Blomberg-Fritsch-affæren

Blomberg-Fritsch-affæren (også kendt som Blomberg-Fritsch-Krise) var to sammenhængende skandaler i begyndelsen af 1938, som førte til, at de tyske væbnede styrker (Wehrmacht) blev underlagt Adolf Hitler. Som det fremgår af Hossbach-memorandummet, havde Hitler været utilfreds med disse to højest rangerende militærchefer og anså dem for at være for tøvende over for de krigsforberedelser han forlangte.

Fra venstre Gerd von Rundstedt, Werner von Fritsch og Werner von Blomberg i 1934.

Blombergs ægteskab

Affæren begynde, efter at en politimand meddelte, at den unge kvinde, krigsminister Werner von Blomberg havde giftet sig med den 12. januar 1938, tidligere havde poseret for pornografiske billeder, og som følge heraf ikke havde en ren straffeattest. Det var en overtrædelse af den officerskodeks, som Blomberg selv havde udarbejdet, og kom som et chok for Hitler. Lederen af Luftwaffe, Hermann Göring, havde været Blombergs forlover og Hitler havde været vidne. Hitler gav Blomberg ordre til at få ægteskabet annulleret for at undgå skandale og bevare hærens ære. Blomberg afviste at annulere ægteskabet, og da Göring truede med at offentliggøre hans kones fortid, tog han sin afsked den 27. januar 1938.

Fritsch

Begivenhederne i forbindelse med Blombergs ægteskab inspirerede Hermann Göring og Heinrich Himmler til at arrangere en tilsvarende affære for den øverstkommanderende Werner von Fritsch. Göring ønskede ikke at von Fritsch skulle efterfølge Blomberg og dermed blive hans overordnede. Himmler ønskede at svække Wehrmacht og dets fortrinsvis aristokratiske ledere, for at kunne styrke sit Schutzstaffel og især Waffen-SS som en konkurrent til den regulære tyske hær.

Nogle få dage senere blev Fritsch beskyldt for at være homoseksuel af Himmler og SS. En politirapport blev fremskaffet, som Gestapo allerede havde vist Hitler i 1935. Dengang havde Hitler afvist den og beordret den destrueret.

Det hævdes at Fritsch af general Ludwig Beck blev opfordret til at gennemføre et militærkup, men det afslog han og tog sin afsked den 4. februar 1938. Han blev efterfulgt af Walther von Brauchitsch, som Fritsch selv havde anbefalet til posten.

Reorganisering

Hitler udnyttede situationen til at overføre krigsministerens opgaver til en ny organisation Oberkommando der Wehrmacht eller OKW og Wilhelm Keitel, som blev den nye leder af OKW den 4. februar 1938. Dette svækkede den traditionelle Oberkommando des Heeres, eller OKH, som nu blev underlagt OKW.

Hitler udnyttede også situationen til at udskifte adskillige generaler og ministre med folk, som var endnu mere loyale overfor ham, og overtog dermed i større grad den faktiske kontrol med Wehrmacht som han allerede formelt havde kommandoen over. Nogle af de højtstående militære ledere protesterede mod disse ændringer, ikke mindst generaloberst Ludwig Beck, som rundsendte end skrivelse, der var underskrevet af generaloberst Gerd von Rundstedt og andre.

Opfølgning

Det blev snart kendt, at anklagerne var falske – politirapporten drejede sig om en med et lignende navn: Rittmeister von Frisch. Himmler fremførte herefter et vidne, som støttede anklagen. Wehrmacht krævede at en æresdomstol bestående af officerer gennemgik Blomberg-Fritsch-affæren, som den var blevet kendt som. Møderne foregik under forsæde af Hermann Göring personligt.

Himmlers vidne hævdede at genkende von Fritsch som en officer han havde set i en homoseksuel akt med en mand. Vidnet Otto Schmidt viste sig at være en prostitueret fra München med et langt strafferegister, som var blevet bestukket til at støtte anklagen – hans største kriminelle aktivitet havde bestået i at udspionere og afpresse homoseksuelle.

Medlemmerne af det tyske officerskorps var chokerede over mishandlingen af von Fritsch, og ved det næste møde kunne Himmler, Göring og selv Hitler være kommet under pres fra dem. Den vellykkede annektion af Østrig (Anschluss) kort efter, lukkede munden på kritikerne. Generaloberst Beck tog sin afsked den 18. august 1938 og generaloberst von Rundstedt fik tilladelse til at tage sin afsked i oktober 1938.

Frifindelse

Vidnet mod von Fritsch trak senere sin beskyldning tilbage, men blev myrdet. Von Fritsch blev frikendt den 18. marts, men skaden på hans navn var sket. Han blev aldrig genindsat som øverstkommanderende.

Bundet af deres personlige ed til Hitler fra 1934, som ironisk nok var beordret af Blomberg, tog mange medlemmer af Wehrmacht aldrig konsekvensen af deres følelse af ubehag over denne hændelse. Herefter var hæren et forholdsvis trofast redskab for Hitler, hvilket i den sidste ende førte til begges ødelæggelse.

Eksterne kilder

• http://www.dhm.de/lemo/html/nazi/innenpolitik/fritschblom/