Vandstær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vandstær
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]

Kritisk truet  (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Familie Cinclidae
Slægt Cinclus
Art Vandstær
Videnskabeligt artsnavn
C. cinclus
Linnaeus 1758
Kort
Den europæiske udbredelse
Den europæiske udbredelse
Synonymer
Sturnus cinclus Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Vandstær (Cinclus cinclus) er en 18 centimeter stor spurvefugl, der yngler ved stærkt strømmende floder og vandløb i store dele af Europa og Centralasien. I Danmark er arten en meget sjælden ynglefugl og træffes oftest som gæst fra Sverige og Norge. Oftest ses fuglen sidde på sten i vandløb.

Udseende[redigér | rediger kildetekst]

Vandstæren er en kompakt, mørkebrun fugl på størrelse med en stær og med karakteristisk hvidt bryst. Han og hun har ens fjerdragt. Juvenile fugle er mere grå med lyst skællede fjer. I deres første vinter har de hvide spidser på armsvingfjerene.

Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

Udover Europa og Centralasien yngler vandstæren også i dele af Sydasien og i det nordligste Afrika. I Danmark findes hvert år nogle få ynglepar i vandløb med strømmende, klart vand og stenet bund. Den er regnet som kritisk truetden danske rødliste 2019.[2]

Vintergæst i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Vandstæren ses i Danmark oftest om vinteren ved vandløb, hvor den er en fåtallig gæst fra Sverige og Norge i perioden oktober/november til marts/april.

Føde[redigér | rediger kildetekst]

Cinclus cinclus

Arten lever især af vandinsekter og andre smådyr, som den fanger, mens den bevæger sig under vandet. Den er i stand til at være neddykket i længere tid.

Stemme[redigér | rediger kildetekst]

Sangen er en lys kvidren, der også kan høres uden for yngletiden. Kaldet er et skarpt zink.

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Cinclus cinclus på iucnredlist.org hentet 26. december 2020
  2. ^ a b Vandstær på bios.au.dk hentet 25. december 2020