Wikipedia-diskussion:Navngivning

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. jun. 2017, 13:59 af Sarrus (diskussion | bidrag) Sarrus (diskussion | bidrag) (→‎Angående sider om film generelt på Wikipedia: ingen grund til suffiks, hvis der ikke er flertydighed)

Tidligere diskussioner kan findes her:

Denne diskussionsside bliver automatisk arkiveret af Dawikibot. Se mere på Skabelon:Autoarkiv.
Seneste opdatering: 02. Jun 2016 05:30

Sportsanlæg, -turneringer, -ligaer mv. med sponsornavne

Ofte får sportsanlæg, sportsturneringer, sportligaer og lignende navne efter sponsorer. Disse sponsornavne har det med at skifte, og har ikke blivende værdi. Jeg foreslår at vi derfor ikke bruger disse skiftende navne i titler på Wikipedia. Eksempler:

Mvh. Kartebolle (diskussion) 11. sep 2016, 17:36 (CEST)

Jeg kan se logikken i dit forslag når det kommer til Danske sportsfaciliteter hvor sponsoren typisk er blevet "klistret" på et eksisterende navn (eg. Telia Parken), men den fungerer ikke når det kommer til stadions som simpelthen ikke har et alternativt navn, se f.eks. (en:American Bank Center og mange af de andre stadions på en:List of sponsored sports stadiums#United States). Der er sikkert nogle af disse som aldrig kommer til at ændre navn fordi at sponsoren måske også betalte for noget af konstruktionen, men så er der steder som en:BBVA Compass Stadium som først blev sponsoreret efter det stod færdigt, men som aldrig havde et andet navn. Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 11. sep 2016, 18:04 (CEST)
Lad os bruge ikke-sponsornavne, hvor det er muligt. Med f.eks. cykelhold kan vi ikke undgå det, da er opkaldt efter deres sponsor(er). Sponsornavnene er alene i klubbens/ligaens og sponsorernes interesse. Wikipedia behøver ikke at promovere deres sponsorer. Det kan de selv klare. Sponsornavnet kan evt. nævnes i introen, og bibeholdes som omdirigeringer, for det tilfælde, at nogen søger på sponsornavnet.
- Sarrus (d • b) d. 11. sep 2016, 19:00 (CEST)
Hvis sponsoratet har virket, og navnet er slået igennem i almindelig (dansk) sprogbrug, skal vi naturligvis benytte det, og anføre at det er et navnesponsorat. Og så har vi jo netop redirect-funktionen til tilfælde som disse, hvor et fænomen er kendt under flere navne. --Palnatoke (diskussion) 11. sep 2016, 22:03 (CEST)
Helt på linje med Palnatoke. Jeg ved eksempelvis ikke, hvad jeg skulle søge efter hvis jeg skulle finde det "rigtige" navn på Tele2 Arena, Emirates Stadium og Allianz Arena. Det må blive en konkret bedømmelse hver gang. --Pugilist (diskussion) 12. sep 2016, 22:33 (CEST)

Tak for kommentarerne. Jeg tænkte primært på danske haller, stadioner og ligaer som jeg synes jævnligt skifter navn. Selv i de tilfælde hvor det aktuelle navn får en vis udbredelse, vil det sandsynligvis forsvinde igen efter nogle år. Jeg synes ikke vi skal bruge midlertidige navne som senere bliver forældede. Jeg kender ikke eksemplerne der er fremført fra andre lande, og kan derfor ikke kommentere dem. Mvh. Kartebolle (diskussion) 12. sep 2016, 23:50 (CEST)

Jeg synes som udgangspunkt vi skal bruge de officielle navne i artikelnavnet (Telia Parken, Signal Iduna Park mm.), da det er det navn de forskellige anlæg kendes under nu. Med det sagt, så skal det stadig fastslås i begyndelsen af artiklen, at det er et sponsornavn, eksempelvis på følgende måde "Parken (også kendt som Telia Parken af sponsorårsager)", og på denne måde kan resten af navns nævnelse i artiklen være "Parken". Så tror faktisk jeg er enig med Palnatoke - i hvert fald store dele af vejen. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. sep 2016, 10:44 (CEST)
Er enig i, at vi ikke skal promovere sponsornavne, men der skal ihvertfald være en omdirigering fra almindeligt navn til sponsornavn eller omvendt, hvis artikel-navnet er almindeligt navn. Ideelt set bør artikel-navnet være det, som er almindeligt kaldenavn for stedet i det daglige sprogbrug, men der bør samtidig også være en fast praksis i navngivningen. F.eks. kan det undre, at BioNutria Park Randers og Blue Water Arena har sponsornavn i artikel-navnet, mens Parken og Farum Park ikke har. Jeg omtaler aldrig stederne med sponsornavn selv, men kort og godt "Randers Stadion", "Esbjerg Stadion", "Farum Park" og "Parken". Det kan dog være svært at vurdere, hvad der er mest almindeligt i sprogbrugen. Superligaen hedder f.eks. kun "Superligaen" på Wikipedia og ikke "Alka Superliga". Sigt efter, hvad i mener der er mest almindeligt, men helt perfekt kan det nok aldrig blive :) Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 13. sep 2016, 22:29 (CEST)
Jeg faldt over denne oversigt, hvor man kan se, hvilke navne stadions har i dag. Tipsbladet har listen under overskriften "Øl, olie og banker: Danmarks tossede stadionnavne". Når man læser listen, kan man da godt få indtryk af, at Kartebollen har lidt mere pointe end først antaget. "Wannafind Stadion" og "Bredbånd Nord Arena" bliver næppe gængse betegnelser. Så selv om jeg ikke mener, at vi skal have faste regler, så er det min opfattelse, at vi for danske stadionnavne skal lægge os på det oprindelige navn ("Skanderborg Stadion" etc.) og kun benytte det ofte midlertidige navn, hvis det er et længere sponsorat og hvis navnet beviseligt slår igennem i medierne. --Pugilist (diskussion) 22. sep 2016, 11:13 (CEST)
Jeg må indrømme at jeg ikke har den store kamplyst for nogle af delene. Men vil dog mene, at vi bør nævne sponsornavnene, enten som artikeloverskrift, eller i artiklerne. Selvom de ikke slår igennem i medierne, kan vi stadig godt nævne dem i en oversigt i artiklen om det pågældende stadion - eksempelvis som det her bliver gjort med Volksparkstadion i infoboksen. mvh Tøndemageren (diskussion) 22. sep 2016, 11:39 (CEST)
Helt enig; det kan i artiklen om eksempelvis Næstved Stadion naturligvis nævnes, at det officielle navn åbenbart er Euro Outlets Stadion Næstved. Og er der nogle, der gidr oprette redirects, kan det også komme på plads. --Pugilist (diskussion) 22. sep 2016, 11:43 (CEST)
Hvor det er muligt at bruge et neutralt navn til en idrætsfacilitet, som i øvrigt rent faktisk bliver brugt i folkemunde, synes jeg det er bedst at bruge det 'neutrale' navn. Specielt ved mindre stadions mener jeg ikke det giver mening, at bruge et eller andet lokalt mindre firmas sponsornavn, som man fx gør på DBU.dk. Er dette emne noget der har været en slags afstemning om og lavet konsensus om? Kan ikke lige huske hvad den side hedder, hvor jeg kan se sådanne diskussioner - udover denne jeg faldt over ved et tilfælde. --Infobesity (diskussion) 1. dec 2016, 19:26 (CET)

Plantenavne

Extended content

I den sidste uge har to brugere flyttet artikler om planter hvor det gamle navn opfyldte reglerne i Wikipedia:Navngivning#Plantenavne (Gærde-Kartebolle til Gærdekartebolle og Sort Peber til Sort peber). De gamle navne var korrekte ifølge vores regler på grund af sætningen "Plantens danske navn kan skrives med en eventuel bindestreg og med stort bogstav i anden del af navnet". Denne regel er i modstrid med de danske retskrivningsregler, og da nu to brugere (Jhertel og Medic) uafhængigt af hinanden har ignoreret den, og da jeg er enig med dem, foreslår jeg sætningen slettet fra navngivningsreglerne.

De danske retskrivningsregler for plantenavne beskrives i bogen Anbefalede plantenavne udgivet af Gads Forlag og Plantedirektoratet i 2003 således:

Retskrivningsordbogen, der udgives af Dansk Sprognævn, fastlægger, hvorledes danske ord skal staves og skrives. Alle offentlige myndigheder er forpligtet til at følge disse retningslinjer. Det er generelt imod Sprognævnets regler at bruge stort begyndelsesbogstav i plantenavne og bruge bindestreger i sammensatte ord. I floraværker og lærebøger i botanik skrives danske plantenavne, hvori der indgår både et slægtsnavn (fx kløver) og et artsnavn (fx rød), ofte med bindestreg (fx rød-kløver). Dette er ikke tilladt efter ovennævnte regler, og plantenavnet skal derfor skrives uden bindestreg.

Så jeg foreslår at

Plantens danske navn kan skrives med en eventuel bindestreg og med stort bogstav i anden del af navnet"

erstattes af

De almindelige retskrivningsregler med hensyn til brug af stort begyndelsebogstav og bindestreger skal følges.

Mvh. Kartebolle (diskussion) 24. sep 2016, 15:08 (CEST)

Der har tidligere været en diskussion på Diskussion:Skovfyr. Et navn som Skov-Fyr, som artiklen hed før, er ikke korrekt retstavning. Men selvom biologer åbenbart praktiserer en alternativ dansk retstavning, skal det vel ikke gå ud over dawiki. Lad os endelige ændre dawikis regler, så vi også på dette område følger almindelig retstavning.
- Sarrus (d • b) d. 24. sep 2016, 15:19 (CEST)
Jeg er helt enig med Kartebolle og Sarrus. Faktisk ignorerede jeg ikke bevidst den pågældende Wikipedia-regel; jeg var slet ikke bevidst om den og ville med de bedste intentioner bare rette nogle stavefejl, da den almindelige offentlige retstavning er klar på det område. Jeg er med på, at visse biologer vælger at praktisere en anden stavemåde i faglitteratur, men her skriver vi til lægmænd og jeg mener blandt andet derfor at vi bør følge den almindelige retskrivning. (At jeg så personligt synes det også ser pænere og mere rent ud med den almindelige retskrivning på dette område (skovfyr frem for Skov-Fyr) er en anden sag). Gyldendals Store Danske følger også de almindelige retskrivningsregler for plante- og dyrenavne (skovfyr, skovskade). --Jhertel (diskussion) 24. sep 2016, 15:44 (CEST)
Mit svar ligger helt på linie med Jhertels; det handler mindre om at ignorere reglen end om blot at ville følge almindelig dansk retstavning. Jeg er dog glad for, at forslagsstiller er enig i handlingen, og vil derfor ikke for nuværende omgøre den. --Medic (Lindblad) (diskussion) 24. sep 2016, 17:41 (CEST)
Den diskussion har været taget igen og igen, ifm. med forskellige artikler, og i arkivet for denne diskussion. Der er enkelte botanikinteresserede, der mener at navnene skal skrives på botanikfagsprog. Min mening: Wikipedia er for alle, ikke kun botanikinteresserede. Derfor skal der skrives efter Dansk Sprognævns retskrivningsregler, ikke i et udstikkende fagsprog. --Madglad (diskussion) 24. sep 2016, 22:41 (CEST)
Jeg har læst lidt op på de gamle diskussioner om plantenavne i arkiverne som jeg ikke var opmærksom på. Jeg fandt også en interessant artikel fra Dansk Botanisk Forenings tidskrift Urt fra 2006 (http://allearter.dk/download/Danske_Plantenavne.pdf) om danske plantenavne. Den diskuterer brug af stort bogstav og bindestreg på side 124–125 (den er imod brug af stort begyndelsesbogstav, men for brug af bindestreg). Personligt synes jeg at artiklen modsiger sig selv når den både siger at brug af bindestreg giver vigtig information, og at man ikke bør ændre de danske navne hver gang ny genetisk viden fører til ændring af den videnskabelige klassifikation – hvilket betyder at man alligevel ikke kan forvente at det danske navn afspejler den gældende videnskabelige opfattelse af slægtskabsforholdene. Mvh. Kartebolle (diskussion) 25. sep 2016, 00:26 (CEST)
Jeg synes også det ville være fint at begynde mere konsekvent at følge retskrivningsordbogen for danske plantenavne ligesom for dyrenavne. Der findes en stor mængde artikler om planter, som hen ad vejen kan omdøbes. Jeg har selv tidligere konsekvent brugt de gamle regler med bindestreger og store bogstaver, men synes altså det er fint at ændre dem.--Weblars (diskussion) 25. sep 2016, 11:47 (CEST)
Godt at høre, Weblars. --Jhertel (diskussion) 25. sep 2016, 16:32 (CEST)
Tak for linket til Urt fra 2006, Kartebolle. Jeg forstår udmærket at biologer kan finde gavn i at bruge bindestreg i plantenavne. Men jeg tænker at det nemt kan løses ved, at man i starten af den enkelte artikel for planten kan skrive bindestregsstavemåden som alternativ skrivemåde efter hovednavnet, altså som det så ofte ses på Wikipedia når noget kan skrives på forskellige måder. Altså at man for gærdekartebolles vedkommende så kunne skrive enten
"Gærdekartebolle (gærde-kartebolle, Dipsacus fullonum)",
"Gærdekartebolle (bot. gærde-kartebolle, lat. Dipsacus fullonum)"
eller lignende. Her kunne "bot." være et link til en nærmere forklaring på den danske botaniske bindestregsskrivemåde og "lat." være et link til en artikel om latinske plantebetegnelser.
Man kunne måske ligefrem lave en skabelon, så man kunne få en konsekvent måde at indlede den slags artikler. Det kunne være noget i stil med
{{planteartikelnavn gærdekartebolle|gærde-kartebolle|Dipsacus fullonum}}
som så gav noget i stil med
"Gærdekartebolle (bot. gærde-kartebolle; lat. Dipsacus fullonum)" eller
"Gærdekartebolle (gærde-kartebolle; Dipsacus fullonum)".
For planter uden bindestregsnavn kunne en skabelontransklusion uden den midterste parameter
{{planteartikelnavn gul anemone||Anemone ranunculoides}}
give
"Gul anemone (Anemone ranunculoides)".
Men jeg ved ikke, om det overhovedet er nødvendigt at angive bindestregsskrivemåden som alternativ skrivemåde. Biologer har jo det latinske navn, som vedbliver med at være der, og ud fra det kan de jo, som jeg har forstået det, udlede den information, de har brug for. --Jhertel (diskussion) 25. sep 2016, 16:32 (CEST)
Jeg vil mene at bindestregen er mest nyttig i trykt litteratur hvor man ikke umiddelbart har adgang til oplysninger om en plantes slægtskabsforhold efter den for tiden gældende opfattelse. På Wikipedia har planteartikler normalt en taksoboks til højre hvor man for eksempel nemt kan se at gærdekartebolle tilhører slægten kartebolle i kartebollefamilien (hvilket nok er forældet og bør rettes til gedebladfamilien, men det er en anden sag). Hvis gærdekartebolle omtales i andre artikler, er disse oplysninger kun et klik væk. Derfor mener jeg ikke at der er behov for en subtil, svær at opfatte, og ikke nødvendigvis korrekt (pga. at den videnskabelige opfattelse være ændret) brug af bindestreger i strid med almindelige retskrivningsprincipper. Mvh. Kartebolle (diskussion) 25. sep 2016, 16:48 (CEST)
Jeg kan se, at vi har brugt navne som Eng-Karse, Eng-Nellikerod, Eng-Storkenæb og Hamp-Hjortetrøst (dette er blot nogle eksempler blandt mange). Lignende bindestregsnavne optræder i faglitteraturen. Jeg formoder, at der er en grund til det, eller hvordan? Eller er det kun et begrænset antal navne, der er tvivl om? Rmir2 (diskussion) 1. dec 2016, 19:56 (CET)
Jeg forstår din forvirring. Disse "bindestregsnavne" er standard i en del af faglitteraturen, f.eks. i det kendte danske floraværk "Dansk flora", 2. udgave, 2012 fra Gyldendal. Det har også været standard (eller er vel stadig standard, for der har ikke været fulgt op på denne diskussion) her på wikipedia. Bindestregen angiver f.eks at navnet på arten Eng-Nellikerod tilhører slægten Nellikerod. Havde den heddet Engnellikerod ville man ikke kunne konkludere dette. --Weblars (diskussion) 1. dec 2016, 22:48 (CET)
Hvis det er den accepterede stavemåde, bør den så ikke også være fast standard på wikipedia - og andre varianter (inklusive latinske navne) redirecte hertil? Gennemsnitsdanskeren vil næppe bruge latinske navne alligevel og fagfolk vil så ende det "rigtige" sted. Rmir2 (diskussion) 2. dec 2016, 10:59 (CET)
Jeg tror ikke der findes en såkaldt "accepteret stavemåde". Den afhænger af sammenhængen. Jeg mener ikke, at brug af bindestreg i plantenavne hører hjemme på wikipedia, fordi wikipedia efter min mening er for alle mennesker, ikke kun for fagfolk. De kan jo også slå planten op under dets videnskabelige navn (populært kaldet det latinske navn)--Weblars (diskussion) 2. dec 2016, 16:57 (CET)
Denne argumentation (de afWeblars fremførte argumenter) har været fremført før i de til stadighed opdukkende diskussioner, der har været ført rundt omkring. Så vidt jeg forstår er der enkelte fagpersoner, der menet at ét bestemt opslagsværks skrivemåde skal følges, mens flertallet mener at DSN's retskrivningsregler skal følges (dvs. på linje med Weblars, som jeg forstår det). Da denne diskussion til stadighed dukker op er det måske en idé én gang for alle at få taget den, med konklusion, på Landsbybrønden? Og til Rmir2s spørgsmål om grunden, så er svaret - igen så vidt jeg har forstået på tidligere diskussioner - at rigtigt mange planteartikler er oprettet af folk med udgangspunkt i opslagsværkernes skrivemåde. --Madglad (diskussion) 2. dec 2016, 17:25 (CET)
Ja, det ville nok være en god ide med landsbybrønden. Det er vist rigtigt at baggrunden for vores navngivning ligger i et enkelt opslagsværk, men måske vi skal høre Bruger:Stens mening, der har har oprettet mange planteartikler.--Weblars (diskussion) 2. dec 2016, 18:18 (CET)

Angående sider om film generelt på Wikipedia

Kopieret fra Diskussion:Barry Lyndon (film): --Madglad (diskussion) 17. jun 2017, 05:55 (CEST)

Jeg mener, at man på Wikipedia - alle Wikipedia, uanset sprog - bør nævne i parentes, om der er tale om en film - på dansk - og hvad det så måtte være på andre sprogs Wikipedia. En side på dansk Wikipedia benævnt Carsten Raft viste sig at være en side om en dokumentarfilm om Carsten Raft på parti-sommerlejr osv., instruktør ukendt. Den side flyttede jeg til Carsten Raft (film). Der findes en artikel om partipolitikeren og personen Carsten Raft på norsk bokmål Wikipedia, nemlig Carsten Raft. Carsten Raft, lader det til, var en ekstremt vigtig person i Det Konservative Folkepartis unge dage. Jeg havde aldrig stiftet bekendtskab med hans navn før, så jeg tilføjede lidt oplysninger om ham, oplysninger, som jeg fandt på internettet. Jeg har også flyttet fx. siden Normal (supermarkedskæde) (mener jeg, der stod) til siden Normal (butikskæde). Når man på (et hvilketsomhelst sprogs) Wikipedia indtaster navnet på en artikel, fremkommer nogle gange flere forslag. Det gør det muligt med det samme at klikke på navnet på den side, hvor man mest præcist ledes til den side på Wikipedia, man ønsker at se. Da Wikipedia er en encyklopædi (og ikke en decideret film- og fjernsynsportal som fx. Internet Movie Database, som jeg ofte benytter, og nogle gange redigerer) der har sider indenfor alle emner, er det vigtigt, at man, når man begynder at indtaste sidens navn, med det samme får viden om, hvad det er, siden præcis beskæftiger sig med. Så undgår man i visse tilfælde at blive ledt hen til en flertydig side, hvilken sidstnævnte dog altid bør findes på Wikipedia.

En online/internet-encyklopædi som Wikipedia bør være nogenlunde ensartet og standardiseret, og det betyder, at fx. siderne om film - spillefilm, dokumentarfilm, tv-film, tv-serier, dokudrama, mm. - hver gang - efter min mening - bør påhæftes fx. parentesen "(film)", hver gang det drejer sig om en film, ikke kun nogle gange efter nogle personers forgodtbefindende. Wikipedia bør ikke være en "rodebutik".

Jeg er enig i, at dette er et mere generelt emne, altså præcisering af en side på Wikipedia vha. (et) ord nævnt i parentes, men efter min mening bør fx. siderne om spillefilm, dokumentarfilm, tv-serier, mm. på Wikipedia beskrives præcist i sidens overskrift, ligesom det er tilfældet med andre sider. Og man kan lige så godt begynde nu.--Bornsommer (diskussion) 17. jun 2017, 02:03 (CEST)

At en film om Carsten Raft lå under Carsten Raft, er selvfølgelig en fejl, det samme med lignende eksempler. Wikipedia har normalt kun et postfiks, hvis der er andre artikler som f.eks. er hovedbetydning og der derfor på hovedbetydningen henvises til en flertydig side. Hvis ingen er umiddelbart hovedbetydning laves denne som flertydig, som du skriver. Det bliver wikipedia ikke en rodebutik af, og er ensartet og standardiseret - den samme fremgangsmåde bruges eksempelvis på den engelske version, jeg kender ikke til hvad man gør på andre sprogs versioner, men regner at de fleste gør det samme, har i hvert fald ikke set andet. Der er en grund til at der findes Wikipedia:Titler med måske overflødige parenteser. Jeg foreslår du starter en diskussion på Landsbybrønden, hvis normen skal ændres. TherasTaneel (diskussion) 17. jun 2017, 02:20 (CEST)
OK, hvis jeg får tid.--62.199.28.165 17. jun 2017, 02:23 (CEST)

I øvrigt: éet eksempel på, jeg går ind for parenteser:så man undgår at blive henvist hertil:Norden_(flertydig).--Bornsommer (diskussion) 17. jun 2017, 03:17 (CEST)

Kopi slut. --Madglad (diskussion) 17. jun 2017, 05:55 (CEST)

Jeg kan ikke se nogen grund til at ændre normerne for artikelnavngivning. Parentetiske efterstillinger er for at undgå flertydighed, ikke for at forklare opslagsordet. Hvis man ikke ved hvad opslagsordet dækker, kan man læse artiklen. --Madglad (diskussion) 17. jun 2017, 06:03 (CEST)

Tilslutter mig Madglad. Hvis der er en titel på en film der aldrig bliver flertydig, så er det ingen grund til at have en parentetisk efterstilling bag. I Bornsommers eksempel er det åbenbart slået fejl, men det er en undtagelse.  •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 17. jun 2017, 08:51 (CEST)
Der er ingen grund til parenteser, hvis der ikke er flertydighed. Man kan se, hvad artiklen handler om, ved at læse artiklen. Der er også hensynet til primærbetydning. Hvis noget andet deler navn med en film og filmen er primærbetydning, bør filmen have navnet uden parentes. Hvis der ikke er en primærbetydning bør navnet uden parentes være en flertydig artikel. Dette gælder dog ikke kun film, men alle artikler.
- Sarrus (d • b) d. 17. jun 2017, 13:59 (CEST)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia-diskussion:Navngivning&oldid=9112870"