Prædiken

En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane")^[1] er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den. Prædiken indgår ofte som led i en gudstjeneste (således altid i den danske folkekirke), men kan i princippet ske hvor som helst. En prædiken kan også holdes af lægfolk.

Karl den Store pålagde præsterne at holde en prædiken hver søndag;^[2] men den pligt måtte ofte indskærpes.^[3] Til forskel fra messen har prædikenen ikke været anset som et nødvendigt led i gudstjenesten, men blev afgørende for korstogsbevægelsen. I den ældre middelalder var prædikenen vigtigst på missionsmarken, hvor den blev holdt på lokalbefolkningens modersmål. Tiggermunkene var ivrige vækkelsesprædikanter; men så sent som i 1907 stod der i den autoriserede danske udgave af den katolske messebog: "Hvis der skal være prædiken, holdes den i reglen efter evangeliet.^[4]

Kendte kristne prædikanter[redigér | rediger kildetekst]

Kendte muslimske prædikanter[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11041259&query=prædiken
^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 159), forlaget Haase, København 1973
^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 267)
^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 214)

Spire

Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] ttps://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11041259&query=prædiken

[2] Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 159), forlaget Haase, København 1973

[3] Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 267)

[4] Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 214)

[1]

[2]

[3]

[4]