Telemarkskanalen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Telemarkskanalen - Henrik Ibsen, i slusen ved Vrangfoss

Telemarkskanalen er et nyere navn på to af Telemarks tre kanaler med sluseanlæg. «Norsjø-Skienkanalen», med sluserne i Skien og ved Løveid blev bygget i perioden 18541861, og er den ældste af de to kanaler. Den anden oprindelige kanal – «Bandak-Norsjøkanalen» – blev åbnet i 1892. I Europa blev denne kanal betegnet som det «ottende vidunder» da den var færdig. Kanalen blev bygget til transport af varer og passagerer, tømmerflådning og for at hindre oversvømmelse.

Telemarkskanalen består af 18 slusekamre, er 105 km lang og har en højdeforskel (løftehøjde) på 72 m. Det største sluseanlæg er Vrangfoss som har fem slusekamre og en løftehøjde på 23 m. Passagerbådene «Henrik Ibsen» og «Victoria» går i turisttrafik fra Skien til Dalen i Tokke kommune. «Victoria» har sejlet på Telemarkskanalen siden 1882.

Den tredje af kanalerne i Telemarken er Storstraum-Småstraumkanalen, som forbinder Vråvatn med Nisser i Arendalsvassdraget.

Sluseoversigt:

Sluse Løftehøjde Kammer Slusetid
Skien 5 m 1 stk 20 min
Løveid 10,3 m 3 stk 35 min
Ulefoss 10,7 m 3 stk 40 min
Eidsfoss 10 m 2 stk 30 min
Vrangfoss 23 m 5 stk 60 min
Lunde 3 m 1 stk 15 min
Kjeldal 3 m 1 stk 15 min
Hogga 7 m 2 stk 25 min


Maksimummål for trafik i Telemarkskanalen:

Måleenhed > Meter Fod Bemærkninger
Mastehøjde 16 52,5 12,8 m Ulefoss–Dalen
Længde 31,4 100
Bredde 6,6 21
Køldybde 2,5 8

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 59°17′N 9°16′Ø / 59.28°N 9.27°Ø / 59.28; 9.27