Udenværk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vallettas befæstning med en kontregarde som udenværk til højre.

Et udenværk er en del af et befæstninganlæg, der ligger udenfor det primære befæstningsanlæg, typisk udenfor bastioner og voldgrav.[1] Udenværker så som raveliner, lynetter, redaner og kaponiere som beskyttelse af bastioner og befæstninger mod direkte angreb blev udviklet i 1600-tallet. Senere betød de stadigt flere krigshandlinger og de belejredes øgede ressourcer, at udviklingen blev forstærket, så udenværkerne blev endnu mere omfattende for at bremse angribernes fremmarch. Hvis udenværkerne blev erobret af en fjende, betød deres manglende beskyttelse bag til desuden, at de kunne beskydes direkte fra den primære del af befæstningen.[2]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Udenværker, Den Store Danske. Besøgt 7. februar 2017.
  2. ^ A Dictionary of Military Architecture Fortification and Fieldworks from the Iron Age to the Eighteenth Century af Stephen Francis Wyley. Besøgt 23. maj 2015.