Typologi (Bibelen)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler typologi inden for Bibelen, (GT og NT). Opslagsordet har også en anden betydning, se Typologi.
Side fra en Biblia pauperum fra 15. århundrede; i midten: Bebudelsen, til venstre Eva, til højre Gideon   (Tilhørende tekst Arkiveret 6. juli 2007 hos Wayback Machine)
I midten: Jesus fristes, med Jakob og Esau til venstre og Adam og Eva til højre.[1] – (Tilhørende tekst Arkiveret 6. juli 2007 hos Wayback Machine)

Typologi: (græsk typos: ”form”, ”mønster”, ”præg”, "forbillede" og logos ”ord”):   jødisk billedsprog fortolket kristent; en forståelse af Kristus, kirken og frelsen som forudgrebet i gammeltestamentlige forbilleder. Personer og hændelser i Det Gamle Testamente anskues som profetiske forbilleder (typer) for hvad der skulle ske i kirkens liv og historie.
De fattiges bibel, Biblia Pauperum er opbygget med sådanne typologier, hvor en scene fra Det Nye Testamente (NT) i midten er flankeret af to scener fra Det Gamle Testamente (GT) med en typisk betydning, dvs. som forbilleder for den midterste scene.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Dahlby, Frithiof (1985, 1963) Symboler i kirkens billedsprog. Oversættelse ved Marie Hvidt. København: Gad. Originaltitel: De heliga tecknens hemlighet. DK5=24.5. ISBN 87-12-16070-9
Blandt andet side 9 og 245ff
  • Banning, Knud (1984, 1991). (indledning og oversættelse): Biblia Pauperum – billedbibelen fra middelalderen. 94 sider. Forlag: Gad. DK5=22.09. ISBN 87-12-05603-0. Transskriberet latinsk tekst med parallel dansk oversættelse. (Online, se herunder)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  • "Typos" Arkiveret 3. september 2006 hos Wayback Machine fra Katolsk.dk: (gr. typos = præg, form). Grundform, forbillede, tegn. I Bibelen er således hele GT 'typisk' for NT, dvs. en grundform, der peger hen på sin fuldendelse i NT. Paulus ser den første Adam som type på Kristus, som han kalder den sidste Adam (1 Kor 15,45). Hebræerbrevet slutter fra Melkisedeks præstedømme til Kristi præstedømme (kap. 7). Og Jesus selv anvender historien om Jonas som type eller tegn på sin egen kommende død og opstandelse (Matt 12,39-40). Det er kun i lys af Åbenbaringen, at denne typiske eller åndelige sammenhæng i Bibelen bliver åbenbar.
"... Det kan man naturligvis kun gøre ved at tage typologisk udlægning i brug. F.eks. når det er David der taler, så at forstå det således at det i virkeligheden er Kristus, fordi en person ret forstået er en anden. På samme måde tolkes Moses ikke blot som forløber for Kristus, men som Kristus i en foreløbig skikkelse (prototype). Typologien er blot en bredere form for allegori, hvor man generelt lader fortiden udtrykke det som er vigtigt i nutiden ..."

Noter[redigér | rediger kildetekst]

ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.