Tiarmede blæksprutter
| Tiarmede blæksprutter | |
|---|---|
 Berryteuthis magister | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række |
Mollusca (Bløddyr) |
| Klasse |
Cephalopoda (Blæksprutter) |
| Underklasse |
Coleoidea (Ægte blæksprutter) |
| Overorden |
Decapodiformes Young, et al., 1998 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Tiarmede blæksprutter (Decapodiformes) er en overorden i klassen blæksprutter. De er kendetegnet ved at have stilkede sugekopper med kitinringe. To af de ti arme er lange fangarme. Kroppen er typisk relativt slank og forsynet med finner.[1] De varierer meget i størrelse, fra kolosblæksprutten og kæmpeblæksprutten der kan blive over 10 meter lange og er verdens største hvirvelløse dyr, til arterne i ordnen Idiosepida med en typisk kropslængde på kun 1-2 cm.[2]
Tiarmede blæksprutter er rovdyr, der findes i alle verdens have, både nær bunden og i de fri vandmasser, men der er ingen blæksprutte-arter i ferskvand.[2] Nogle arter lever mest alene, mens andre forekommer i store stimer. Flere arter er spiselige og fanges i store mængder af fiskere, også i Danmark.[3][4][5] De vokser generelt meget hurtigt og lever typisk kun ét eller nogle få år. De yngler kun én gang i livet, og dør kort efter de har lagt deres æg.[2][3] Arten Humboldt har nogle af biologiens hårdeste materialer i sit næb.[6]
Klassifikation[redigér | rediger kildetekst]
De nulevende arter i Decapodiformes deles i seks ordner:[7]
- Orden: Bathyteuthida (kun dybshavs-slægterne Bathyteuthis og Chtenopteryx)
- Orden: Idiosepida (kun slægterne Idiosepius og Xipholeptos)
- Orden: Myopsida (mange arter, fx loligoblæksprutte)
- Orden: Oegopsida (mange arter, fx kolosblæksprutte, kæmpeblæksprutte, Taningia danae)
- Orden: Sepiida (mange arter, fx sepiablæksprutte)
- Orden: Spirulida (kun Spirula spirula og flere forhistoriske arter)
I alt er 22 arter af blæksprutter registreret i Danmark, hvoraf de 18 er tiarmede blæksprutter i ordenerne Myopsida, Oegopsida og Sepiida, mens de 4 resterende er ottearmede blæksprutter.[8]
Billeder[redigér | rediger kildetekst]
- Arter af tiarmede blæksprutter i Danmark (billed mangler: Rossia palpebrosa)
-
Dværgblæksprutte (en) (Alloteuthis subulata) -
Loligoblæksprutte (Loligo forbesii) -
Europæisk loligo (en) (Loligo vulgaris) -
Kæmpeblæksprutte (Architeuthis dux) -
-
Rød blæksprutte (en) (Illex coindetii) -
-
-
Flyveblæksprutte (en) (Todarodes sagittatus) -
-
Ross's blæksprutte (en) (Rossia macrosoma) -
-
Sepiablæksprutte (Sepia officinalis) -
-
-
-
.jpg)
,_Northern_Hawaiian_waters.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ G. Høpner Petersen, Hans Hvass (red.) (1978). Danmarks Dyreverden. Vol. bind 3 (2. udgave). Rosenkilde og Bagger. s. 60. ISBN 87-423-0076-2..
- ^ a b c Mark Norman (2000). A World Guide: Cephalopods. ConchBooks. ISBN 978-3925919329
- ^ a b Ole G. Mouritsen og Klavs Styrbæk (2018). Blæksprutterne kommer. Spis dem! Gyldendal. ISBN 9788702257175
- ^ Lise Brix (27. juli 2014). Et hav af blæksprutter boltrer sig i Danmark. Videnskab.dk
- ^ Paul G. Rodhouse (2005). Review of the state of world marine fishery resources: Fisheries technical paper. World Squid Resources
- ^ "Squid Beak Is Both Hard And Soft, A Material That Engineers Want To Copy". ScienceDaily (engelsk). 2008.
- ^ MolluscaBase (2021). Decapodiformes via World Register of Marine Species. Hentet 24. juli 2021.
- ^ Allearter.dk: Blæksprutter Arkiveret 24. juli 2021 hos Wayback Machine. Hentet 24. juli 2021
- Bent J. Muus. Skallus, Søtænder, Blæksprutter. G.E.C. Gads Forlag. Bind 65 i Danmarks Fauna. København 1959.