Trine Troelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Trine Troelsen
2015
Personlig information
Fulde navn Trine Bach Troelsen[1]
Født 2. maj 1985 (38 år)
Skjern, Danmark
Højde 172 cm
Klubinformation
Positioner Back
Trøjenummer 5
Ungdom
Skjern
Seniorkarriere1)
År Hold K (M)*
2003-2007 Viborg HK
2007-2009 SK Aarhus
2009-2014 FC Midtjylland
2014-2015 Toulon
2015-2017 Silkeborg-Voel KFUM
2017-2019 Herning-Ikast Håndbold
Landshold2)
2006-2014 Danmark 134 (341)
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer
opdateret pr. 26. maj 2017.
2) Antal landskampe
opdateret pr. 26. maj 2017.
* Antal kampe spillet (Antal mål scoret).

Portal:Håndbold

Trine Bach Troelsen (født 2. maj 1985 i Skjern) er en tidligere dansk håndboldspiller, der spillede venstre back og til tider playmaker.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Klubhold[redigér | rediger kildetekst]

Troelsen begyndte med at spille håndbold i Skjern, men skiftede tidligt til Viborg Håndboldklub, for hvem hun som ganske ung fik debut i Håndboldligaen i 2003. Imidlertid var det med dette holds mange stjernespillere svært for hende at få tilstrækkeligt med spilletid, selv om hun allerede i sin første sæson snusede til international håndbold via klubbens kampe i EHF Cuppen. Da SK Aarhus oprustede i 2007 valgte Trine Troelsen at skifte til denne klub, og her fik hun sit store gennembrud. Hun blev snart en af de bærende spillere på holdet. Med SK Aarhus' skrantende økonomi valgte hun dog at skifte til FC Midtjylland ved årsskiftet 2009/10, skønt hun i FCM indledningsvis måtte spille som amatør, da denne klub også havde økonomiske vanskeligheder og ikke havde lov til at skrive kontrakter.[2]

Da FC Midtjylland fik en bedre økonomi, blev også råd til flere gode bagspiller, og der blev mindre spilletid til Troelsen. Hun valgte så i 2014 at skifte til franske Toulon Saint-Cyr Var Handball, hvor hun dog blot var i én sæson, inden hun vendte hjem til den danske ligaklub Silkeborg-Voel KFUM. I 2017 valgte Troelsen at vende tilbage til FC Midtjylland, som nu hed Herning-Ikast Håndbold.[3] Her afsluttede hun sin karriere i 2019.[4]

Landshold[redigér | rediger kildetekst]

Allerede i foråret 2006 havde hun fået sin debut på landsholdet i en kamp mod Rusland, og hun var med i til EM samme år. Da der indtraf et generationsskift på landsholdet, hvor blandt andet spillere som Katrine Fruelund, Rikke Skov og Mette Sjøberg stoppede, stod Troelsen for tur, og hun blev snart en af de sikre spillere i truppen. Ved VM i 2009 blev hun holdets topscorer med 44 mål[5] og en vigtig brik på vejen til femtepladsen i turneringen.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Trine Bach Troelsen". silkeborgvoel.dk. Hentet 26. maj 2017.
  2. ^ "Trine Troelsen til FCM Håndbold" Arkiveret 6. januar 2010 hos Wayback Machine, www.fcm-haandbold.dk, 4. januar 2010
  3. ^ Kristensen, Jørn Just (28. januar 2017). "FCM henter Trine Troelsen". aoh.dk. Hentet 26. maj 2017.
  4. ^ Lauridsen, Lars (22. maj 2019), Trine Troelsen har spillet sin sidste kamp: Vemodigt at det er slut, tvmidtvest.dk, hentet 10. maj 2020
  5. ^ Målscorerlisten på hjemmesiden for VM 2010 (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]