Spiritualitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Moderne meditation

Spiritualitet kommer af det latinske ord "spiritus" (ånd, inspiration), og det betyder det samme som "åndelighed". Spiritualitet bruges som betegnelse for det at leve et åndeligt liv.[1] I dag bruges begrebet spiritualitet også gerne til at betegne en form for åndelighed, der kan hvile på intuitive, bevidsthedsmæssige, eksistentielle eller religiøse erfaringer, som ikke er eller behøver være forbundet med religion.

Man har kendt til spirituelle praksiser og teorier siden oldtiden. De seneste årtier har spiritualitet fået en stor udbredelse i Vesten, og der findes i dag både religiøse, alternative, ateistiske, psykologiske og videnskabelige tilgange til spiritualitet. Nogle de mest udbredte spirituelle praksisser i Vesten i dag er meditation og mindfulness, der ofte bruges til velvære og stressreduktion.

Definition[redigér | rediger kildetekst]

Spiritualitet betyder nogenlunde det samme som åndfuldhed eller åndelighed. Begrebet spiritualitet har vundet meget frem i de senere årtier, men der findes ikke nogen alment accepteret definition af, hvad ordet dækker over[2]. En synsvinkel forbinder begrebet spiritualitet med organiseret eller ikke-organiseret religion, mens en anden synsvinkel modstiller de to begreber og mener, at spiritualitet og religion er to forskellige fænomener, der ikke har eller ikke behøver at have noget med hinanden at gøre [3]. Den anden synsvinkel bekræftes af, at der også findes ateistiske, agnostiske, eksistentielle og filosofiske samt psykologiske tilgange til spiritualitet.

Hovedretninger[redigér | rediger kildetekst]

Der findes forskellige spirituelle hovedretninger, hvoraf flere går tilbage til oldtiden

Kristen spiritualitet[redigér | rediger kildetekst]

Kristendommen har indeholdt spiritualitet siden sin grundlæggelse, og den optræder blandt andet hos apostlen Paulus. Hos de tidlige kirkefædre hænger teologi og spiritualitet også tæt sammen[4]. Kristen spiritualitet handler blandt andet om tro, hengivenhed og vækkelse, og bøn er blandt de vigtige praksisser. I disse år ses flere forsøg på en videreførelse eller genoplivning af kristendommens spiritualitet, efter at den har været glemt især i Nordeuropa .[5]

Det spirituelle perspektiv forefindes ikke mindst i den kristne filosofi hos blandt andre Augustin og Thomas Aquinas, der begge lagde vægt på den dimension. Herunder skildrer Augustin i sin bog Bekendelser sin egen omvendelse, der fandt sted efter en vækkelse.[6] Her betoner han særligt den betydning, som apostlen Paulus og dennes tanke om tro fik for hans omvendelse.

Den kristne spiritualitet omfatter også mysticisme, som omhandler ikke-rationelle erfaringer. En af de mest kendte kristne mystikere var Hildegard af Bingen, der er blevet kaldt middelalderens mest betydningsfulde kvinde og ofte omtales som "den hellige Hildegard". Hun fik særlige visioner igennem hele sit liv, og 10. maj 2012 blev hun kåret som helgen, og 7. oktober samme år blev Hildegard desuden ophøjet til kirkelærer i den Romersk katolske kirke. Martin Luther afviste senere de katolske sjælepraksisser, men stod for en mere protestantisk spiritualitet omkring tro og hengivenhed.

I Danmark er Søren Kierkegaard og N. F. S. Grundtvig kendt som vigtige repræsentanter for den kristne åndelighed eller spiritualitet. Hvor Kierkegaard lagde vægt på den individuelle dimension, lagde Grundtvig større vægt på det kollektive. Grundtvigs teologi tog dog for alvor fart, da han selv fik en åndelig vækkelse. I nyere tid udgav filosoffen Aksel Haaning i 2011 bogen Den kristne mystik, hvor han gennemgår middelalderens mysticisme[7]. Aksel Haaning viser i bogen, hvordan middelalderens kristne mystikere så deres praksis som en måde at nærme sig det guddommelige. En anden nutidig kendt dansk mystiker er Lars Muhl, hvis forfatterskab handler om esoterisk mysticisme[8]. Muhl har siden 1988 specialiseret sig i aramæisk, samt kristen og jødisk mystik.

Østlig spiritualitet[redigér | rediger kildetekst]

Indisk yogi

Den østlige spiritualitet går tilbage til oldtiden og er meget praktisk. De senere år har oprindeligt spirituelle praksiser fra hinduismen og buddhismen vundet stor udbredelse i Vesten. Hinduismen og buddhismen er gamle indiske religioner og filosofier, der har et væsentligt spirituelt fokus[9]. Den vestlige import gælder især meditation og yoga, hvor det religiøse indhold oftest fjernes[10]. Den østlige spiritualitet har i de senere år fået en lige så stor rolle i Vesten som den kristne og jødiske spiritualitet, og østlig filosofi er i dag mere populær i Vesten end vestlig filosofi.

Internationalt har blandt andre Alan Watts, Thich Nhat Hanh, Dalai Lama og Sadhguru haft en vigtig betydning for udbredelsen af den østlige spiritualitet i Vesten. Den østlige spiritualitet vandt især frem i den vestlige verden gennem ungdomsoprøret, men er siden blevet en del af mainstream kulturen.

I Danmark har både Svend Trier og Simon Krohn skrevet bøger, der udfolder de spirituelle og filosofiske dimensioner i yoga[11]. Svend Trier viser, at yoga ikke bare er gymnastik men drejer sig om bevidsthed. Meditation og yoga fra Indien er blevet meget populære i Danmark.

Humanistisk spiritualitet[redigér | rediger kildetekst]

Den humanistiske spiritualitet er en del af den humanistiske tradition i vestlig filosofi, litteratur og kunst. Den er sekulær og lægger vægt på, at spiritualitet er en vigtig del af det at være et menneske og have medmenneskelighed, og at ethvert menneske har ret til at have sin egen spiritualitet.

I nyere tid findes tilgangen blandt andet hos skønlitterære forfattere som Hermann Hesse og Aldous Huxley. Hesses kendeste værker er Steppeulven, Siddharta og Glasperlespillet, der handler om individets søgen efter spiritualitet uden for samfundet. Desuden findes den humanistiske spiritualitet også især inden for psykologi og psykoterapi[12]. Her er en vigtig repræsentant den amerikanske psykolog Abraham Maslow, der mente, at menneskets spirituelle behov var dets højeste former for behov. I sine senere udgaver af behovspyramiden placerede Maslow de spirituelle behov øverst. Tilgangen var blandt andet baggrunden for Stanislav Grof og transpersonlig psykologi. En vigtig form er psykosyntese, som er en terapiform og alternativ psykologisk teori.

Filosofisk spiritualitet[redigér | rediger kildetekst]

En del af spiritualiteten er filosofisk og er ikke forbundet med nogen religion, men knyttet til et fokus eksistens, selvindsigt, etik og bevidsthed og findes blandt andet hos Epiktet, Marcus Aurelius, Jean-Jacques Rousseau, Edmund Husserl, Ludwig Wittgenstein og Martin Heidegger. En udbredt tidlig tilgang er stoicismen, som ser på at gøre mennesket til en del af verden gennem selvindsigt og etik.

En del af den moderne spiritualitet meget eksistensterapeutisk eller eksistensfilosofisk og handler om den enkeltes søgen efter et personligt ståsted og en dybere eller overordnet mening med tilværelsen. Denne forståelse findes blandt andet hos den østrigske filosof og psykiater Viktor Frankl og den hollandsk-britiske psykolog og filosof Emmy van Deurzen.[13]

Der findes også en anden filosofisk spiritualitet, der fokuserer på at opnå et mere sandt og smukt liv. Denne forståelse findes blandt andet hos den franske filosofihistoriker Pierre Hadot[14] og den franske filosof Michel Foucault.[15]

I Danmark findes en mere integrerende tilgang hos Anders Dræby, der i bogen Livskunsten viser, hvordan man kan opnå en opvågnen fra et søvngængerliv[16]. Det gør man ved at forholde sig til døden, overvinde sin selviskhed og finde sit kald i livet[17]. Hans tilgang er globalt orienteret og inddrager både indsigter fra eksistensfilosofi, græsk filosofi, indisk filosofi og kinesisk filosofi[18].

Ateistisk spiritualitet[redigér | rediger kildetekst]

Der findes også internationalt en tilgang til den moderne spiritualitet, som er eksplicit ateistisk[19][20][21][22][23]. Den findes blandt andet i Steve Antinoffs bog Spiritual Atheism fra 2010[24], i vicepræsidenten for den ateistiske alliance Mark Guras bog Athetist meditation. Atheist Spirituality fra 2015[25], samt hos den amerikanske forfatter Sam Harris[26],[27] der er bachelor i filosofi og har en doktorgrad i neurovidenskab. En anden vigtig repræsentant for den spirituelle ateisme er den franske filosof André Comte-Sponville, der har skrevet bøgerne Den lille bog om ateistisk spiritualitet (The little book of Atheist Spirituality) og Ateistisk spiritualitet (le esprit de l’atheisme) .[28] [29]

Den spirituelle ateisme er ikke knyttet til nogen religion, men afviser det overnaturlige og baserer sig gerne på empirisk videnskab. Den spirituelle ateisme findes hos flere videnskabsfolk og forskere som Albert Einstein[30], og ifølge en undersøgelse er 20% af ateistiske eliteforskere spirituelle[31]. Tilgangen kan spores tilbage til de tyske filosoffer Friedrich Nietzsche[32] og Arthur Schopenhauer[33]. Andre, som forskeren Teemu Taira fra universitetet i Helsinki, påpeger, at den spirituelle ateisme er vokset ud af strømningen New Atheism[34].

Moderne spiritualitet[redigér | rediger kildetekst]

Spiritualitet har vundet meget frem over hele den vestlige verden de seneste årtier. Der findes i dag mange forskellige tilgange til spiritualitet, hvoraf nogle er religiøse, mens andre er ateistiske, filosofiske eller udtryk for en individuel indgangsvinkel til åndelig søgen. Den spirituelle opblomstring er således mangfoldig, og mange tilgange har ikke andet til fælles end interessen for en form for åndelighed, der ofte defineres forskelligt. Flere tilgange er ligefrem direkte uenige med hinanden, for eksempel religiøse og ateistiske tilgange.

Folkekirke, højskolebevægelse og teologi[redigér | rediger kildetekst]

Genopdagelsen af den kristne spiritualitet findes blandt andet inden for dele af den danske folkekirke.[35][36][37] Det viser sig blandt andet ved en genoplivning af kristen meditation. Stadig flere af folkekirkens medlemmer tager spiritualiteten til sig, og mange er særligt interesseret i kristen spiritualitet, hvor man kan supplere et almindeligt liv med åndelige øvelser. Ifølge forskere er den nye spiritualitet ikke en konkurrent til folkekirkens kristendom, da medlemmerne blander de to former.[38]

Den samme genopdagelse gælder inden for den danske folkehøjskole, hvor nogle enten forsøger at genoplive den spirituelle dimension i N.F.S. Grundtvigs tanker[39] eller prøver at vende højskolen mod en nyere spiritualitet.

Teologen Dorte Jørgensen beskæftiget sig med guddommelighedserfaring i det 21. århundrede. I bogen Den skønne tænkning: Veje til erfaringsmetafysik fortæller hun, hvordan æstetiske, religiøse og metafysiske erfaringer kan give kendskab til noget større og mere omfattende[40].

Psykologi og psykoterapi[redigér | rediger kildetekst]

Psykologisk mindfulness

Noget af den moderne spiritualitet er psykologisk[41][42] eller psykoterapi, og ofte orienteret mod udviklingen af bevidstheden, nærværet eller opmærksomheden. Dette strækker sig meget bredt, blandt andet fra dele af den kognitive terapi over Carl Gustav Jung og dybdepsykologien til Stanislav Grof, Ken Wilber og den transpersonlige psykologi.

En kendt kognitiv tilgang er mindfulness, som er en spirituel praksis, hvor man træner opmærksomheden. Internationalt har især den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn markeret sig med en videnskabelig underbygning af mindfulness.[43] Hans tilgang kaldes også MBSR (mindfullness baseret stress reduktion), og flere af hans bøger er blevet oversat til dansk.

Den spirituelle psykologi går historisk tilbage til den amerikanske psykolog William James (1842-1910), der viste, at man kunne undersøge religiøse og spirituelle erfaringer videnskabeligt[44]. En anden vigtig pioner var Carl Gustav Jung, der udviklede en teori om det kollektivt ubevidste. I dag er den spirituelle psykologi flere steder en del af den videnskabelige psykologi[45].

En særlig del har været meget eksistentiel og lagt vægt på at finde meningsfuldhed i livet. Den findes blandt andet hos den østrigske psykiater Viktor Frankl, amerikanske Louis Hoffmann, engelske Emmy Van Deurzen og hendes danske elev Anders Dræby.[13]

I Danmark har den spirituelle psykoterapi og den spirituelle psykologi hovedsageligt været repræsenteret af Jes Bertelsen[46], der grundlagde Vækstcentret i Nørre Snede. Bertelsen har forsøgt at undersøge sindets natur ved at integrere østlig og vestlig psykologi. I de senere år har Bertelsen især haft fokus på meditationstræning. En anden central figur er Ole Vedfelt, der har beskæftiget sig med bevidsthed og drømme[47]. Han er uddannet jungiansk analytiker, og hans egen tilgang kaldes kybernetisk psykologi. Desuden kan nævnes Finn Nordentoft[48], der har skrevet om dybdepsykologi, lige som filosoffen Aksel Haaning[49]. Der bliver stadig flere andre danske psykoterapeuter og psykologer som Kisser Paludan og Rikke Hertz, som beskæftiger sig med spiritualitet.[50] [51]

Det alternative og New Age[redigér | rediger kildetekst]

New age meditation

En del af det spirituelle kaldes det alternative, fordi det både går ud over de konventionelle religioner, den etablerede lægevidenskab og den etablerede naturvidenskab[52]. Det alternative er ikke en bestemt bevægelse men en lang række forskelligartede grupper og retninger, og det omfatter alt fra økologi, holisme og veganisme til homøopati, biorytmer, auralæsning, astrologi, tarotkort, tro på reinkarnation og zoneterapi.

Især i slutningen af det 20. århundrede bestod en del af det alternative dog af New Age, der var en bredtfavnende betegnelse for en række beslægtede tilgange til spiritualitet, som mente, at en ny harmonisk tidsalder var på vej[53]. Betegnelsen blev lanceret af Alice Bailey i 1932, og bevægelsen begyndte for alvor at brede sig med musicalen Hair og sangen Aquarius fra 1967. New age bevægelsen blev stor i 1970`erne og 1980`erne og omfattede forskellige grupper, individer og strømninger. Et de fælles kendetegn var dog en tro på, at der fandtes en fælles, religiøs kerne i alle religioner. Bevægelsen var også præget af en tro på, at der findes en kosmisk guddommelighed, der blandt andet manifesterede sig som "energier". Den var tillige fokuseret på, at mennesket kunne udfolde sin åndelighed via bestemte meditationsteknikker og en særlig opmærksomhed. I Danmark havde New Age bevægelsen blandt andet samlet sig om tidsskriftet Nyt Aspekt.[54]

I det 21. århundrede anvendes betegnelsen New Age stort set ikke længere, og bevægelsen er næsten forsvundet og blevet erstattet af mere individualistiske syn, der ikke sætter deres lid til en utopi om en fuldkommen harmonisk tidsalder[55].[56]

Selvudvikling og selvhjælp[redigér | rediger kildetekst]

En anden stor del af den nye spiritualitet har været rettet mod selvudvikling eller selvhjælp. Et område inden for denne genre er spirituelle selvhjælpsbøger. Den mest kendte forfatter på området er tyskeren Eckhart Tolle. I midten af 2011 toppede Tolle således den amerikanske bestesellerliste med 3,4 millioner solgte eksemplarer af bogen New Earth[57]. Tolles tilgang er ikke religiøs eller overtroisk, men har især fokus på at leve i nuet, og mange af hans bøger er oversat til dansk, for eksempel Nuets kraft[58] og Lev i nuets kraft.[59]

Et andet område inden for genren er spirituelle selvhjælpsgrupper som de såkaldte tolvtrins-fællesskaber. Anonyme Alkoholikere, Anonyme Narkomaner og andre beslægtede grupper bygger således på spirituelle og filosofiske principper, der skal hjælpe alkoholikere, narkomaner og andre til at komme sig over deres misbrug.

Teosofi og antroposofi[redigér | rediger kildetekst]

Teosofien blev grundlagt i det 19. århundrede af Helene Petrovna Blavatsky som en esoterisk lære[60], der blandt andet beskæftiger sig med en række parapsykologiske fænomener, såsom clairvoyance, telekinese og astrallegemer. Teosofisk baserer sig i høj grad på en kobling af kristen og østlig spiritualitet. En anden vigtig repræsentant er Alice Bailey, der fornyede teosofien. Hun havde et omfattende forfatterskab, der blandt andet så på undervisning[61]. Teosofien havde sin største udbredelse i det 20. århundrede, men findes stadig i den vestlige verden og benytter sig blandt andet af meditative praksisser.

Rudolf Steiner brød med teosofien og grundlagde antroposofien, der lagde vægt på åndelig erkendelse[62]. Steiners tilgang har haft en stor udbredelse i den vestlige verden og herunder i Danmark.

Åndsvidenskab[redigér | rediger kildetekst]

En del forskere har i moderne tid sat sig for at videnskabeliggøre menneskets åndelige liv. Der findes forskellige anvendelser af ordet åndsvidenskab, der dog alle vokser ud af tysk filosofi. Den ældste og mest udbredte blev anvendt af den tyske filosof G. W. F. Hegel og videreudviklet af den tyske teolog og filosof Wilhelm Ditlhey (1833-1911).[63] Hans betegnelse `Geisteswissenschaft` er en betegnelse for de videnkaber, der beskæftiger sig med menneskets kultur, bevidsthed og frembringelser. Det drejer sig især om humaniora og samfundsvidenskaber. Den tyske filosof Rudolf Steiner (1861-1925) var inspireret af Dilthey og videreudviklede hans begreb om åndsvidenskab til at omfatte en form for videnskab, der både undersøger menneskets kultur, liv og ikke-sanselige bevidsthedsfænomener.

Kosmologi[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark sås en anden tendens i Martinus´ kosmologi.[64] Begrebet "åndsvidenskab" brugtes her som en videnskabelig og logisk tilgang til menneskets åndelige liv, en sammenhængende forståelse af menneskets liv, verden og naturen.[65] For Martinus hænger åndsvidenskab og naturvidenskab tæt sammen. En anden er Alex Riel, der har en mere egentlig nyspirituel synsvinkel og lægger vægt på bevidsthed. Her ses mennesket som del af kosmos og kan finde mening.

Æstetik og kunst[redigér | rediger kildetekst]

En del af den moderne æstetik og kunst er spirituelt orienteret, ligesom at meget tidligere kunst gåhar haft en spirituel eller religiøs funktion. Mange moderne vestlige kunstnere har haft spirituel tilgang til billedkunst, musik, skulptur og film, som blandt andre Paulo Coelho, Piet Mondrian og Vasily Kandinsky og i Danmark Peter Høeg og Sonja Ferlov. Desuden findes inspirationen i populærkultur hos alt fra The Beatles og The Doors til Kanye West . Kunsten bruges her især til at udtrykke spiritualitet og spirituelle erfaringer, der ikke kan udtrykkes på andre måder eller ikke lige så godt. Flere æstetikteoretikere og filosoffer har haft en lignende tilgang, som danskeren Dorte Jørgensen, der ser en vigtig sammenhæng mellem erfaring af skønhed og guddommelighed.[66] Hun har flere steder skrevet indgående om erfaringer af skønhed og guddommelighed[66].

Køn[redigér | rediger kildetekst]

Noget af den moderne spiritualitet tager udgangspunkt i køn, og noget af den form for spiritualitet er enten tilbøjelig til at fokusere på det feminine eller maskuline.

En del af den moderne spiritualitet er således enten feministisk eller knyttet til en forståelse af feminin spiritualitet. Den spirituelle feminisme opstod i 1970'erne og omfatter forestillinger om, at feminisme og kvindefrigørelse skal være spirituel[67]. Der er et stærkt voksende fokus på kvindelig spiritualitet, og California Institute of Integral Studies har et ph.d.-program for filosofi og religion på området. Den voksende interesse kan ses i sammenhæng med, at kvinder statistisk set er væsentligt mere interesserede i spiritualitet en mænd[68]. Den feminine spiritualitet omhandler blandt andet moderskabets kraft, det mystiske element i det kvindelige, kvindelig frugtbarhed og menstruationscyklussen. Blandt kendte forfattere er Edith Stein[69], Karen Tate[70], og Marion Woodman[71]. I Danmark har Majbritte Ulrikkeholm skrevet bogen Gudindens genkomst[72], som handler om det kvindelige som en åndelig og guddommelig kraft. Bogen anviser således det kvindelige som en særlig spirituel vej.

En anden del af den moderne spiritualitet er knyttet til maskulinisme eller en forståelse af maskulin spiritualitet[73]. I den vestlige verden går traditionen for maskulin spiritualitet ikke mindst tilbage til jødedommen, hvor det maskuline spillede en særlig rolle. I det 21. århundrede udkommer der stadig flere bøger om maskulin spiritualitet som for eksempel Matthew Fox’s bog The Hidden Spirituality of Men, der fokuserer på at vække og bruge det hellige maskuline[74]. Spiritualitet vandt desuden indpas i den moderne maskulinisme fra 1970’erne og 1980’erne. Den amerikanske mythopoetiske mandebevægelse var en af de vigtigste tidlige strømninger, der især tog udgangspunkt i jungiansk teori[75]. Ifølge bevægelsen var den maskuline identitet gået tabt med det feminiserede samfund, og moderne mænd havde derfor brug for at genfinde deres spirituelle maskulinitet. I det 21. århundrede bliver det stadig mere almindeligt at lægge vægt på, at kampen for mænds rettigheder og frigørelse også må være spirituel. En vigtig nyere repræsentant for spirituel maskulinisme er psykologen Jordan Peterson, der har fokus på at hjælpe mænd til at genopdage deres maskulinitet[76].

En helt tredje del fokuserer i stedet på forholdet og balancen imellem det maskuline og feminine[77]. Det perspektiv findes blandt andet hos Carl Gustav Jung, der mener, at ethvert individ må forene de maskuline og feminine poler i sig. En mand må således integrere sin egen feminine anima, mens en kvinde må integrere sin maskuline animus[78]. Martinus mener på lignende vis, at menneskets opgave er at blive et dobbeltpolet væsen med både maskulint og feminint[79]. Han mener, denne udvikling vil præge menneskeheden i nutiden, hvilket i en overgang kan give anledning til ulykkelige ægteskaber og kønskonflikter.

Forskning, videnskab og sundhedsvæsen[redigér | rediger kildetekst]

Empirisk videnskabelig forskning[redigér | rediger kildetekst]

De senere år er der bedrevet en stigende mængde empirisk forskning om spiritualitet. Der er både tale om kvalitativ og kvantitativ forskning, for eksempel neurovidenskabelig forskning.[80] [81]. I bogen Neuroscience, Consciousness and Spirituality viste en række internationale forskere, hvordan det er muligt at undersøge spiritualitet med udgangspunkt i den naturvidenskabelige hjerneforskning. Ligeledes viser den britiske hjerneforsker og professor i psykiatri Digby Tantam i bogen The Interbrain: Embodied Connections Versus Common Knowledge fra 2018, at nogle af de spirituelle traditioners grundantagelser kan bekræftes af hjerneforskningen[82]. Stadig flere naturvidenskabsmænd fremhæver da også, at spiritualitet og naturvidenskab kan integreres[83]. Den nyere empiriske forskning omfatter blandt andet spiritualitetens rolle for konventionel sundhed, sygepleje og sygdomsbehandling,[84][85][86][87] samt for forståelsen af intuition[88][89]. Der findes desuden flere videnskabelige studier, der påviser den empiriske evidens for effekten af metoder som meditation og mindfullness.[90][91]

Spiritualitet i lægevidenskaben og det konventionelle sundhedsvæsen[redigér | rediger kildetekst]

De senere år er der opstået en stigende interesse for spiritualitet inden for den etablerede lægevidenskab og det konventionelle sundhedsvæsen. Der findes ikke alene et voksende spirituelt netværk for læger i sundhedsvæsenet i Danmark[92], der hedder SOL. De mere moderate spirituelle praksiser som mindfulness har også fået en stigende indflydelse i det danske sundhedsvæsen. Der bruges således mindfulness i den offentlige psykiatri[93], ligesom Bedre Psykiatri[94] og Psykiatrifonden anbefaler metoden[95]. Mange danskere får desuden henvisning til mindfullness-behandling for stress og andet gennem sygesikringen.

Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

Undersøgelser viser, at spiritualiteten vokser over hele den vestlige verden[96].

En undersøgelse af den amerikanske befolkning fra 2017 viste, at andelen af befolkningen, der er spirituelle, er markant voksende[97]: 27% opfattede sig som spirituelle, men ikke som religiøse, 48% opfattede sig både som spirituelle og religiøse, 6% som kun religiøse, og 19% som hverken var spirituelle eller religiøse. Ifølge en amerikanske undersøgelse fra 2014, tror 80% af den amerikanske befolking på liv efter døden. [98]

En dansk undersøgelse fra 2013 viste, at befolkningen ikke er blevet mere sekulære over de sidste 30-40 år, men at spiritualiteten vokser, mens kristendommen går tilbage:[99] Op mod 70% af danskerne er enten religiøse eller spirituelle, 20-25% har ikke taget endelig stilling, mens 5-10% af befolkningen er ateister. Ifølge den danske værdiundersøgelse fra 2017, tror 39% af den danske befolkning, at der findes liv efter døden[100].

Disse undersøgelser bekræfter teorier om det postsekulære samfund, hvor sekulariseringen er vendt[101].

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

For nogle årtier siden eksisterede der en forholdsvis bred kritik af det alternative og New Age. I dag er New Age svundet ind, og eftersom den nyere spiritualitet omfatter alt fra religiøse til ateistiske og naturvidenskabelige tilgange, findes der ingen udpræget eller samlet kritik af den moderne spiritualitet. Dog har især den konservative religion flere steder vendt sig imod den spirituelle opblomstring, som den opfatter som en trussel mod traditionel religion.[96]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Spiritualitet" (Ordbog over det danske sprog)
  2. ^ "Hvad betyder spiritualitet" (Kristeligt Dagblad)
  3. ^ Paul Heelas (1995): The Spiritual Revolution: Why Religion is Giving Way to Spirituality. WB
  4. ^ https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-kristen-spiritualitet-0
  5. ^ "Hvad er kristen spiritualitet" (Kristendom.dk)
  6. ^ Augustin: “Bekendelser”. Skt. Ansgar, 1988
  7. ^ Aksel Haaning: Den kristne mystik fra middelalderens verden. Udgivet juni 2011. ISBN 978-87-7695-131-3.
  8. ^ Gralstrilogien (Lindhardt & Ringhof 2012)
  9. ^ Pedersen, Jens Toft Ravn & Bjarne Olesen og Silje Lyngar (2016): “Hinduismens brændpunkt”. Systime
  10. ^ Der findes omfattende litteratur, der diskuterer vestliggørelse, og den mest anerkendte litteratur omfatter blandt andre Joseph Goldstein: One Dharma. The energing Western Buddhism; HarperOne 2003; James Coleman: The New Buddhism. The Western transformation of an Ancient tradition; Oxford University Press 2002 og Martin Baumann: Western Buddhism; University of California Press 2002
  11. ^ Svend Trier, Gyldendal 2022
  12. ^ Beyond religion: Toward a humanistic spirituality. In Schneider, K.J., Pierson, J.F., & Bugental, J.F.T. (Eds.) The handbook of humanistic psychology (
  13. ^ a b Emmy van Deurzen-Smith: Existential Counselling & Psychotherapy in Practice; London: Sage 2012
  14. ^ Pierre Hadot: Exercices spirituels et philosophie antique; Bibliothèque de l'évolution de l'humanité 2002
  15. ^ "Boer Bruge Foucault: forstå spirituelle opblomstring finder sted i vesten i dag" (information.dk)
  16. ^ Anders Dræby, Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet, 2018, Akademisk Forlag
  17. ^ "vi kan alle gøre verden til et mere kærligt sted" (Kristeligt Dagblad.dk)
  18. ^ "Livskunsten" - skrevet af ANDERS DRAEBY - Reviewed by / anmeldt af FLEMMING ANDRE PHILIP RAVN - TIDSSKRIFTET EPSILON - Tidsskrift for samfundsdebat, eksistens, eksistenstaenk...
  19. ^ Geoff Crocker: "On Atheist Spirituality"; Journal for the Study of Spirituality, Volume 5, 2015 - Issue 2
  20. ^ Crossbreeding Atheism with Spirituality: Notes on Soviet and Western Attempts
  21. ^ Taira, T. 2012. Atheist Spirituality: A Follow-on from New Atheism? In: Ahlbäck, T (ed.), Post-Secular Religious Practices, 388–404. Turku: Donner Institute for Religious and Cultural History.
  22. ^ "Spiritual Atheism" (urbandictionary.com)
  23. ^ "The Center For Spiritual Atheism". Arkiveret fra originalen 22. november 2019. Hentet 1. december 2019.
  24. ^ S. Antinoff: Spiritual Atheism; Counterpoint, 2010
  25. ^ Mark Gura: Atheist Meditation. Athetist Spirituality; InnerAction Press LLC 2015; ISBN 978-1-939691-23-1
  26. ^ "Can atheists spiritual Sam Harris reignites long running debate" (religionnews.com)
  27. ^ Sam Harris: Searching for Spirituality Without Religion; Black Swan 2015
  28. ^ André Comte-Sponville: L'esprit de l'athéisme (2006)
  29. ^ Andre Comte-Sponville: The little book of Atheist spirituality; Penguin Books
  30. ^ https://books.google.dk/books?id=JKywDwAAQBAJ&pg=PT220&lpg=PT220&dq=%22spirituel+ateist%22&source=bl&ots=UkAPErfFjP&sig=ACfU3U3NsyEZXjAw8TuyBu8XOH4WFK7D0g&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwi70tW7jOT8AhVnSPEDHU__Ca8Q6AF6BAgVEAI#v=onepage&q=%22spirituel%20ateist%22&f=false
  31. ^ https://www.nbcnews.com/news/amp/wbna42924842
  32. ^ Friedrich Nietzsche: Således talte Zarathustra; Det lille Forlag 1999
  33. ^ Arthuer Shopenhauer: Verden som vilje og forestilling; Gyldendal 2005
  34. ^ T. Taira: "Atheist Spirituality: A Follow-on from New Atheism?" (i: Ahlbäck, T (ed.): Post-Secular Religious Practices, s. 388–404; Turku: Donner Institute for Religious and Cultural History 2012.
  35. ^ Nanna Schelde: "Kristen spiritualitet får en renæssance" (Kristeligt Dagblad, 6. juni 2009)]
  36. ^ Folkekirken bliver spirituel - Indland
  37. ^ "Folkekirkens medlemmer tager den alternative spiritualitet til sig" (Kristeligt Dagblad)
  38. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/folkekirkens-medlemmer-tager-den-alternative-spiritualitet-til-sig-0
  39. ^ Gomde højskole
  40. ^ Jørgensen 2014
  41. ^ (universityofsantamonica.edu)
  42. ^ "Columbia program merges therapy and spirituality" (nytimes.com)
  43. ^ fx Jon Kabat-Zinn: Mindfulness Meditation for Everyday Life; Piatkus, 2001; ISBN 0-7499-1422-X
  44. ^ James, William: The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature; London and Bombay: Longman, Green and Co, 1902.
  45. ^ A Mukhopadhyay: "The Science of Spiritual Psychology" (International Journal of Psychology and Behavioural Science 2017)
  46. ^ Jes Bertelsen: Dybdepsykologi 1-4, 1978-1983
  47. ^ Drømmenes dimensioner (1989, 2002, 2007) Bevidsthed - bevidsthedens niveauer(1996)
  48. ^ Finn Nordentoft (2003). Dybdepsykologi. Frydenlund
  49. ^ Aksel Haaning (2016): Jung. Akademisk Forlag
  50. ^ Ole Vedfeldt: Drømmenes dimensioner (Gyldendal, 2007); Ole Vedfeldt: Din guide til drømmenes verden (Gyldendal, 2012).
  51. ^ Malene Fenger-Grøndahl: "Psykolog med øje for det spirituelle" (kristeligt-dagblad.dk, 11. marts 2017)
  52. ^ "Det alternative (Femina.dk)
  53. ^ https://www.religion.dk/leksikon/new-age
  54. ^ Nyt Aspekt
  55. ^ Massimo Introvigne (2015): New Age & Next Age. ISBN 9788838447754
  56. ^ "Next Age" (cesnur.org)
  57. ^ https://www.cbc.ca/news/entertainment/eckhart-tolle-tops-winfrey-s-book-club-bestseller-list-1.1048239
  58. ^ Eckhart Tolle: Nuets kraft; Borgens Forlag 1997
  59. ^ Eckhart Tolle: Leve i nuets kraft; Borgens Forlag 2004
  60. ^ H. P. Blavatsky Nøglen til Teosofien, 2udg. 1890 – (dansk overs. 2009 af en anonym gruppe)
  61. ^ Bailey, Alice (1994).
  62. ^ "Antroposofi.dk". Arkiveret fra originalen 29. december 2019. Hentet 29. december 2019.
  63. ^ Wilhelm Dilthey: Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften. Frankfurt am Main; Einleitung in die Geisteswissenschaften. Versuch einer Grundlegung für das Studium der Gesellschaft und Geschichte IN Gesammelte Schriften band 1, Göttingen 2006
  64. ^ Ole Therkelsen: Martinus, Darwin og intelligent design, s.17
  65. ^ Martinus Livets bog. Martinus Institut
  66. ^ a b Dorthe Jørgensen, Skønhedens metamorfose. De æstetiske idéers historie, Odense Universi- tetsforlag, Odense 2001
  67. ^ "Feminist spirituality"(encyclopedia.com)
  68. ^ "Den spirituelle verden er overbefolket af kvinder (Kristeligt Dagblad.dk)
  69. ^ "is there a specifically feminine spirituality an exploration of edith steins thesis" (catholiceducation.org)
  70. ^ Karen Tate (2014). Voices of the Sacred Feminine: Conversations to Re-Shape Our World. Changemakers Books
  71. ^ Marion Woodmand (1997): Dancing in the Flames.Shambala
  72. ^ Ulrikkeholm: Gudindens genkomst
  73. ^ https://www.encyclopedia.com/religion/legal-and-political-magazines/masculine-spirituality
  74. ^ Fox 2009
  75. ^ Bly, Robert (1990), Iron John: A Book About Men, Da Capo Press
  76. ^ Peterson, Jordan (2018): “12 regler for livet”. Jyllandsposten
  77. ^ http://jungpage.org/learn/articles/analytical-psychology/147-jung-and-gender-masculine-and-feminine-revisited
  78. ^ Jung, Emma, Animus og Anima, Klitrose 1967
  79. ^ https://www.martinus.dk/da/onlinebibliotek/kosmos/kosmos/1992/kos1992-04-073.php
  80. ^ Andrew Newberg: "The neuroscientific study of spiritual practices" (Front Psychol. 2014; 5: 215)
  81. ^ Wallach, 2011, Neuroscience, Consciousness, Spirituality, Springer
  82. ^ Digby Tantam, Jessica Kingsley Publishers (January 18, 2018)
  83. ^ "hjerneforsker: videnskaben udelukker ikke det spirituelle" (dr.dk)
  84. ^ Christina Puchalski, The role of spirituality in health care, Baylor University Medical Center Proceedings. 2001 Oct; 14(4): 352–357
  85. ^ Carl Thoresen: "Spirituality and health: What’s the evidence and what’s needed?" (Annals of Behavioral Medicine, February 2002, Volume 24, Issue 1, s. 3–13)
  86. ^ W. McSherry: "The principal components model: a model for advancing spirituality and spiritual care within nursing and health care practice" (Journal of Clinical Nursing, 2006 Jul;15(7):905-17)
  87. ^ J. Beuscher: "Using spirituality to cope with early-stage Alzheimer's disease" (West J Nurs Res. 2009 Aug;31(5):583-98)
  88. ^ C. Harteis: "Intuitive expertise: Theories and empirical evidence" (Educational Research Review, Volume 9, June 2013, s. 145-157)
  89. ^ Carl Nierenberg: "The Science of Intuition: How to Measure 'Hunches' and 'Gut Feelings' " (LiveScience 2016).
  90. ^ Mindfulness-based psychotherapies: a review of conceptual foundations, empirical evidence and practical considerations. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry , Volume 40, 2006 - Issue 4
  91. ^ "Mindfulness meditation improves cognition: Evidence of brief mental training"; Consciousness and Cognition, Volume 19, Issue 2, June 2010, s. 597-605
  92. ^ http://www.solidanmark.dk/
  93. ^ "Introduktion til mindfulness". Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 14. august 2018.
  94. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 14. august 2018.
  95. ^ ""Hvad er mindfulness" (psykiatrifonden.dk)". Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 14. august 2018.
  96. ^ a b Are there dangers in being 'spiritual but not religious'? - CNN.com
  97. ^ "more americans now say theyre spiritual but not religious" (pewresearch.org, 9.6.2017)
  98. ^ https://www.nbcnews.com/better/amp/ncna542966
  99. ^ "Danskerne tror på lidt af hvert" (b.dk)
  100. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/trods-mange-aars-sekularisering-tror-stadigt-flere-paa-et-liv-efter-doeden
  101. ^ Kyrlezhev, Aleksandr. “The Postsecular Age: Religion and Culture Today.” Trans. Joera Mulders and Philip Walters. Religion, State and Society 36.1 (2008): 21-31

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Bailey, Alice (1994). Undervisning i den nye tidsalder. Esoterisk Center. ISBN 87-88365-21-2
  • Bertelsen, Jes (1978-83). Dybdepsykologi 1-4. Borgen, ISBN 87-418-4768-7
  • Comte-Sponville, Andre (2006): L'esprit de l'athéisme. Livre de Poche
  • Comte-Sponville, Andre (2008). The little book of Atheist spirituality. Penguin Books
  • Deurzen, Emmy Van (1999). Eksistentiel samtale og terapi. Hans Reitzels Forlag. ISBN 87-412-3097-3
  • Dræby, Anders (2011). Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet. Akademisk Forlag. ISBN 978-87-500-5082-7
  • Haaning, Aksel (2011): Den kristne mystik. Vandkunsten. ISBN 9788776951313
  • Haaning, Aksel (2016): Jung. Akademisk Forlag
  • Hadot, Pierre (2002). Exercises spirituels philosophie et antique. Biblioteque. ISBN 2851210394.
  • Harris, Sam (2015). Searching for Spirituality without Religion. Black Swan
  • Jørgensen, Dorte (2001). Skønhedens metamorfose. (1 ed.) Syddansk Universitetsforlag
  • Jørgensen, Dorte (2014): Den skønne tænkning: Veje til erfaringsmetafysik. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 978 87 7124 364 2
  • Kabat-Zinn, Jon (2001). Mindfullness Meditation for Everyday Life. Piatkus
  • Lama, Dalai (2018). Where Buddhism Meets Neuroscience: Conversations with the Dalai Lama on the Spiritual and Scientific Views of Our Minds. Shambala, ISBN 1559394781
  • Muhl, Lars (2002): Seeren fra Andalusien. Lindhardt og Ringhof
  • Nietzsche, Friedrich (1999). Således talte Zarathustra. Det lille Forlag
  • Nordentoft, Finn (2004). Dybdepsykologi. Frydenlund. ISBN 87-7887-138-7
  • Shopenhauer, Arthur (2005). Verden som vilje og forestilling. Gyldendal, ISBN 87-02-02162-5
  • Tolle, Eckhart (1997). Nuets kraft. Borgens Forlag, ISBN 978-87-21-03430-6
  • Tolle, Eckhart (2004). Lev i nuets kraft. Borgens Forlag.
  • Trier, Svend (2022): Yoga som spirituel praksis. Gyldendal
  • Walach, Harald & Stefan Schmidt & Jonas Wayne (Eds.) (2011). Neuroscience, Consciousness and Spirituality. Holland: Springer