Udaloj-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Udaloj-klassen
Klasseoversigt
Type Destroyer
Tidligere bruger(e)  Sovjetunionens flåde
Bruger(e)  Ruslands flåde‎
Byggeperiode 1977-1999
Planlagte enheder 15
Byggede enheder 13
Annullerede enheder 2
Operative enheder 9
Udgåede enheder 4
Tekniske data
Deplacement 7.900 tons (fuldt lastet)
Længde 163,00 meter
Bredde 19,30 meter
Dybgang 6,20 meter
Fremdriftgasturbiner (120.000 Hk)
Fart 35 knob
Rækkevidde 7.700 sømil (ved 18 knob)
Besætning 300 mand
Sensorpakke 1× Top Plate luftvarslingsradar
1× Strut Pair overfladevarslingsrdar
3× Palm Frond navigationsradar
2× Cross Sword ildledelsesradar
1× Kite Screech ildledelsesradar
2× Wine Glass ESM-system
6× Half Cup laservarslingssystem
Udaloj I:
1× Bass Tilt ildledelsesradar
2× Eye Bowl ildlelsesradar
1× Horse Tail VDS
1× Horse Jaw Sonar
Udaloj II:
2× Hot flash ildledelsesradar
1× Zvezda M-2 sonarsystem
2× Shot Dome ESM-system
Soft kill-udstyr 10× PK-10 missilvildledningssystem
2× Bell Squat ECM-system
2× Bell Shroud ECM-system
1× Udav torpedovildledningssystem
Artilleri Udaloj I:
2× 100mm kanon
4× 30mm AK-630 gatling maskinkanon
Udaloj II:
1× 130 mm kanon
2× 30 mm gatling (Kashtan CIWS)
Missiler 64× SA-N-9
SS-N-15 (i stedet for torpedoer)
Udaloj I
8× SS-N-14

Udaloj II:
8× SS-N-22
64× SA-N-11 (Kashtan CIWS)
Miner Udaloj I:
26 stk
FlyKa-27
Flyfaciliteter Hangar og helikopterdæk

Udaloj-klassen er en række ASW-destroyere bygget til Sovjetunionens flåde, hvoraf otte stadig er i tjeneste i den russiske flåde. I Rusland betegnes skibene som Projekt 1155 Fregat (Fregatfugl). I alt tolv skibe blev bygget mellem 1980 og 1991 – Et trettende modificeret skib indgik i 1999, dette skib betegnes som Udaloj II-klassen.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Projekt 1155 kan spores tilbage til 1970'erne hvor det blev konkluderet at det var for dyrt og ineffektivt at bygge store multirollekrigsskibe. Konceptet med overfladeskibe specialiseret til kun en enkelt krigsførelse blev udviklet af sovjetiske flådedesignere. To forskellige krigsskibsdesigns blev designet af Severnoje Designbureauet: Projekt 956 destroyeren samt Projekt 1155 "større antiubådsfartøj" Udaloj-klassen anses generelt for at være den sovjetiske modsætning til US Navys Spruance-klasse. Der er forskellige bestykninger i luftforsvarsmissilerne og luftvarslingsradarerne i klasse. Designet er grundlagt på Krivak-klassen hvor skibets kerneområder er ubådsjagt, hvilket ses ved skibenes svage kapaciteter indenfor luftforsvar og overfladekrigsførelse.

Udaloj II[redigér | rediger kildetekst]

Efter Udaloj's kommandohejsning begyndte russiske designere i 1982 at udvikle en forbedret version der skulle give skibene større kapaciteter indenfor andre krigsførelser end kun antiubådskrigsførelse da man havde erkendt at konceptet med kun en enkelt krigsførelse per skib ikke var rentabelt. Projektet blev benævnt Projekt 1155.1 Fregat II (NATO-rapporteringsnavn: Udaloj II), og dækker over Ruslands eneste multirolledestroyer der skulle være det russiske modstykke til den amerikanske Arleigh Burke-klasse.

Udaloj II har en række større ændringer hvordan største nok er udskiftningen af SS-N-14 antiubådsmissilet med antiskibsmissilet SS-N-22 (Sunburn) som giver klassen en evne til at engagere overflademål på stor afstand. Udaloj II har dog stadig mulighed for at engagere undervandsbåde på stor afstand med sine SS-N-15 missiler fra torpedorørene. Andre ændringer giver forbedrede selvforsvar med et nyt CIWS-system. Udaloj II ligner sin forgænger, men udadtil kan et antal ændringer ses: Kanonen er opgraderet fra 100 mm til 130 mm, tilføjelsen af et Udav-1 torpedovildledningssystem samt forskellige antiluftskytssystemer.

Fremdrivningsmaskineriet består af moderne gasturbiner, forbedrede sonarsystemer, et integreret luftforsvarssystem og digitaliserede systemer. Det originale MGK-355 Polinom sonarsystem (NATO-rapporteringsnavn bestående af Horse Jaw og Horse Tail systemerne på Udaloj I skibene er blevet erstattet af efterfølgeren Zvezda M-2 sonarsystemet der har en rækkevidde på op til 100 km i den anden konvergenszone. Zvezda sonarsystemet betegnes som værende på højde med det amerikanske AN/SQS-53-sonarsystem i effektivitet, men fylder og vejer dog noget mere end dens amerikanske modpart: Alene længden på den skrogmonterede del er næsten 30 meter lagt. Torpedovarslingssystemet fra Polinom sonarsystemet er beholdt og forbedret i Zvezda systemet.

I 2006 blev Nordflådens Admiral Kharlamov rapporteret som oplagt til et vedligeholdelses- og opgraderingsprogram. I 2008 var Admiral Tjabanenko det første russiske orlogsskib der passerede Panamakanalen siden 2. verdenskrig[1]

Skibe i klassen[redigér | rediger kildetekst]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal
Udaloj I
695 Udaloj 23. juli 1977 5. februar 1980 31. december 1980 Udgået fra tjeneste 1997, skrottet 2002 -
659 Vice-Admiral Kulakov 4. november 1977 16. maj 1980 29. december 1981 I tjeneste ved Nordflåden -
687 Marsjal Vasilevskij 22. april 1979 29. december 1981 8. december 1983 Udgået fra tjeneste 2007 -
541 Admiral Zakharov 16. oktober 1981 4. november 1982 30. december 1983 Gik i brand i 1992, efterfølgende skrottet -
499 Admiral Spiridonov 11. april 1982 28. april 1984 30. december 1984 Udgået fra tjeneste 2001 -
564 Admiral Tributs 19. april 1980 26. marts 1983 30. december 1985 I tjeneste ved Stillehavsflåden -
543 Marsjal Sjaposjnikov 25. maj 1983 27. december 1984 30. december 1985 I tjeneste ved Stillehavsflåden -
619 Severomorsk
(ex-Marsjal Budjonnyj)
(ex-Marsjal Zjukov)
(ex-Simferopol)
12. juni 1984 24. december 1984 30. december 1987 I tjeneste ved Nordflåden -
605 Admiral Levtjenko
(ex-Kharbarovsk)
27. januar 1982 21. februar 1985 30. september 1988 I tjeneste ved Nordflåden -
572 Admiral Vinogradov 5. februar 1986 4. juni 1987 30. december 1988 I tjeneste ved Stillehavsflåden -
678 Admiral Kharlamov 7. august 1986 29. juni 1988 30. december 1989 I tjeneste ved Nordflåden -
548 Admiral Panteleev 28. januar 1988 7. februar 1990 19. december 1991 I tjeneste ved Stillehavsflåden -
Udaloj II
650 Admiral Tjabanenko 15. september 1988 14. december 1992 20. februar 1999 I tjeneste ved Nordflåden -
- Admiral Basistij 1991 - - Annulleret umiddelbart efter køllægning -
- Admiral Kutjerov 1991 - - Annulleret umiddelbart efter køllægning -


Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Russian ship enters Panama Canal". BBC News Online. 6. december 2008. Hentet 1. maj 2011.