Super Audio Compact Disc

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Super Audio Compact Disc (SACD) er et optisk medie til lagring af stereo og surround sound lyd højere opløsning end normal Compact Disk (CD), i modsætning til den ældre lyd-cd, der ikke kan indeholde lyd i lige så høj opløsning eller surround sound. SACD blev introduceret i 1999. Den blev udviklet af Sony og Philips, de samme firmaer der skabte Compact Discen. SACD var i en format krig med DVD-Audio. SACD er nu det dominerende høj-opløste lyd-medie på markedet, og bruges typisk af hi-fi elskere som gerne vil have en lyd der kommer så tæt på det oprindelige studie mix som muligt.

Overblik[redigér | rediger kildetekst]

Forskellen mellem traditionel CD-teknologi og SACD-teknologi

SACD har samme fysiske dimensioner som cd'en, men bruger en meget anderledes teknologi fra både CD og DVD-Audio til at lagre dens lyd-data en 1-bit process kendt som Direct Stream Digital ved den meget høje frekvens 2822.4 kHz. Dette er 64 gange frekvensen brugt i CDDA, der bruger 44.1 kHz og en opløsning på 16-bit.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]