Spiritualitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Thomas Aquinas i kristen spiritualitet
Stående Buddha

Spiritualitet kommer af det latinske ord "spiritus" (ånd, inspiration), og det betyder det samme som "åndelighed". Spiritualitet bruges som betegnelse for det at leve et åndeligt liv.[1] I dag bruges begrebet spiritualitet også gerne til at betegne en form for åndelighed, der kan hvile på intuitive, bevidsthedsmæssige, eksistentielle eller religiøse erfaringer, der er uafhængige af en etableret religion.

Man har kendt til spirituelle praksiser og teorier siden oldtiden. De seneste årtier har spiritualitet fået en stor udbredelse i Vesten, og der findes i dag både religiøse, alternative, ateistiske, psykologiske og videnskabelige tilgange til spiritualitet.

Moderne spiritualitet[redigér | rediger kildetekst]

Begrebet spiritualitet har vundet meget frem i de senere årtier, men der findes ikke nogen alment accepteret definition af, hvad ordet dækker over[2]. Nogle forbinder begrebet spiritualitet med organiseret eller ikke-organiseret religion, mens andre modstiller de to begreber og mener, at spiritualitet og religion er to forskellige fænomener, der ikke har eller ikke behøver at have noget med hinanden at gøre [3].

Der findes i dag mange forskellige tilgange til spiritualitet, hvoraf nogle er religiøse, mens andre er ateistiske, filosofiske eller udtryk for en individuel indgangsvinkel til åndelig søgen. Den spirituelle opblomstring er således mangfoldig, og mange tilgange har ikke andet til fælles end interessen for en form for åndelighed, der ofte defineres forskelligt. Flere tilgange er ligefrem direkte uenige med hinanden, for eksempel religiøse og ateistiske tilgange.

Religiøs og sekulariseret spiritualitet i det 21. århundrede[redigér | rediger kildetekst]

En del af den moderne spiritualitet er forankret i en videreførelse eller genoplivning af den åndelige tradition inden for kristendommen eller andre religioner. For eksempel oplever kristendommens spiritualitet i disse år en form for renæssance.[4] Den kristne spiritualitet blomstrer således op over hele verden, både inden for katolicismen og protestantismen samt i andre sammenhænge.

De senere år har oprindeligt spirituelle praksiser fra hinduismen og buddhismen også vundet stor udbredelse i Vesten. Det gælder især meditation og yoga, hvor det religiøse indhold ofte fjernes[5].

Folkekirken og højskolebevægelsen[redigér | rediger kildetekst]

Genopdagelsen af den kristne spiritualitet findes blandt andet inden for dele af den danske folkekirke.[6][7][8] Det viser sig blandt andet ved en genoplivning af kristen meditation. Den samme genopdagelse gælder inden for den danske folkehøjskole, hvor nogle enten forsøger at genoplive den spirituelle dimension i N.F.S. Grundtvigs tanker[9] eller prøver at vende højskolen mod en nyere spiritualitet.

Det alternative: Teosofi, antroposofi, New Age og mysticisme[redigér | rediger kildetekst]

En del af det spirituelle kaldes det alternative, fordi det både går ud over de konventionelle religioner, den etablerede lægevidenskab og den etablerede naturvidenskab.

Teosofien blev grundlagt i det 19. århundrede af Helene Petrovna Blavatsky som en esoterisk lære[10], der blandt andet beskæftiger sig med en række parapsykologiske fænomener, såsom clairvoyance, telekinese og astrallegemer.

Rudolf Steiner brød med teosofien og grundlagde antroposofien, der lagde vægt på åndelig erkendelse[11].

Teosofien var en del af baggrunden for den del af den moderne spiritualitet, der populært kaldes for det alternative[12], og som er forbundet med den såkaldte New Age-bevægelse. Det er en bredtfavnende betegnelse for en række beslægtede tilgange til åndelighed. Betegnelsen henviser til en tro på, at vi er på vej ind i ‘Vandmandens tidsalder’, der vil vare i 2000 år. Betegnelsen blev lanceret af teosoffen Alice Bailey i 1932 og begyndte for alvor at brede sig med musicalen Hair og sangen Aquarius fra 1967.

New-Age bevægelsen er præget af en tro på, at der findes en fælles, religiøs kerne i alle religioner. Den er også præget af en tro på, at der findes en kosmisk guddommelighed, der blandt andet manifesterer sig som "energier". Den er tillige fokuseret på, at mennesket kan udfolde sin åndelighed via bestemte meditationsteknikker og en særlig opmærksomhed. I Danmark har New Age bevægelsen blandt andet samlet sig om tidsskriftet Nyt Aspekt.[13] Alice Baileys bog Undervisning i den nye tidsalder udkom på dansk i 1979 på Borgen.

De senere år er New Age bevægelsen dog blevet suppleret med eller erstattet af Next Age, der er mere individualistisk, og ikke sætter sin lid til en utopi om en fuldkommen harmonisk tidsalder[14].[15] Denne bevægelse er mere subjektiv og fokuseret på, at mennesket har en kerne, som kan dyrkes og udfoldes via bestemte teknikker og en særlig opmærksomhed.

Det alternative omfatter også den moderne mysticisme, som omhandler ikke-rationelle erfaringer. En kendt dansk mystiker er Lars Muhl, hvis forfatterskab handler om esoterisk mysticisme[16].

Selvudvikling og selvhjælp[redigér | rediger kildetekst]

En anden stor del af den nye spiritualitet har været rettet mod selvudvikling eller selvhjælp. Den mest kendte forfatter på området er tyskeren Eckhart Tolle. I midten af 2011 toppede Tolle således den amerikanske bestesellerliste med 3,4 millioner solgte eksemplarer af bogen New Earth[17]. Tolles tilgang er ikke religiøs eller overtroisk, men har især fokus på at leve i nuet, og mange af hans bøger er oversat til dansk, for eksempel Nuets kraft[18] og Lev i nuets kraft.[19]

Spirituel psykologi og psykoterapi[redigér | rediger kildetekst]

En meditation

Noget af den moderne spiritualitet er psykologisk[20][21] eller psykoterapi, og ofte orienteret mod udviklingen af bevidstheden, nærværet eller opmærksomheden. Dette strækker sig meget bredt, blandt andet fra dele af den kognitive terapi over Carl Gustav Jung og dybdepsykologien til Stanislav Grof, Ken Wilber og den transpersonlige psykologi.

En kendt kognitiv tilgang er mindfulness, som er en spirituel praksis, hvor man træner opmærksomheden. Internationalt har især den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn markeret sig med en videnskabelig underbygning af mindfulness.[22] Hans tilgang kaldes også MBSR (mindfullness baseret stress reduktion), og flere af hans bøger er blevet oversat til dansk.

Den spirituelle psykologi går historisk tilbage til den amerikanske psykolog William James (1842-1910), der viste, at man kunne undersøge religiøse og spirituelle erfaringer videnskabeligt[23]. Andre vigtige pionerer var Carl Gustav Jung og Rudolf Steiner, og i dag er den spirituelle psykologi flere steder en del af den videnskabelige psykologi[24]

I Danmark har den spirituelle psykoterapi og den spirituelle psykologi hovedsageligt været repræsenteret af Jes Bertelsen[25], der grundlagde Vækstcentret i Nørre Snede. Bertelsen har søgt at undersøge sindets natur ved at integrere østlig og vestlig psykologi. I de senere år har Bertelsen især haft fokus på meditationstræning. En anden central figur er Ole Vedfelt, der har beskæftiget sig med bevidsthed og drømme[26]. Han er uddannet jungiansk analytiker, og hans egen tilgang kaldes kybernetisk psykologi. Desuden kan nævnes Finn Nordentoft[27], der har skrevet om dybdepsykologi. Endelig kan også nævnes Kisser Paludan og Rikke Hertz samt flere andre.[28] [29]

Spirituel ateisme / ateistisk spiritualitet[redigér | rediger kildetekst]

Der findes også internationalt en tilgang til den moderne spiritualitet, som er eksplicit ateistisk[30][31][32][33][34]. Den findes blandt andet i Steve Antinoffs bog Spiritual Atheism fra 2010[35], i vicepræsidenten for den ateistiske alliance Mark Guras bog Athetist meditation. Atheist Spirituality fra 2015[36], samt hos den amerikanske forfatter Sam Harris[37],[38] der er bachelor i filosofi og har en doktorgrad i neurovidenskab. En anden vigtig repræsentant for den spirituelle ateisme er den franske filosof André Comte-Sponville, der har skrevet bøgerne Den lille bog om ateistisk spiritualitet (The little book of Atheist Spirituality) og Ateistisk spiritualitet (le esprit de l’atheisme) .[39] [40]

Den spirituelle ateisme er ikke knyttet til nogen religion, men afviser det overnaturlige og baserer sig gerne på empirisk videnskab. Den spirituelle ateisme kan spores tilbage til de tyske filosoffer Friedrich Nietzsche[41] og Arthur Schopenhauer[42]. Andre, som forskeren Teemu Taira fra universitetet i Helsinki, påpeger, at den spirituelle ateisme er vokset ud af strømningen New Atheism[43].

Eksistentiel og filosofisk spiritualitet[redigér | rediger kildetekst]

Endelig er en del af den moderne spiritualitet meget eksistensterapeutisk eller eksistensfilosofisk og handler om den enkeltes søgen efter et personligt ståsted og en dybere eller overordnet mening med tilværelsen. Denne forståelse findes blandt andet hos den østrigske filosof og psykiater Viktor Frankl og den hollandsk-britiske psykolog og filosof Emmy van Deurzen.[44]

Der findes også en anden filosofisk spiritualitet, der fokuserer på at opnå et mere sandt og smukt liv. Denne forståelse findes blandt andet hos den franske filosofihistoriker Pierre Hadot[45] og den franske filosof Michel Foucault.[46]

I Danmark findes spirituel eksistenstænkning og filosofisk spiritualitet hos Anders Dræby.[47] Han viser i bogen Livskunsten, hvordan man kan opnå en opvågning fra et åndeligt søvngængerliv. Det gør man ved at forholde sig til døden, overvinde sin selviskhed og finde sit kald i livet[48]. Hans tilgang er globalt orienteret og inddrager også indsigter fra indisk filosofi, kinesisk filosofi, islamisk filosofi og kristendom[49].

Spirituel feminisme og feminin spiritualitet[redigér | rediger kildetekst]

Den spirituelle feminisme opstod i 1970'erne og omfatter forestillinger om, at feminisme og kvindefrigørelse skal være spirituel[50]. Der er et stærkt voksende fokus på kvindelig spiritualitet, og California Institute of Integral Studies har et ph.d.-program for filosofi og religion på området. Den voksende interesse kan ses i sammenhæng med, at kvinder statistisk set er væsentligt mere interesserede i spiritualitet en mænd[51].

Den feminine spiritualitet omhandler blandt andet moderskabets kraft, det mystiske element i det kvindelige, kvindelig frugtbarhed og menstruationscyklussen. Blandt kendte forfattere er Edith Stein[52], Karen Tate[53], og Marion Woodman[54].

I Danmark har Majbritte Ulrikkeholm skrevet bogen Gudindens genkomst[55], som handler om det kvindelige som en åndelig og guddommelig kraft. Bogen anviser således det kvindelige som en særlig spirituel vej.

Åndsvidenskab[redigér | rediger kildetekst]

En del forskere har i moderne tid sat sig for at videnskabeliggøre menneskets åndelige liv. Der findes forskellige anvendelser af ordet åndsvidenskab, der dog alle vokser ud af tysk filosofi. Den ældste og mest udbredte blev introduceret af den tyske teolog og filosof Wilhelm Ditlhey (1833-1911).[56] Hans betegnelse `Geisteswissenschaft` er en betegnelse for de videnkaber, der beskæftiger sig med menneskets kultur, bevidsthed og frembringelser. Det drejer sig især om humaniora og samfundsvidenskaber.

Den tyske filosof Rudolf Steiner (1861-1925) udvidede senere begrebet åndsvidenskab til at omfatte en form for videnskab, der undersøger ikke-sanselige bevidsthedsfænomener. I Danmark sås en lignende tendens i Martinus´ åndsvidenskab.[57] Begrebet "åndsvidenskab" brugtes her som en videnskabelig og logisk tilgang til menneskets åndelige liv, en sammenhængende forståelse af menneskets liv, verden og naturen.[58] For Martinus hænger åndsvidenskab og naturvidenskab tæt sammen.

Empirisk videnskabelig forskning[redigér | rediger kildetekst]

De senere år er der bedrevet en stigende mængde empirisk forskning om spiritualitet. Der er både tale om kvalitativ og kvantitativ forskning, for eksempel neurovidenskabelig forskning.[59] [60]. I bogen Neuroscience, Consciousness and Spirituality viste en række internationale forskere, hvordan det er muligt at undersøge spiritualitet med udgangspunkt i den naturvidenskabelige hjerneforskning. Ligeledes viser den britiske hjerneforsker og professor i psykiatri Digby Tantam i bogen The Interbrain: Embodied Connections Versus Common Knowledge fra 2018, at nogle af de spirituelle traditioners grundantagelser kan bekræftes af hjerneforskningen[61]. Stadig flere naturvidenskabsmænd fremhæver da også, at spiritualitet og naturvidenskab kan integreres[62]. Den nyere empiriske forskning omfatter blandt andet spiritualitetens rolle for konventionel sundhed, sygepleje og sygdomsbehandling,[63][64][65][66] samt for forståelsen af intuition[67][68]. Der findes desuden flere videnskabelige studier, der påviser den empiriske evidens for effekten af metoder som meditation og mindfullness.[69][70]

Spiritualitet i lægevidenskaben og det konventionelle sundhedsvæsen[redigér | rediger kildetekst]

De senere år er der opstået en stigende interesse for spiritualitet inden for den etablerede lægevidenskab og det konventionelle sundhedsvæsen. Der findes ikke alene et voksende spirituelt netværk for læger i sundhedsvæsenet i Danmark[71], der hedder SOL. De mere moderate spirituelle praksiser som mindfulness har også fået en stigende indflydelse i det danske sundhedsvæsen. Der bruges således mindfulness i den offentlige psykiatri[72], ligesom Bedre Psykiatri[73] og Psykiatrifonden anbefaler metoden[74]. Mange danskere får desuden henvisning til mindfullness-behandling for stress og andet gennem sygesikringen.

Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

Undersøgelser viser, at spiritualiteten vokser over hele den vestlige verden[75].

En undersøgelse af den amerikanske befolkning fra 2017 viste, at andelen af befolkningen, der er spirituelle, er markant voksende[76]: 27% opfattede sig som spirituelle, men ikke som religiøse, 48% opfattede sig både som spirituelle og religiøse, 6% som kun religiøse, og 19% som hverken var spirituelle eller religiøse.

En dansk undersøgelse fra 2013 viste, at befolkningen ikke er blevet mere sekulære over de sidste 30-40 år, men at spiritualiteten vokser, mens kristendommen går tilbage:[77] Op mod 70% af danskerne er enten religiøse eller spirituelle, 20-25% har ikke taget endelig stilling, mens 5-10% af befolkningen er ateister.

Disse undersøgelser bekræfter teorier om det postsekulære samfund, hvor sekulariseringen er vendt[78].

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

For nogle årtier siden eksisterede der en forholdsvis bred kritik af det alternative og New Age. I dag er New Age svundet ind, og eftersom den nyere spiritualitet omfatter alt fra religiøse til ateistiske og naturvidenskabelige tilgange, findes der ingen udpræget eller samlet kritik af den moderne spiritualitet. Dog har især den konservative religion flere steder vendt sig imod den spirituelle opblomstring, som den opfatter som en trussel mod traditionel religion.[75]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Spiritualitet" (Ordbog over det danske sprog)
  2. ^ "Hvad betyder spiritualitet" (Kristeligt Dagblad)
  3. ^ Paul Heelas (1995): The Spiritual Revolution: Why Religion is Giving Way to Spirituality. WB
  4. ^ "Hvad er kristen spiritualitet" (Kristendom.dk)
  5. ^ Der findes omfattende litteratur, der diskuterer vestliggørelse, og den mest anerkendte litteratur omfatter blandt andre Joseph Goldstein: One Dharma. The energing Western Buddhism; HarperOne 2003; James Coleman: The New Buddhism. The Western transformation of an Ancient tradition; Oxford University Press 2002 og Martin Baumann: Western Buddhism; University of California Press 2002
  6. ^ Nanna Schelde: "Kristen spiritualitet får en renæssance" (Kristeligt Dagblad, 6. juni 2009)]
  7. ^ Folkekirken bliver spirituel - Indland
  8. ^ "Folkekirkens medlemmer tager den alternative spiritualitet til sig" (Kristeligt Dagblad)
  9. ^ Gomde højskole
  10. ^ H. P. Blavatsky Nøglen til Teosofien, 2udg. 1890 – (dansk overs. 2009 af en anonym gruppe)
  11. ^ Antroposofi.dk
  12. ^ "Det alternative (Femina.dk)
  13. ^ Nyt Aspekt
  14. ^ Massimo Introvigne (2015): New Age & Next Age. ISBN: 9788838447754
  15. ^ "Next Age" (cesnur.org)
  16. ^ Gralstrilogien (Lindhardt & Ringhof 2012)
  17. ^ https://www.cbc.ca/news/entertainment/eckhart-tolle-tops-winfrey-s-book-club-bestseller-list-1.1048239
  18. ^ Eckhart Tolle: Nuets kraft; Borgens Forlag 1997
  19. ^ Eckhart Tolle: Leve i nuets kraft; Borgens Forlag 2004
  20. ^ (universityofsantamonica.edu)
  21. ^ "Columbia program merges therapy and spirituality" (nytimes.com)
  22. ^ fx Jon Kabat-Zinn: Mindfulness Meditation for Everyday Life; Piatkus, 2001; ISBN 0-7499-1422-X
  23. ^ James, William: The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature; London and Bombay: Longman, Green and Co, 1902.
  24. ^ A Mukhopadhyay: "The Science of Spiritual Psychology" (International Journal of Psychology and Behavioural Science 2017)
  25. ^ Jes Bertelsen: Dybdepsykologi 1-4, 1978-1983
  26. ^ Drømmenes dimensioner (1989, 2002, 2007) Bevidsthed - bevidsthedens niveauer(1996)
  27. ^ Finn Nordentoft (2003). Dybdepsykologi. Frydenlund
  28. ^ Ole Vedfeldt: Drømmenes dimensioner (Gyldendal, 2007); Ole Vedfeldt: Din guide til drømmenes verden (Gyldendal, 2012).
  29. ^ Malene Fenger-Grøndahl: "Psykolog med øje for det spirituelle" (kristeligt-dagblad.dk, 11. marts 2017)
  30. ^ Geoff Crocker: "On Atheist Spirituality"; Journal for the Study of Spirituality, Volume 5, 2015 - Issue 2
  31. ^ Crossbreeding Atheism with Spirituality: Notes on Soviet and Western Attempts
  32. ^ Taira, T. 2012. Atheist Spirituality: A Follow-on from New Atheism? In: Ahlbäck, T (ed.), Post-Secular Religious Practices, 388–404. Turku: Donner Institute for Religious and Cultural History.
  33. ^ "Spiritual Atheism" (urbandictionary.com)
  34. ^ The Center For Spiritual Atheism
  35. ^ S. Antinoff: Spiritual Atheism; Counterpoint, 2010
  36. ^ Mark Gura: Atheist Meditation. Athetist Spirituality; InnerAction Press LLC 2015; ISBN 978-1-939691-23-1
  37. ^ "Can atheists spiritual Sam Harris reignites long running debate" (religionnews.com)
  38. ^ Sam Harris: Searching for Spirituality Without Religion; Black Swan 2015
  39. ^ André Comte-Sponville: L'esprit de l'athéisme (2006)
  40. ^ Andre Comte-Sponville: The little book of Atheist spirituality; Penguin Books
  41. ^ Friedrich Nietzsche: Således talte Zarathustra; Det lille Forlag 1999
  42. ^ Arthuer Shopenhauer: Verden som vilje og forestilling; Gyldendal 2005
  43. ^ T. Taira: "Atheist Spirituality: A Follow-on from New Atheism?" (i: Ahlbäck, T (ed.): Post-Secular Religious Practices, s. 388–404; Turku: Donner Institute for Religious and Cultural History 2012.
  44. ^ Emmy van Deurzen-Smith: Existential Counselling & Psychotherapy in Practice; London: Sage 2012
  45. ^ Pierre Hadot: Exercices spirituels et philosophie antique; Bibliothèque de l'évolution de l'humanité 2002
  46. ^ "Boer Bruge Foucault: forstå spirituelle opblomstring finder sted i vesten i dag" (information.dk)
  47. ^ Anders Dræby, Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet, 2018, Akademisk Forlag
  48. ^ "vi kan alle gøre verden til et mere kærligt sted" (Kristeligt Dagblad.dk)
  49. ^ "Livskunsten" - skrevet af ANDERS DRAEBY - Reviewed by / anmeldt af FLEMMING ANDRE PHILIP RAVN - TIDSSKRIFTET EPSILON - Tidsskrift for samfundsdebat, eksistens, eksistenstaenk...
  50. ^ "Feminist spirituality"(encyclopedia.com)
  51. ^ "Den spirituelle verden er overbefolket af kvinder (Kristeligt Dagblad.dk)
  52. ^ "is there a specifically feminine spirituality an exploration of edith steins thesis" (catholiceducation.org)
  53. ^ Karen Tate (2014). Voices of the Sacred Feminine: Conversations to Re-Shape Our World. Changemakers Books
  54. ^ Marion Woodmand (1997): Dancing in the Flames.Shambala
  55. ^ Ulrikkeholm: Gudindens genkomst
  56. ^ Wilhelm Dilthey: Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften. Frankfurt am Main; Einleitung in die Geisteswissenschaften. Versuch einer Grundlegung für das Studium der Gesellschaft und Geschichte IN Gesammelte Schriften band 1, Göttingen 2006
  57. ^ Ole Therkelsen: Martinus, Darwin og intelligent design, s.17
  58. ^ Martinus Livets bog. Martinus Institut
  59. ^ Andrew Newberg: "The neuroscientific study of spiritual practices" (Front Psychol. 2014; 5: 215)
  60. ^ Wallach, 2011, Neuroscience, Consciousness, Spirituality, Springer
  61. ^ Digby Tantam, Jessica Kingsley Publishers (January 18, 2018)
  62. ^ "hjerneforsker: videnskaben udelukker ikke det spirituelle" (dr.dk)
  63. ^ Christina Puchalski, The role of spirituality in health care, Baylor University Medical Center Proceedings. 2001 Oct; 14(4): 352–357
  64. ^ Carl Thoresen: "Spirituality and health: What’s the evidence and what’s needed?" (Annals of Behavioral Medicine, February 2002, Volume 24, Issue 1, s. 3–13)
  65. ^ W. McSherry: "The principal components model: a model for advancing spirituality and spiritual care within nursing and health care practice" (Journal of Clinical Nursing, 2006 Jul;15(7):905-17)
  66. ^ J. Beuscher: "Using spirituality to cope with early-stage Alzheimer's disease" (West J Nurs Res. 2009 Aug;31(5):583-98)
  67. ^ C. Harteis: "Intuitive expertise: Theories and empirical evidence" (Educational Research Review, Volume 9, June 2013, s. 145-157)
  68. ^ Carl Nierenberg: "The Science of Intuition: How to Measure 'Hunches' and 'Gut Feelings' " (LiveScience 2016).
  69. ^ Mindfulness-based psychotherapies: a review of conceptual foundations, empirical evidence and practical considerations. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry , Volume 40, 2006 - Issue 4
  70. ^ "Mindfulness meditation improves cognition: Evidence of brief mental training"; Consciousness and Cognition, Volume 19, Issue 2, June 2010, s. 597-605
  71. ^ http://www.solidanmark.dk/
  72. ^ Introduktion til mindfulness
  73. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 14. august 2018. 
  74. ^ ""Hvad er mindfulness" (psykiatrifonden.dk)". Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 14. august 2018. 
  75. ^ a b Are there dangers in being 'spiritual but not religious'? - CNN.com
  76. ^ "more americans now say theyre spiritual but not religious" (pewresearch.org, 9.6.2017)
  77. ^ "Danskerne tror på lidt af hvert" (b.dk)
  78. ^ Kyrlezhev, Aleksandr. “The Postsecular Age: Religion and Culture Today.” Trans. Joera Mulders and Philip Walters. Religion, State and Society 36.1 (2008): 21-31

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Bailey, Alice (1994). Undervisning i den nye tidsalder. Esoterisk Center. ISBN 87-88365-21-2
  • Bertelsen, Jes (1978-83). Dybdepsykologi 1-4. Borgen, ISBN 87-418-4768-7
  • Carrette, Jeremy R.; King, Richard: Selling Spirituality: The Silent Takeover of Religion. London 2004, Routledge. ISBN 978-0-4153-0208-1.
  • André Comte-Sponville: L'esprit de l'athéisme (2006)
  • Comte-Sponville, Andre (2008). The little book of Atheist spiritualitet. Penguin Books
  • Deurzen, Emmy Van (1999). Eksistentiel samtale og terapi. Hans Reitzels Forlag. ISBN 87-412-3097-3
  • Dræby, Anders (2011). Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet. Akademisk Forlag. ISBN 978-87-500-5082-7
  • Nordentoft, Finn (2004). Dybdepsykologi. Frydenlund. ISBN 87-7887-138-7
  • Hadot, Pierre (2002). Exercises spirituels philosophie et antique. Biblioteque. ISBN 2851210394
  • Harris, Sam (2015). Searching for Spirituality without Religion. Black Swan
  • Kabat-Zinn, Jon (2001). Mindfullness Meditation for Everyday Life. Piatkus
  • Lama, Dalai (2018). Where Buddhism Meets Neuroscience: Conversations with the Dalai Lama on the Spiritual and Scientific Views of Our Minds. Shambala, ISBN 1559394781
  • Nietzsche, Friedrich (1999). Således talte Zarathustra. DLF
  • Shopenhauer, Arthur (2005). Verden som vilje og forestilling. Gyldendal, ISBN 87-02-02162-5Therkelsen, Ole: Martinus, Darwin og intelligent design, Borgen 2007. ISBN 978-87-21-03005-6
  • Tolle, Eckhart (1997). Nuets kraft. Borgens Forlag, ISBN 978-87-21-03430-6
  • Tolle, Eckhart (2004). Lev i nuets kraft. Borgens Forlag.
  • Walach, Harald, Schmidt, Stefan, Jonas Wayne (Eds.) (2011). Neuroscience, Consciousness and Spirituality. Holland: Springer