Støvring
| Støvring | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Støvring Kirke | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
 Danmark | ||||
| Region | Region Nordjylland | ||||
| Kommune | Rebild Kommune | ||||
| Sogn | Buderup Sogn | ||||
| Postnr. | 9530 Støvring | ||||
| Demografi | |||||
| Støvring by | 9.190[1] (2023) | ||||
| Kommunen | 30.908[1] (2023) | ||||
| - Areal | 625,00 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.stoevring-byport.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
.svg)  Støvring | |||||
Denne artikel omhandler Støvring i Region Nordjylland. Opslagsordet har også en anden betydning, se Støvring (Randers Kommune).
Støvring er en stationsby i Himmerland med 9.190 indbyggere (2023)[1], og er dermed den største by i Rebild Kommune indbyggermæssigt. Byen ligger få kilometer nord for Rold Skov og omkring 20 kilometer syd for Aalborg. Støvring Rådhus huser i dag dele af forvaltningen i Rebild Kommune, som hører til Region Nordjylland.
I byen lå Støvring Højskole, som tillige havde en frimenighedskirke tilknyttet sit område.
I Støvring ligger Kulturhuset Stubhuset, der præsenterer koncerter og kultur fra hele landet.
Støvring har mange børnehaver og dagplejer samt to folkeskoler, Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen, og et alment gymnasium, Støvring Gymnasium.
Støvring tæller et utal af foreninger, den største er dog fodboldklubben Støvring IF som pr. 2018 både tæller Jyllandsserie-hold på herre- og damesiden. Ungdomsafdelingen tæller flere hold i Jyllands bedste og næstbedste række, ikke nok med det, så er Støvring IF samtidig en af de mest leveringsdygtige nordjyske fodboldklubber til fodboldklubben AaB. Derudover rummer byen mange andre nævneværdige foreninger som Støvring Fitness Club, der er det ældste fitnesscenter i byen (stiftet i 1996), Rebild Bibliotekerne, der er en sammenslutning af bibliotekerne i Rebild Kommune, FDF Støvring og mange andre.
Fra oldtiden[redigér | rediger kildetekst]
5 kilometer øst for byen findes landsbyen Volsted, som er en forteby med gårde anlagt i en stor åben kreds om forten, dvs. en åben plads. Dette fænomen findes ikke mange steder i Danmark.
Dertil har man ved udgravning nord for Grævlingen helt uventet fundet to store huse fra overgangen mellem bondestenalderen og bronzealderen, omkring 1700 f.Kr. +/- nogle århundreder. Placeringen gav tilgang til både agerjord og græsning for husdyrene, samt åen i den nuværende Støvring Ådal, oldtidens hovedvej på egnen, der også gav mulighed for fiskeri. [2]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
I 1682 bestod landsbyen af 12 gårde og 8 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 437,1 tønder land skyldsat til 58,40 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[4]
I 1869 åbnede Støvring Station på den nye jernbanestrækning Randers–Aalborg. I 1875 blev byen beskrevet således: "Støvring med Skole, Vandmølle, Kro, 2 mindre Handelsetablissementer og Jernbanestation".[5]
Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Støvring, ved Hovedlandevejen, med Skole, Friskole, Folkehøjskole (opr. 1886), Sparekasse for B.-Gravlev Past. (opr. 10/4 1872; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 44,169 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 3434 Kr., Antal af Konti 393), Gæstgiveri, 2 Købmandsforretn., Hammerværk, Mølle, Planteskole, Maltgøreri, Bageri, Andelsmejeri (Elinelund), Jærnbane- og Telegrafstation samt Postekspedition".[6]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "To kæmpe oldtidshuse lå i Støvring". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 27. august 2015.
- ^ Pedersen, s, 275
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 261
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 452
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5
- Stig Bergmann Møller; Jens-Erik Møller (14. marts 2024), Nye spor efter 700 års industrihistorie i Støvring, s. 37-42, Wikidata Q124987683
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Rebild (& Støvring) Turistbureau Arkiveret 24. juli 2013 hos Wayback Machine
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| ||||||||||||||||||||||
 | Spire Denne artikel om geografi i Rebild Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|