Sada Vidoo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sada Vidoo
Information
Pseudonym Nicole
Født Nicole Stokholm Pedersen
30. juni 1977 (46 år)
København, Danmark
Statsborger Danmark Rediger på Wikidata
Genre Pop
Beskæftigelse Sanger, komponist Rediger på Wikidata
Aktive år 2000–nu
Eksterne henvisninger
sadavidoo.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Sada Vidoo (født Nicole Stokholm Pedersen 30. juni 1977 i København) er en dansk sangerinde og sangskriver.

I år 2000 lagde hun vokal til DJ Aligator Projects nummer ét-single "Lollipop", som var den 6. mest solgte single i 2000 i Danmark med 16.274 eksemplarer.[1] Singlen var også et top-10 hit i Norge og Sverige. I starten af 00'erne udgav hun en række singler i trance-genren under navnet Nicole, uden at få det store gennembrud.[2] Sammen med duoen Me & My udgav hun i 2002 singlen "Te Quiero". Sada Vidoos gennembrud som sangskriver kom med Infernals hitsingle "Ten Miles" (2006), som solgte til platin.[3] I 2008 medvirkede Sada Vidoo i musical-talentshowet Elsk mig i natKanal 5.[2] Hun har også turneret som sangerinde for eurodancegruppen Snap! i Europa.[4]

I 2012 flyttede Sada Vidoo til London, England, hvor hun begyndte at arbejde med Kiss-sangskriveren Russ Ballard og hans søn, produceren Chris Ballard. Det var på dette tidspunkt af Sada Vidoo blev hendes pseudonym frem for fødenavnet Nicole, og hun begyndte at klæde sig ud som en levende dukke med "porcelænshvid makeup og store farverige tylskørter" inspireret af den japanske subkultur kawaii.[2][5] Om hendes stilskifte har hun udtalt, at hun tidligere blev set som et sexobjekt i musikbranchen, men at hendes skifte til at leve som dukke gjorde hende fri fra folks forventninger: "Men da jeg gav slip og ikke længere gik op i folks forventninger og meninger til, hvordan man skal se ud, forsvandt alle hæmninger, og nu kan jeg være 100 % mig selv".[6][2] Hendes debutalbum, A Story with No End, udkom i 2014.

Sada Vidoo deltog i 2016-udgaven af den britiske udgave af The X Factor. Hendes audition foran dommerne med Pat Benatars "Love Is a Battlefield" fik betydelig omtale i britiske medier.[7] Hun gik videre fra audition i kategorien Over 25, men blev valgt fra af dommeren Sharon Osbourne under Six Chair Challenge.[8]

Sada Vidoo deltog i Dansk Melodi Grand Prix 2017 med sangen "Northern Lights".[2] hun var en af bookmakernes favorit til at vinde, men hun gik ikke videre til semifinalen da hun ikke fik nok stemmer fra seerne og juryerne.

Sada Vidoo er datter af en dansk mor og en palæstinensisk far.[2]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

I 2019 blev hun gift med den drabsdømte Bandidos-rocker Jakob Winefeld.[9] Parret blev skilt i 2021.[10]

Diskografi[redigér | rediger kildetekst]

Sada Vidoo[redigér | rediger kildetekst]

Album
  • A Story with No End (2014)
Singler
  • "The Actress" (2014)
  • "China Doll" (2015)
  • "Love Is a Battlefield" (2015)
  • "Northern Lights" (2017)

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Års Hitlister 2000". IFPI Danmark. Arkiveret fra originalen den 16. november 2001. Hentet 25. februar 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  2. ^ a b c d e f Dam Nygaard, Kristian (25. februar 2017). "Historien om Sada Vidoo: Derfor lever grandprix-favoritten som en dukke". BT. Hentet 25. februar 2017.
  3. ^ "Guld og platin i august". IFPI Danmark. Hentet 25. februar 2017.
  4. ^ Charles Gaunt, Michael (24. februar 2017). "Dansk grandprix-favorit er en dukke: »Jeg er godt klar over, at jeg er lidt ekstra avantgarde«". Se & Hør. Hentet 6. marts 2017.
  5. ^ Nagy, Nanna (11. oktober 2016). "Sada Vidoo kunne ikke genkende sig selv - så blev hun en 'levende dukke'". TV 2. Hentet 25. februar 2017.
  6. ^ "Sada Vidoo: the X Factor hopeful who is a platinum-selling star in Denmark". The Telegraph. 5. september 2016. Hentet 25. februar 2017.
  7. ^ Hartung, Berit (6. september 2016). "Danske Sada imponerede Simon Cowell: Nu afslører britiske medier 'sandheden' om hende". BT. Hentet 25. februar 2017.
  8. ^ Baunø, Piet (26. september 2016). "Sharon Osbourne sender danske Sada Vidoo ud af X Factor". Se & Hør. Hentet 25. februar 2017.
  9. ^ Thomas Riber-Sellebjerg (23. august 2019). "Kendt musiker gift med drabsdømt-rocker". Se og Hør.
  10. ^ Lykke Buhl (2. juni 2021). "Dansk sangerinde og eksrocker skal skilles". B.T.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]