Wikipedia:Svar til kritikere

Nogle har stærke følelser for Wikipedia. Nogle bliver med det samme fanget af idéen; andre synes idéen er absurd og at man ikke kan tage projektet seriøst.

Der er efter vores erfaring en række kritikpunkter til Wikipedia projektet; i det følgende svares der på disse kritikpunkter.

Mange af kritikpunkterne mod Wikipedia er ikke unikke, men har sit udgangspunkt i at Wikipedia i bund og grund er en wiki. Mange af kritikpunkterne er derfor også rejst i forhold til andre wikiprojekter.

At lade den gennemsnitlige internetbruger rette enhver artikel som de lyster er absurd

Mine guldkorn

Jeg kan ikke forestille mig at nogle af mine guldkorn skal rettes af enhver tilfældig forbipasserende. De er mine, så hvorfor skulle jeg lade andre røre dem?

Vi (på Wikipedia) prøver ikke individuelt at eje de tilføjelser vi laver på Wikipedia. Vi arbejder sammen på artikler om hvad der er kendt (altså menneskelig viden) om en række emner. Hver enkelt af os har fordel af denne form. Det er svært, for ikke at sige næsten umuligt at skrive en perfekt artikel. Dette gøres langt lettere når der arbejdes sammen om opgaven. Dette er en kendsgerning som bliver bekræftet igen og igen på Wikipedia. Overvej det følgende eksempel:

Jeg troede jeg forstod 2. verdenskrig ganske godt, og da den eksisterende artikel var kort og ufuldstændig, besluttede jeg mig for at omskrive den. Siden da har en række personer foretaget korrektioner, nogle gange ved at omskrive et afsnit, kritisere en udeladelse eller ved at slette dele. Jeg var ikke enig med alle disse ændringer, men de fleste var glimrende. Intet materiale er tabt på Wikipedia da alle tidigere versioner bliver gemt. Jeg genskabte derfor et par af ændringerne. Samlet fremstår artiklen nu meget bedre end hvis jeg havde skrevet den helt alene.

Vi forudsætter at verden er fuld af fornuftige personer, og at disse på kollektivt plan kan arbejde sig frem til en fornuftig konsensus på de enkelte artikler, på trods af nogle få egoistiske og destruktive elementer. Det kaldes optimisme.

Særlinge

Særlinge offentliggør konstant latterlige teorier på Internettet. De vil komme her og ødelægge alting.

Foreløbig har vi haft relativt få særlinge på Wikipedia, og det er ret let blot at slette åbenbart vrøvl så snart det dukker op på siden seneste ændringer.

Der er hjemmesider derude, der hævder at månelandingen var optaget i et filmstudie, eller beskriver, hvad der hævdes at være evighedsmaskiner. Men man kan ikke rette disse sider, uanset hvor forkerte man synes de er, fordi de er skrevet af folk, der aldrig ville tillade at deres arbejde tilrettes uden deres tilladelse. De trives ikke på Wikipedia.

Dette betyder ikke at sære synspunkter undertrykkes eller slettes. De kan derimod sættes ind i sammenhængen ved at anføre deres (kendte) fortalere. Jo mere underligt et bidrag er, jo mere sandsynligt er det at det vil blive rettet til, da der ikke er nogen ejendomsret over Wikipedias information. Bidragyderne skal skrive sande informationer, og særlinge, der ikke kan acceptere kritisk redigering af deres skriverier, erkender hurtigt at det ikke er det rette forum og forsvinder. Særlinge, der er villige til at revidere deres holdninger og bidrage med mindre partisk materiale, er så ikke særlinge mere.

Nogle særlinge er meget vedholdende. Nogen kunne skrive en fordomsfuld side om Holocaust og blive ved med at rette den tilbage til deres egen version.

Generelt bliver der holdt skarpt øje med alle slags vandaler. Wikipedianere føler meget stærkt for vores politik om ikke-partiskhed (Neutral Point Of View). Vi har præsteret at opnå rimelig konsensus om mange emner. Folk, der stædigt insisterer på at en artikel skal afspejle deres personlige synspunkter, er sjældne, og de får gerne en henstilling og ved gentagne tilfælde en irettesættelse.

Hvis henstillinger og irettesættelser ikke er nok til at stoppe nogen, kan vi blokere dem, og dermed forhindre dem teknisk i at lave flere redigeringer i Wikipedia.

Provokatører og slagsbrødre

Wikipedia ender som Usenet: bare en masse skænderier.

Dette er et lidt mere reelt problem; men det bliver håndteret ganske godt af de sociale skikke på Wikipedia, kendt som Wikikette. Diskussioner om artikler bliver flyttet enten til en tilhørende diskussionsside (f.eks. Diskussion:Almen relativitetsteori) eller til en ny artikel, som fremlægger argumenterne i en neutral sammenhæng (f.eks. operating system advocacy).

Diskussionerne på diskussionssiderne er tilbøjelige til at samle sig om, hvordan man kan forbedre en artikel, snarere end om fordelene ved de enkelte konkurrerende synspunkter. Vi har en uformel, men bredt respekteret politik imod at bruge diskussionssider til indbyrdes skænderier, der intet har at gøre med at forbedre artiklerne.

Usenet mangler mindst tre egenskaber, der er absolut afgørende for Wikipedias succes:

1. På Usenet kan man ikke redigere andres arbejde, hvilket vi kan her på Wikipedia. På den måde opmuntrer vi til kreativt og kollegialt samarbejde. Eller for nu at sige det stærkere: På Wikipedia er der ikke noget, der hedder "andres arbejde", fordi der ikke er noget ejerskab til information.
2. Usenet har ikke muligheden for kollegialt pres og for standarder, som bygger på samfundets enighed og vilje til om nødvendigt at gennemtvinge dem. Det har Wikipedia.
3. Ydermere er Usenet et debatforum. Wikipedia er, meget bevidst, et projekt om en encyklopædi!

Amatører

Der er en lang række personer som tror at de ved en masse, men reelt ikke gør det: Artiklerne vil ende med at være fyldt med fejl og alvorlige udeladelser.

Set objektivt har Wikipedia en række velmente, men dårligt udførte artikler med indhold som er mangelfuldt og amatøragtigt. Rent faktisk er dette velkomment - vi vil hellere have en amatørpræget artikel på et emne, som senere kan blive forbedret, end ingenting overhovedet. Normalt viser det sig også, at når nye kræfter (specielt eksperter på et område) går i gang med artikler indenfor deres felt, så bliver amatørarbejdet forbedret og reelt fejlagtige oplysninger bliver hurtigt rettet af de mange personer som er inde og læse artikler på Wikipedia hver dag.

Amatører erkender normalt deres evners begrænsninger når de taler med en ekspert på et område, og begynder herefter at bidrage på anden vis - for eksempel ved at skrive spørgsmål, fortælle hvilken del af en artikel som er uklar, og ved at foretage noget af den grundlæggende research som er nødvendig i alle artikler. Wikipedia har stor glæde af at have både amatører og eksperter som arbejder sammen. Dette gør ofte artiklerne mere forståelige end den gennemsnitlige matematiske lærebog.

Partiskhed

Der er masser af partiske mennesker, der er meget ivrige efter at udelade information, som er vigtig for at give et afbalanceret syn på sagen. De vil være meget ivrige efter at skrive på Wikipedia, og det vil skabe store huller i deres dækning, hvilket vil ødelægge projektet.

Ofte udelader den første forfatter afgørende information, hvad enten det skyldes uvidenhed eller ond vilje. I mange tilfælde, men ikke alle, bliver dette hurtigt udbedret af de mange mennesker, der dagligt læser Wikipedia. Wikipedia har fx rimeligt hæderlige, afbalancerede artikler om provokeret abort, Scientology, og prostitution.

Husk på at Wikipedia er under løbende udarbejdelse; det er en kladde, en alfaudgave om man vil. Den har mange væsentlige huller, som vi prøver at gøre tydelige. Den manglende dækning skyldes ikke uvidenhed, partiskhed, særhed, eller andet ondsindet - den skyldes simpelthen den endelige mængde af tid, som et endeligt antal mennesker har arbejdet på den.

Reklame

Men hvad med reklame? Vil marketingfolk ikke se en mulighed for at ramme et markedssegment og skrive nye artikler for deres produkter eller endnu værre, ændre artikler så de "passer" til deres produkter og dermed fremstår som en reklame frem for en saglig artikel?

Dette er allerede sket. Basalt set optræder dette problem i tre former - tilføjelse af et stort antal eksterne links til et firma, erstatning af legitime artikler med reklamer, samt produktion af artikler, der giver et stærkt idealiseret billede af en virksomhed. De to første former betragtes som direkte hærværk og artiklerne slettes eller føres tilbage til deres oprindelige form. De fleste Wikipedianere afskyr spam, og spammere bliver behandlet særligt hårdt. Den tredje form bliver der som regel taget hånd om ved at artiklen bliver redigeret ud fra et neutralt synspunkt, ofte ved at tilføje relevante "uheldige informationer" om virksomheden.

Reklamevirksomheder vil næppe se Wikipedia som et attraktivt reklamemedie. Ved traditionelle webbaserede reklamer som f.eks. bannerreklamer, popupreklamer og e-mail-reklamer er det muligt at måle responset enten via en webbug eller en serverlog. Hvis en virksomhed bruger Wikipedia til at falbyde deres varer vil det være umuligt at måle, hvor stort et respons man får.

Det, at man ikke kan måle resultaterne, er ikke nødvendigvis nok til at forhindre enkeltindivider i at reklamere, men medmindre de bruger en "bot" (se næste sektion) skal de bruge megen tid og energi på at ændre artikler tilbage til deres reklamer, og disse "spammere" vil langt oftere og mere pålideligt få vist deres reklamer (på en ikke-redigerbar form) ved at bruge de traditionelle reklamemedier.

Ironisk nok kan reklamespam faktisk være en fordel for Wikipedia. Forestil dig, at en person/virksomhed, der reklamerer for produkter til penisforlængelse, redigerer den pågældende wiki som en reklame for produkterne. En bruger, der kommer forbi og ser spammen, kan kopiere reklamen, genskabe den tidligere version af siden, og så tilføje informationer om producentens specifikke metoder eller påstande/oplysninger til den eksisterende viden om emnet. Dvs. at producentens påstande/oplysninger, når disse bliver sat sammen med og vægtet mod yderligere viden om emnet, kan bidrage til at forbedre artiklen ved at den bliver udbygget med flere tilgangsvinkler til/oplysninger om emnet.

Robotter

I har stadig ikke kommenteret Usenet's store forbandelse: Massiv automatiseret spamming. Det er simpelt at skrive en kode der sætter reklamer for Viagra ind på alle sider i Wikipedia, og når først spammere eller vandaler begynder at bruge wikirobotter, så er I på spanden.

Før eller siden vil der formentlig være nogen, der skriver en kode til at overplastre wikier med SÅDAN TJENER DU HURTIGE PENGE!!!, men flere ting afholder dette fra at blive noget stort problem. Det er let at fjerne spam igen, og alle kan gøre det. Vi kan allerede blokere IP-adresser. Der er andre tekniske løsninger tilgængelige såsom begrænsning i antallet af redigeringer eller en eller anden form for spamfilter.

Men for at tale i ikke-tekniske termer, så burde Wikipedia ikke være et mål for spammere, i hvert fald ikke i noget stort antal. Spammere må tage hensyn til sit publikum (i hvert fald i nogen grad). USENET og e-mail er almindelige kommunikationsmidler, der bruges af mange mennesker blandt hvilke der er en del uden synderlig megen teknisk kunnen. I modsætning hertil er Wikipedia en encyklopædi, der bruges af langt færre mennesker, og en stor del af brugerne har en god teknisk forståelse - hvilket gør det til et langt mindre attraktivt mål.

Wikipediaen er også et uattraktivt mål for spam af veletablerede retslige årsager. Mange lande har ikke nogen lov mod USENET- eller e-mailspam; de fleste lande har love mod ødelæggelse af websteder. Få mennesker er ufornuftige nok til at risikere en fængselsstraf for at faldbyde midler til penisforlængelse.

Hvad vil I gøre, hvis folk begynder at køre scripts, der gendanner deres eget hærværk eller spam og fra forskellige placeringer, så I ikke bare kan blokere deres IP-Adresser?

Dette ville være det samme som et distributed denial of service angreb, magen til dem store websider indimellem bukker under for. Det er endnu ikke sket her og så vidt vi ved heller ikke på nogen anden Wiki. Hvis nogle alligevel lavede et omfattende angreb kunne alle angribende IP adresser få frataget rettigheder til at redigere af admins. I en nødsituation, kan vi genskabe gårsdagens version fra en backup vi tager af selve serveren.

Dette kan dog godt gå hen og blive et seriøst problem. Ingen ønsker et eskalerende våbenkapløb magen til det, der kan ses mellem Slashdot admins og trolde, hvor begge sider bruger mere og mere komplicerede filtre og scripts, eller ødelæggelse i stil med det på IRC netværket, hvor man er forsvarsløs mod sand ondskab.

Systematisk ensidighed

Wikipedias dækning er ekstremt påvirket af de typer af mennesker, der ønsker at bidrage med artikler.

Dette ser ud til at være en berettiget bekymring. Det er klart, at Wikipedias dækning er hullet. Det er nemt at finde eksempler på meget lange, dækkende artikler på et emne, hvor et andet, ligeså vigtigt emne kun har nogle få ord. Nogle gange er dette bare resultatet af en enkelt entusiastisk bruger. Andre gange skyldes det en systematisk ensidighed.

På nuværende tidspunkt mener vi, at den største ensidighed er en tilbøjelighed til artikler med interesse for vestlige lande, og især emner med relevans for engelsktalende nationer såsom USA. Desuden er mange af vores bidragydere forskellige typer af "nørder" (hackere, forskere/akademikere og så videre).

Tidligere havde Wikipedia et overvældende antal artikler om frihedskamp og frihedsforkæmpere. Men efterhånden som Wikipedia voksede og blev mere almindeligt anvendt blev overvægten af disse emner udlignet som følge af Wikipedias generelt voksende størrelse. Måske vil vores andre ensidigheder ligeledes blive neutraliseret med tiden.

Når Wikipedia virkelig bliver en succes er det vores håb, at procentdelen af mennesker, der arbejder på specielle emner, vil være den samme, mens det samlede antal af mennesker vil være meget større end nu. Ideen er, at vi så vil få mere indhold til disse emner. Derudover er det ikke sådan, at vi har en deadline, der skal overholdes. Selvom f.eks. computer- og matematik-områderne bliver fyldt hurtigere end dance- og litteratur-områderne, så betyder det ikke, at de sidstnævnte områder altid vil være svage.

En anden ting, vi kan gøre, er at fokusere på de svage områder og prøve at få bidrag til disse på forskellige måder. Wikipedia har startet flere projekter med dette formål. Se i øvrigt meta:systematic bias for en yderligere diskussion af dette.

---

Mange Wikipedia-artikler er af en dårlig kvalitet, og der er ikke nogen brugerbedømmelsesproces; ingen intellektuelle med respekt for sig selv vil associeres med dette

Det virker som om, at der skal være et kæmpe "under udarbejdelse"-skilt på hver eneste side på Wikipedia. Det virker værdiløst som en reference/kilde. Jeg forstår ikke, hvad pointen er.

Wikipedia er både et produkt og en proces. Som et produkt virker det måske ikke lige nu særlig spændende eller respektabelt overhovedet. Som en proces derimod er det ganske bemærkelsesværdigt. Ser man det som en proces, så kan Wikipedia dømmes, ikke ud fra dets tilstand på et givent tidspunkt, men ud fra, hvordan webstedet er voksende, hvor godt det bliver, hvad det ønsker at blive.

En måde at forstå processen er at forestille sig en perfekt artikel - en, der bedømmes som 100 på en 100-skala. En artikel, der ikke eksisterer, vil være 0, og en stump af en artikel vil måske være 1. Wikipedia-processen virker ved en konstant forbedring af kvaliteten på en given artikel, sådan at hver eneste betydelig ændring vil gøre artiklen 10 % tættere på at være perfekt.

Den første redigering kan flytte en artikel fra 0 til 10 på 100-skalaen. Som et produkt er en artikel med en bedømmelse på 10 ret dårlig. Men som processen fortsætter, forbedrer artiklen sig konstant. Den næste redigering flytter den 10 % tættere på (til 19), den næste til 27,1 osv. Som redigeringen opbygges, bliver kvaliteten på artiklen tættere på perfekt, og derved også kvaliteten af encyklopædien som helhed.

De mennesker, der arbejder her, mener, at Wikipedia-processen er bemærkelsesværdig, og de tror, at det bliver et fantastisk produkt.

Det er da umuligt at særlig mange redelige intellektuelle vil deltage i opbygningen af Wikipedia. Trods alt er en wiki nok den mest brogede form for forlagsvirksomhed der findes - Wikipedia vil acceptere hvad som helst fra hvem som helst!

Men det er muligt, fordi mange redelige intellektuelle deltager i opbygningen af Wikipedia. Først og fremmest er det sjovt! Men det er kun sjovt for intellektuelt seriøse folk hvis vi er sikre på at vi skaber kvalitet. Og hvordan ved vi det? Hovedtrækkene i svaret bør være ret åbenlyse for enhver som har læst Eric S. Raymond's kendte essay om open source-bevægelsen, "The Cathedral and the Bazaar." Husk at hvis vi kan redigere enhver side, så kan vi redigere hinandens værker. Vi kan opdage hinandens fejl og glæde os over at kunne rette dem.

Så vi overvåger konstant de seneste ændringer. Hvis en særling kommer forbi og vandaliserer en side, repareres den næsten øjeblikkeligt. (Vi gemmer kopier af alle sider, og disse er meget nemt tilgængelige.) Vi (altså os wikipedianere) arbejder på en masse forskellige sider, og mange af os føler et kollektivt ansvar for hvordan de ser ud. Vi rydder konstant op efter hinanden og nye folk.

I den proces har vi udviklet et kammeratskab - en venlighed og sympati - som man ikke finder på særlig mange online diskussionsfora. Vi bliver nødt til at respektere hinanden, fordi vi er hinandens redaktører og fordi vi allesammen mere eller mindre har det samme mål: at skabe en stor, fri encyklopædi af høj kvalitet.

Det er rart, men hvorfor skulle højt kvalificerede mennesker involvere sig i Wikipedia? Den bliver ikke peer-reviewed. Så er det ikke lidt overfladisk? Hvorfor skulle en seriøs forsker bekymre sig om det? Hvorfor skulle nogen kunne stole på det? Wikipedia har et rart fællesskab, men det har ikke meget bredde, dybde eller pålidelighed; så hvis man vil have seriøs information bør man gå til Encyclopedia Britannica.

Hvis wikipedianerne troede på det, så ville vi droppe hele projektet. Vi mener at vi - gradvist - er ved at udvikle en pålidelig ressource. Så hvad kan vi svare til de ovenstående bekymringer?

En del af svaret er allerede givet: Wikipedias selv-rettelsesproces (Wikipedias medstifter Jimmy Wales kalder det "selvhelbredelse") er meget robust. Der er en betydelig værdi i denne åbne og offentlige undersøgelsesproces som altid er i gang på Wikipedia - en værdi som det er meget nemt at undervurdere for dem som ikke har oplevet den tilstrækkeligt.

En anden del af svaret er at vi kun har været her siden januar 2001 (den danske version februar 2002). Britannica har haft et par århundreders forspring. Wikipedia er siden vokset konstant - både i antal af artikler, kvalitet, antal besøgende og antallet af højt kvalificerede bidragydere. Så det virker meget rimeligt at tro at indenfor de næste få år vil projektet overgå Britannica i både bredde og dybde. I september 2007 passerede den engelske version af Wikipedia milepælen ved de 2.000.000 artikler, den danske version fik sin artikel nr. 100.000 i august 2008, og alt tyder på at udviklingen fortsætter. Ydermere vokser Wikipediafællesskabet lige så hurtigt, og artiklernes kvalitet bliver konstant forbedret.

En tredje del af svaret er, at Wikipedia yder gratis, ubegrænset serverplads og veldesignede sideværktøjer til enhver som har brug for at gøre noget som passer ind i Wikipedias mission og som er ligeglad med ejerskab af informationerne; en beskrivelse som passer på prototypen på en akademisk forsker.

Indrømmet, Wikipedia er langt fra den pålidelige ressource som Britannica er. Men den er ved at vokse over enhvers forventninger med tiltagende hastighed. Mange mener at Wikipedia snart vil kunne prale med en bredde, dybde og pålidelighed som kan stå mål med en hvilken som helst anden generel encyklopædi i verden.

Så vil vi prøve at få dybden og pålideligheden fra et helt henvisningsbibliotek fuldt af specialiserede encyklopædier - noget ingen generel encyklopædi i verden har gjort før.

Herligt, men jeg studerede et område som jeg kender meget til og jeg fandt alle mulige fejl og mangler. Jeg fandt det overraskende og morsomt. Jeg vil tydeligvis ikke associeres med noget af sådan en lav kvalitet.

Vi skjuler bestemt ikke det faktum at mange af artiklerne har brug for at blive arbejdet meget med. Vi begyndte først i januar 2001 (og den danske version i februar 2002); processen med oprettelsen af Wikipedia artikler har været meget stabil og effektiv gennem mange måneder.

Vi beklager også dårligt arbejde. Men vi går ofte i gang med at løse de problemer vi opdager. Det ville være storartet hvis du vil hjælpe os med at forbedre projektets kvalitet ved at gøre det samme. Ja, der er blevet tilføjet meget materiale af middel kvalitet. Men Wikipedia er ikke færdig; tænk på den som et gigantisk udkast til en encyklopædi, skrevet af en stor mængde forskellige mennesker. Og på trods af det er meget af den information du kan finde her, hvis du kigger lidt rundt, ikke halvdårligt som i sin ungdom, og noget af det er faktisk meget godt.

Til at begynde med vil nogle af Wikipedias områder utvivlsomt være en stor sump, men artikel efter artikel, stykke for stykke, prøver du at skabe en tør bund selvom det virker for overvældende. Men det er sjovt; hvis du til at begynde med ikke vil kunne forbindes med det, kan du altid vælge en anonym fremgangsmåde. Hele konceptet om forfatterskab passer alligevel ikke ind i wikier. Dårlige artikler kan ikke krediteres dig, fordi Wikipediaartikler krediteres ikke nogen som helst!

Vi forventer bestemt ikke at alle vil hoppe med på vognen. Men hvis dit hovedargument for ikke at deltage er at nogle artikler i Wikipedia er af lav kvalitet vil vi bede dig komme igen til næste år eller året efter eller måske endda anbefale at du selv retter problemerne. Til den tid er fejlene i artiklerne højst sandsynligt blevet rettede, og mange flere informationer vil være blevet tilføjet. Kort sagt vil er det et fornuftigt ræssonement at tro at tiden alene vil gøre projektet til noget du gerne vil forbindes med.

Måske vil det blive forbedret, men i øjeblikket er det meget mangelfuldt. Jeg søgte efter et emne som jeg ved noget om og fandt kun nogle få ord, en påbegyndt artikel. Det er latterligt!

Der er afgjort mange "stub" artikler og vi deler din mening om deres latterlighed. Men det giver ikke megen mening at dømme hele projektet, enten som et produkt eller en proces, på basis af de påbegyndte artiklers latterlighed. Der er også mange meget gode artikler på Wikipedia. I øjeblikket er størstedelen blot OK - ikke spektakulære på nogen måde. Men det vil alt sammen ændre sig, fordi vi konstant arbejder på dem. Folk udvider konstant artikler.

Det er rimeligt at tro at der vil komme en tid hvor vi har opbrugt de fleste af de mest almindelige emner, og hvor vi har påbegyndte artikler om næsten alt andet. Så har vi intet valg, men må gå dybere ind i tingene. Vi kan se frem til det. Hver ting til sin tid!

Det lader til at Britannica har ekstremt høje standarder for hvad de inddrager i deres publikationer, både på internettet og i trykt litteratur. Wikipedia har ingen sådanne standarder og den er derfor bundet til dårlig kvalitet.'

Det er direkte ukorrekt at påstå at Wikipedia ikke har nogle standarder. Standarderne som vi følger er dem som bliver indført af bidragyderne og i nogle tilfælde har de rigtig høje standarder. Parallelt med at vi modtager flere og flere besøgende, vil vi også opleve en stigning i ekspertbidrag, og huller vil blive fyldt ud løbende. Den eneste måde derefter at udvide er, at tilføje mere dybde og kvalitet til artiklerne. Dette vil også tiltrække flere eksperter, som følger deres egne meget høje standarder.

Det er grebet ud af luften at påstå, at kvalitetsstandarder ikke eksisterer for hverken nuværende eller fremtidige bidragydere på Wikipedia.

---

God kvalitet kræver systematisk gennemsyn for fejl og mangler af eksperter, hvilket Wikipedia ikke får.

Britannica er ikke kun god fordi den er stor. Hvis størrelsen alene gjorde den god, så ville der ikke være nogen grund til ikke at være tilfreds med Verdens Bogen eller noget i den stil. Britannica er netop god fordi den blandt andet er så autoritativ som den kun er blevet gennem selektion. Wikipedia er ikke selektiv; og derfor vil den aldrig blive autoritativ.

Det er fuldstændig korrekt, at Britannica er god ikke kun fordi den er stor; den høje kvalitet af artiklerne er meget vigtig. Det er helt sikkert at den kun blev det ved at have høje standarder. Det indrømmer vi, men hvad grundlag er der for at slutte, at det kun er ved ”at være selektiv” (og vælge ”hvem” som skriver om hvad), at det er muligt at opnå høje standarder? Måske er der en anden og mere åben måde. Wikipedia er en god test af denne fremgangsmåde, vi har jo trods alt formået blandt andet på den engelsksprogede Wikipedia, at producere nogle rigtig gode artikler (Udmærkede artikler). –og for resten, ikke alle af disse blev skrevet af de mange Ph.D'er og andre højt værdsatte folk, som arbejder med på dette projekt.

Jeres eksperiment vil formodentlig ikke lykkes. Høj kvalitet kræver brugerovervågning og ekspertise. Hvorfor skulle nogen ville beskæftige sig med produkter fra en arbitrær gruppe mennesker, hvis viden og evner kan spænde fra ekspert til håbløst dum. Dumhed blandet med viden gavner ikke viden.

Først og fremmest: Hypotesen om at åbenhed er godt for kvaliteten er allerede blevet afprøvet, og hvad bedre er: Artikler der er skrevet af mange forskellige personer indenfor Wikipedias rammer, er nu sammenligningsdygtige med de artikler man finder i andre udmærkede opslagsværker. Hvis du alligevel insisterer på at overveje hypotesen apriorisk, håber vi at du vil spørge dig selv: hvilken er med størst sandsynlighed korrekt?

1. En vidt udbredt artikel, som bliver nærlæst, korrigeret og muligivis konstant forbedret over flere måneder eller år af et stort antal eksperter og entusiaster.
2. En artikel skrevet af en professionel skribent, som ikke er specialist eller er en mådelig videnskabsmand (som så mange leksikonartikler er), og ikke udsat for offentlig kritik og forbedring.

Hør, al denne spekulation og 'eksperimenteren' er fin nok og så videre, men hvis der er én ting jeg har lært, så er det at man ikke kan vurdere validiteten af et stykke ikke-fiktion, med mindre du kender noget til forfatteren og hans kvalifikationer hvad angår emnet - eller at man i det mindste får de rette kildehenvisninger, der støtter vedkommendes syn på sagen.

Det virker bestemt som en rimelig ting at sige, men der er nogle ting, man skal huske på. For det første, et stigende antal Wikipedia artikler har kildehenvisninger, og dette er noget vi i høj grad anbefaler.

For det andet, jo flere bidragydere, jo flere eksperter vil der have været involveret i hæve standarden af vore svagere artikler - så selv om du måske ikke ved hvilken ekspert, der har arbejdet på en artikel, så er det ret sandsynligt, at hvis artiklen har været der i mange måneder og nogle eksperter inden for dens område arbejder her, så har de gennemarbejdet artiklen. Med andre ord, viden om processen og den kendsgerning, at den inkluderer bidragydere, som er eksperter i mange forskellige emner, kan muligvis erstatte viden om, at en bestemt (angivelig) ekspert har skrevet en bestemt artikel. Måske er det relevante spørgsmål, "Hvor stor ekspertise har fælleskabet af mennesker, som har skabt Wikipedia?" Svaret er, "Vi har eksperter inden for mange forskellige områder, og nye højt kvalificerede folk kommer hele tiden til." Vi behøver ikke at få tilslutning fra de fleste eller blot fra mange eksperter i dette og hint; det er nok med nogle få, som løbende har hævet standarden fra begyndelsen af projektet.

For det tredje, hvis vi finder det formålstjeneligt, så kan vi installere en slags godkendelses mekanisme. Alternativt kan nogle andre starte et projekt, som godkender Wikipedia artikler, eftersom indholdet er frit.

Godt, så vil jeg gerne have, at der er en slags peer review før der accepteres ændringer af artikler, som allerede er blevet godkendt i en proces der minder om peer review. Som der er nu, er det fuldstændigt op til den enkelte om han synes, at den ændring han vil foretage er en forbedring, så der kommer et tidspunkt, hvor det er lige så sandsynligt, at en modifikation skader artiklen. Med et kontrolsystem bliver du beskyttet mod særlinge såvel som mod dårlig dømmekraft og sikret en kontinuerligt forbedret kilde.

Næsten alle os i fælleskabet er imod en politik, hvor vi fuldstændigt "fastfryser" nogle sider, sådan at de kun kan redigeres af en udvalgt gruppe mennesker (fx kun forfatteren og en "redaktør"). Vi føler, at vores egen kollektive overvågning af Seneste ændringer er tilstrækkelig sikkerhed mod særlinge--se ovenfor. Desuden er det ganske klart, at hvad Wikipedia har haft af succes netop skyldes den åbenhed der har været. Så altså, vi ønsker ikke at slagte hønen, som lægger guldæggene.

Når det er sagt, så kan den ovenfor nævnte godkendelses mekanisme (som diskuteres på Wikipedia approval mechanism) måske tilfredsstille nogle af dem, der synes, at ovenstående forslag er en god ide. Sådan et system ville udpege en samling af eksperter, som kunne give en officiel godkendelse af nogle artikler. Disse artikler kunne stadig revideres lig så let som før, men der ville også være en udgave, som ville fremstå som den "accepterede" version. På den måde kunne vi "fastfryse" indhold af høj kvalitet uden at fastfryse processen.

---

Wikipedias forudsigelser om fortsat vækst er tvivlsomme

Mange af jeres svar synes at antage at kvaliteten vil forbedres når webstedet vokser. Men kvantitet medfører ikke altid kvalitet. Der er ganske enkelt ingen grund til at tro at flere artikler er lig med bedre artikler.

Det er der faktisk, i det mindste hvad angår Wikipedia. Der er mindst tre grunde til at tro at flere artikler og deltagere vil føre til en højnet kvalitet.

For det første, jo flere mennesker der deltager, desto hurtigere får vi produceret basale, men brugbare artikler om alle de nemme emner, og derved bliver projektet mere interessant for specialister der ellers ville "afskrækkes" af manglen på basal og pålidelig information om de "lette" emner.

For det andet, jo flere øjne der ser vores artikler, desto lettere bliver fejlene i dem med tiden opdaget. Mens vi måske har en eller to filosoffer med i projektet i dag, vil der om et år måske være 10 eller 20 — og så går det hurtigere med at finde eventuelle fejl i deres arbejde.

For det tredje siger simpel statistik, at jo flere der deltager, desto flere eksperter er der også iblandt dem. Derudover undgår folk at røre ved artikler om emner de ikke selv ved noget om, særligt hvis det er en veludviklet artikel, eller hvis de ved at der er en ekspert på området der straks "går i kødet" på eventuelle fejl de laver. (Der findes naturligvis undtagelser) Så jo flere eksperter vi har med os, jo bedre kvalitet af det indhold der skabes under deres uformelle "ledelse". Det er ikke lutter reklamesnak at sige at Wikipedia stræber efter den højeste fællesnævner — det er noget vi ser ske i praksis!

Det forekommer tåbeligt blot at ekstrapolere fra væksten indtil nu og til væksten i fremtiden. Det er nemt nok at vokse med 20% om året i nogle måneder eller måske få år, men det kan i sagens natur ikke blive ved. Det er en fejltagelse at tage tidligere vækstrater som en indikation på hvad der sker fremover.

Her har kritikeren tilsyneladende tilskreves os den simple tankegang, at "antallet af artikler er steget med en faktor R de sidste ni måneder, så derfor vil det blive ved med at vokse med faktor R i al fremtid." Enig — hvis det var antagelsen, ville det være fjollet. Men det er langt fra hele vores forklaring.

For at gøre det helt klar, er vi enige om usikkerheden i specifikke prognoser om fremtidens vækstrate. Men det forekommer rimeligt at antage at Wikipedia fortsætter med at vokse stærkt.

Det rimelige i antagelsen om Wikipedias fortsatte vækst ligger ikke i en simpel ekstrapolation, men i observation af de faktorer der har medvirket til den hastige vækst indtil nu. Google har sendt masser af trafik i vores retning (tusindvis af besøgende alene via Google; det plejede tidlige blot at være nogle hundrede). Jo flere besøg vi får via Google, jo flere "bliver hængende" og tilføjer mere indhold, og derved øges den trafik der kommer via Google. Samtidig er der flere der laver links til Wikipedia-artikler, hvilket hæver den "rangorden" Google tildeler Wikipedias sider. Det giver flere besøgende, og der igennem flere der tilføjer indhold. Der er allerede mange Wikipedia-artikler der dukker op på de første få sider med resultater når man søger på Google.

Det er så kun en del af vores argument. En anden er, at selv om tidligere bidragydere ind imellem kører trætte og ikke længere skriver så meget, så er der stadig netto en vækst i gruppen af aktive bidragydere. Der er langt flere aktive Wikipedianere nu end f.eks. for tre måneder siden.

Til det argument hører at den generelle kvalitet på Wikipedia løbende er forbedret, og vores erfaring indtil nu siger os at det bliver den nok ved med. Det sandsynliggør at flere bemærker vores projekt, laver links til det, bruger dets indhold (med behørig kildehenvisning til Wikipedia) osv.

Kort sagt, "de rige bliver rigere." Bemærk at det alt sammen ikke er lutter spekulationer; det er en forklaring på hvordan Wikipedia er vokset på det seneste.

Selvfølgelig vil vi på et eller andet tidspunkt løbe tør for emner — antallet af encyklopædiske emner er ikke uendeligt. Men det er stort; meget større end 100.000, og en god del større end det antal emner Encyclopedia Britannica dækker. Selv om vi når dertil hvor vi ikke længere kan vokse i bredden, er der stadig mulighed for vokse i dybden.

I siger at Wikipedia er i stærk vækst, så lad os forestille os det bliver rigtig stort en dag. Så vil i også tiltrække ballademagere og vandaler, og på et eller andet tidspunkt laver de mere ravage end en nok så stor gruppe bidragydere kan håndtere.

Wikipedia er den hidtil største wiki, og det er et åbent spørgsmål om systemet er skalerbart nok til at følge med væksten. Der er faktisk mange der mener at online-fællesskaber på sigt ikke kan følge med væksten, uanset om de er wiki-baserede eller ej.

Mange af os tror på at Wikipedia kan blive ved med at vokse uden problemer med skalerbarhed. Jo flere der kommer for at lave ravage, jo flere vil der samtidig være til at afværge skaderne. Sammen med besøgstallene stiger også antallet af personer der kerer sig om og bidrager til projektet. Vi er blevet Slashdotted og haft artikler i medierne, og der igennem fået store "rykind" af besøgende, og selv om der var nogle få "kedelige elementer" imellem, så fandt de hurtigt ud af at det ikke var deres besvær værd. Tænk på at folk siden 2001 har advaret os om Wikipedias skalerbarhed, men indtil videre er det gået ganske godt...

På den anden side er der nogle af os der er enige i at der er en grænse for Wikipedias vækst. På et tidspunkt ude i fremtiden kan vi måske se tilbage og opdage at om end Wikipedia er en gedigen encyklopædi, så var den faktisk bedre en måned forinden. Til den tid kan vi finde andre måder at videreføre projektet på, eller overdrage stafetten til andre. Men indtil videre vokser Wikipedia støt, og må det endelig vare ved.

---

Diverse kritikpunkter

Overflødighed

Hvorfor er der overhovedet brug for en encyklopædi i det alvidende internets tidsalder? Hvorfor ikke bare besøge sin favoritsøgemaskine og søge på et eller andet emne, for hvilket man leder efter en encyklopædisk artikel? Der er større sandsynlighed for at finde information, herunder information, der er nyere og mere interessant.

Her er et hurtigt svar: Er det ikke interessant, at der faktisk er flere tusind mennesker, der dagligt når frem til Wikipedia via Google?

Her er et længere svar. Den fremførte pointe kan ikke benægtes: Internettet, bevæbnet med gode søgemaskiner, fungerer nærmest som en gigantisk, og i høj grad brugbar, encyklopædi. Men kan man deraf udlede, at der ikke er brug for en encyklopædi med åbent indhold, opbygget af et fællesskab? Ikke nødvendigvis.

Der findes et begreb kaldet intellektuel arbejdsdeling--ikke kun mellem mennesker, men mellem typer af bøger og typer af referencematerialer. Man slår normalt ikke op i en ordbog, når man leder efter en encyklopædisk artikel, selvom den ønskede information nogle gange er inkluderet i ordbogen. På samme måde er en encyklopædisk artikel nøjagtig hvad der efterspørges. Encyklopædiske artikler kan normalt forventes at indeholde visse typer af information, og kun den information. Blandt andet forventes det normalt, at sådanne artikler er skrevet ud fra et neutralt synspunkt.

Derudover er Wikipedia fri og med åbent indhold--hvilket er værdifuldt. Dette betyder, at enhver kan bruge indholdet til et hvilket som helst formål, og i særdeleshed til uddannelsesmæssige formål. Mulighederne for at bruge en virkelig enorm, fri encyklopædi til uddannelsesmæssige formål--herunder udvikling af specialiserede undervisningsmaterialer--er virkelig spændende.

Det skal hertil tilføjes, at både enkeltpersoners og organisationers sider på internettet hurtigt bliver forældede. Når en sides forfatter eller ejer ignorerer eller glemmer informationer mister siden sin relevans og tidløshed. Fejlagtige oplysninger kan forblive på siden i årevis -- og uden anden mulighed for feedback end de efterhånden sjældnere "mailto:"-links. På Wikipedia er læserne også redaktører -- interesserede parter kan holde artiklerne opdaterede og nutidige længe efter at den oprindelige forfatter har fundet nye græsgange.

Endelig er det en mulighed, at Wikipedia, når den engang har vokset sig moden, vil indeholde mere relevant og pålidelig information om et givent emne, end det er muligt på let vis at finde ved hjælp af en søgemaskine. Det er i hvert fald vores plan.

Formatering og visning

Wikipedias software er utilstrækkelig til at løfte opgaven med at skrive en encyklopædi i fællesskab. Det er svært at redigere billeder i fællesskab, der er ikke mulighed for WYSIWYG-redigering, og komplekse ting kræver brug af HTML.

Wikipedia er på mange måder mindre end ideel i disse henseender. Vi arbejder dog på at forbedre disse forhold, for eksempel har et af de største problemer været i forbindelse med den matematiske sektion på sitet. Siden januar 2003 har Wikipedia understøttet TeX markup, så dette er ikke længere et problem. Ligeledes understøtter vi nu oplægning af billeder.

Der er andre forslag til forenkling af billed- og tabelformatering - se meta:Wiki markup tables, meta:image pages, og meta:WikiShouldOfferSimplifiedUseOfTables. Wikipedia-softwaren er open source, så hvis du har lyst til at arbejde med disse problemer kan du tilmelde dig postlisterne og tilbyde din arbejdskraft.

I mellemtiden, selvom vi godt kan blive enige om at softwaren ikke er ideel, så er den ikke utilstrækkelig, og alt hvad vi laver nu kan føres videre efterhånden som softwaren bliver forbedret.