Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sætningsled findes ved at analysere en sætning (sætningsanalyse).
Ved sætningsanalyse bruges følgende tegn, som sættes under ordet:
X
:
subjekt (grundled).
Det led i en sætning som sætningens indhold drejer sig om
O
:
Verballed (udsagnsled).
Det led i en sætning der fortæller at der sker noget eller gøres noget eller fortæller noget om subjektet.
Δ
:
Objekt (genstandsled).
Dette led kan også kaldes direkte objekt eller (på tysk) akkusativobjekt. Det led i sætningen, der gøres noget ved.
:
Indirekte objekt (hensynsled ).
Dette led kaldes også personsobjekt eller (på tysk) dativobjekt. Det er den person eller ting i sætningen som får, mister, har gavn af noget som resultat af handlingen, som verbet (udsagnsordet) fortæller om.
:
Adverbialled (biled)
Ord eller led, som fungerer som adverbium. Dette led beskriver noget om tid, sted, måde eller grad.
:
Objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled)
Det led der navngiver eller beskriver objektet.
:
Subjektsprædikat (omsagnsled til grundled)
Det led der navngiver eller beskriver subjektet.
:
Styrelsen i et præpositionsled
Den del der kommer efter præpositionen kaldes "styrelse". En styrelse kan være et substantiv, et pronomen, en sætning eller en infinitiv med "at".
→
:
Parataktisk (sidestillende) konjunktionalled
Gælder de konjunktioner (bindeord) der er sidestillende. Det er de seks konjunktioner: og, eller, men, samt, thi, for.
:
Hypotaktisk (underordnende) konjunktionalled
Dette er alle de konjunktioner der ikke er sidestillende, men derimod underordnende. Fx da, når, hvis.
Hun
gav
ham
hatten.
X
O
Δ
Den næste dag
rejste
de.
De kaldte ham
Jakob
Hans kone hedder
Hanne
Børnene leger i
haven
Sætning (grammatik)