sverige: Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) (1954)

Se også

• Kongelige efterkommere efter Dronning Victoria og Kong Christian 9. (engelsksproget Wikipedia)

Litteratur

• Alexandra of Yugoslavia (1959). Prince Philip: A Family Portrait (engelsk). London: Hodder and Stoughton.
• Beéche, Arturo E.; Greece, Michael of; Hemis-Markesinis, Helen (2007). The Royal Hellenic dynasty (engelsk). Eurohistory. ISBN 0-9771961-5-1.
• Boothroyd, Basil (1971). Prince Philip: An Informal Biography (engelsk). New York: McCall. ISBN 0-841-50116-5.
• Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
• Brandreth, Gyles (2004). Philip and Elizabeth: Portrait of a Marriage (engelsk). London: Century. ISBN 0-7126-6103-4.
• Eade, Philip (2011). Prince Philip: The Turbulent Early Life of the Man Who Married Queen Elizabeth II (engelsk) (Kindle udgave). New York: Henry Holt. ISBN 978-0805095449.
• Heald, Tim (1991). The Duke: A Portrait of Prince Philip (engelsk). London: Hodder and Stoughton. ISBN 0-340-54607-7.
• Lacey, Robert (2002). Royal: Her Majesty Queen Elizabeth II (engelsk). London: Little, Brown. ISBN 0-316-85940-0.
• Mateos Sainz de Medrano, Ricardo (2004). La Familia de la Reina Sofίa, La Dinastίa griega, la Casa de Hannover y los reales primos de Europa (spansk). Madrid: La Esfera de los Libros. ISBN 978-8-4973-4195-0. OCLC 55595158.
• Palmer, Alan; Michael of Greece (1990). The Royal House of Greece (engelsk). Weidenfeld Nicolson Illustrated. ISBN 0-297-83060-0..
• Van der Kiste, John (1994). Kings of the Hellenes. The Greek Kings 1863–1974 (engelsk). Stroud, Gloucestershire: Alan Sutton Publishing. ISBN 0-7509-0525-5.
• Vickers, Hugo (2000). Alice, Princess Andrew of Greece (engelsk). London: Hamish Hamilton. ISBN 0-241-13686-5.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Prins Philip, hertug af Edinburgh

• Hertugen af Edinburgh på Det Britiske Kongehus' officielle hjemmeside (engelsk)