Zenon fra Elea

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Zenon fra Elea

Personlig information
Født 490 f.v.t. Rediger på Wikidata
Elea, Italien Rediger på Wikidata
Død 425 f.v.t. Rediger på Wikidata
Elea, Italien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Parmenides Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Matematiker, forfatter, filosof Rediger på Wikidata
Fagområde Filosofi Rediger på Wikidata
Kendte værker Zenons paradoks Rediger på Wikidata
Påvirket af Parmenides Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Zenon fra Elea (oldgræsk: Ζήνων ὁ Ἐλεᾱ́της; 490-425 f.v.t.)[1] var en førsokratisk græsk filosof og matematiker fra Elea i Syditalien og et medlem af den Eleatiske Skole grundlagt af Parmenides. Aristoteles kaldte ham for opfinderen af dialektikken.[2] Han er mest kendt for sine paradokser, som Bertrand Russell beskrev som "umådeligt subtile og dybe",[3] hvoraf det mest kendte er paradokset om Achilleus, der løber om kap med en skildpadde.

Liv[redigér | rediger kildetekst]

Der vides ikke meget med sikkerhed om Zenons liv. Selvom den blev skrevet næsten et århundrede efter Zenos død, er Platons Parmenides den primære kilde til biografiske oplysninger om Zenon,[4] og han nævnes også i Aristoteles' Fysik.[5] Platon beskriver et besøg i Athen af Zenon og Parmenides, på et tidspunkt, hvor Parmenides er "omkring 65", Zenon er "næsten 40" og Sokrates er "en meget ung mand".[6][7] Hvis man antager en alder for Sokrates på omkring 20 og tager datoen for Sokrates' fødsel som 469 f.v.t, giver en omtrentlig fødselsdato for Zenon ved 490 f.v.t. Platon siger, at Zenon var "høj og smuk at se på" og var "i sine ungdoms dage ... rapporteret at have været elsket af Parmenides".[6] Andre måske mindre pålidelige detaljer om Zenos liv er givet af Diogenes Laërtius i hans Liv og Udtalelser fra Fremtrædende Filosoffer,[8] hvor det rapporteres, at han var søn af Teleutagoras, men den adopterede søn af Parmenides, var "dygtig til at argumentere begge sider af enhver spørgsmål, den universelle kritiker ", og at han blev anholdt og måske dræbt af en tyran fra Elea.

Zenon sammensværgede ifølge Diogenes Laërtius at vælte Tyranen Nearchos.[9] Til sidst blev Zenon arresteret og tortureret.[10] Ifølge Valerius Maximus nægtede Zenon, da han blev tortureret for at afsløre navnet på sine kolleger i sammensværgelse, at afsløre navnene på sine medsammensvorne, selvom han sagde, at han havde en hemmelighed, som ville være en fordel for Nearchos at høre. Da Nearchos lænede sig ind for at lytte til hemmeligheden, bed Zenon ham i øret. Han "slap ikke, før han mistede livet, og tyrannen mistede den del af hans krop."[11][12] I Mænd med Samme Navn sagde Demetrius, at næsen i stedet blev bidt af.[13] Ifølge Suda fra det tiende århundreder forlyder forløbet således: mens "Zeno blev afhørt af ham, tog han sin egen tunge mellem tænderne, gnavede den af og spyttede den på tyrannen", og "bagefter blev han kastet i en morter, knust og slået til en masse".[14][7]

Zenon kan også have interageret med andre tyranner. Ifølge Laërtius, Heraklides Lembos og Satyros fra Kallatis skete disse begivenheder mod Diomedon i stedet for Nearchos.[9] Valerius Maximus fortæller om en sammensværgelse mod tyrannen Falaris, men dette ville være umuligt, da Falaris var død, før Zenon overhovedet var blevet født.[12][15] Ifølge Plutarch forsøgte Zenon at dræbe tyrannen Demylos. Efter at have fejlet havde han "med sine egne tænder bidt sin tunge af, og han spyttede den i tyrannens ansigt".[16]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Zeno of Elea - Greek philosopher and mathematician (engelsk).
  2. ^ Diogenes Laërtius, 8.57, 9.25
  3. ^ Russell (1996 [1903]), p. 347: "In this capricious world nothing is more capricious than posthumous fame. One of the most notable victims of posterity's lack of judgement is the Eleatic Zeno. Having invented four arguments all immeasurably subtle and profound, the grossness of subsequent philosophers pronounced him to be a mere ingenious juggler, and his arguments to be one and all sophisms. After two thousand years of continual refutation, these sophisms were reinstated, and made the foundation of a mathematical renaissance..."
  4. ^ Plato (c. 380 – 367 BC). Parmenides Arkiveret 3. august 2004 hos Wayback Machine, translated by Benjamin Jowett. Internet Classics Archive.
  5. ^ Aristotle (c. mid 4th century BC), Physics 233a and 239b.
  6. ^ a b Plato, Parmenides 127b–e.
  7. ^ a b "Suda, Zeno of Elea". Suda On Line: Byzantine Lexicography. Stoa Consortium. Arkiveret fra originalen 17. september 2019. (at footnote n. 2)
  8. ^ Diogenes Laërtius. The Lives and Opinions of Eminent Philosophers, translated by C. D. Yonge. London: Henry G. Bohn, 1853. Scanned and edited for Peithô's Web Arkiveret 12. december 2010 hos Wayback Machine.
  9. ^ a b Diogenes Laërtius, Lives of Eminent Philosophers. Book IX.5.26.
  10. ^ Boethius, The Consolation of Philosophy. Book 1.III.
  11. ^ Valerius Maximus, Memorable Deeds and Sayings. Foreign Stories 3. ext. 3.
  12. ^ a b Maximus, Valerius; Walker, Henry J. (2004). Memorable Deeds and Sayings: One Thousand Tales from Ancient Rome. Hackett Pub. s. 97. ISBN 978-0-87220-674-8.
  13. ^ Diogenes Laërtius, Lives of Eminent Philosophers. Book IX.5.27.
  14. ^ "Zeno of Elea". Suda. Topostext.org. Arkiveret fra originalen den 6. august 2021. Hentet 3. september 2021.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  15. ^ Valerius Maximus, Memorable Deeds and Sayings. Foreign Stories 3. ext. 2.
  16. ^ Plutarch, Against Colotes.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.