Spiritualitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Spiritualitet kommer fra det latinske ord "spiritualis", der betyder det samme som "åndelighed". Spiritualitet bruges gerne om som betegnelse for det at være åndrig eller leve et åndeligt liv.[1] I dag bruges begrebet spiritualitet også gerne til at betegne en form for åndelighed, der både kan hvile på intuitive, bevidsthedsmæssige, eksistentielle eller religiøse erfaringer.

Man har kendt til spirituelle praksisser og teorier siden oldtiden. De seneste årtier har spiritualitet fået en meget stor udbredelse i Vesten, og der findes i dag både religiøse, alternative, ateistiske, psykologiske og videnskabelige tilgange til spiritualitet.

Moderne spiritualitet[redigér | redigér wikikode]

Begrebet spiritualitet har vundet meget frem i de senere årtier, men der findes ikke nogen alment accepteret definition af, hvad ordet dækker over. Nogen forbinder begrebet spiritualitet med religion, mens andre modstiller de to begreber og mener, at spiritualitet og religion er to forskellige fænomener, der ikke har eller ikke behøver at have noget med hinanden at gøre. Der findes derfor i dag mange forskellige tilgange til spiritualitet, hvoraf nogle er religiøse, mens andre er ateistiske, filosofiske eller udtryk for en individuel og eklektisk indgangsvinkel til spirituel søgen. Den spirituelle opblomstring er således mangfoldig, og mange tilgange har ikke andet til fælles end interessen for en form for åndelighed, der ofte defineres vidt forskelligt. Flere tilgange er ligefrem direkte uenige med hinanden.

Religiøs og sekulariseret spiritualitet i det 21. århundrede[redigér | redigér wikikode]

En del af den moderne spiritualitet er forankret i en videreførelse eller genoplivning af den åndelige tradition inden for kristendommen eller andre religioner. For eksempel oplever kristendommens spiritualitet i disse år en form for renæssance.[2] Den kristne spiritualitet blomstrer således op over hele verden, både inden for katolicismen og protestantismen samt i andre sammenhænge.

De senere år har oprindeligt spirituelle praksisser fra hinduismen og buddhismen også vundet stor udbredelse i Vesten. Det gælder især meditation og yoga, hvor det religiøse indhold ofte fjernes[3].

Folkekirken og højskolebevægelsen[redigér | redigér wikikode]

Genopdagelsen af den kristne spiritualitet findes blandt andet inden for dele af den danske folkekirke.[4][5][6] Det viser sig blandt andet ved genoplivning af kristen meditation. Den samme genopdagelse gælder inden for den danske folkehøjskole, hvor nogle enten forsøger at genoplive den spirituelle dimension i N.F.S. Grundtvigs tanker[7] eller prøver at vende højskolen mod en nyere spiritualitet.

Det alternative: New Age og Next Age[redigér | redigér wikikode]

En anden del af den moderne spiritualitet kaldes også populært for det alternative[8] og er forbundet med den såkaldte New Age-bevægelse, der er en bredtfavnende betegnelse for en række beslægtede tilgange til åndelighed. Betegnelsen henviser til en tro på, at vi er på vej ind i ‘Vandmandens tidsalder’, der vil vare i 2000 år. Betegnelsen blev lanceret af teosoffen Alice Bailey i 1932 og begyndte for alvor at brede sig med musicalen Hair og sangen Aquarius fra 1967.

Noget af New-Age bevægelsen er nyreligiøs og tror på, at der findes en fælles, religiøs kerne i alle religioner, eller at der findes en kosmisk guddommelighed, der bl.a. manifesterer sig som overnaturlige "energier" og diverse mellemvæsner såsom engle og skytsengle. I Danmark har New Age bevægelsen blandt andet samlet sig om tidsskriftet Nyt Aspekt.[9] Alice Baileys bog Undervisning i den nye tidsalder udkom på dansk i 1979 på Borgen.

De senere år er New Age bevægelsen blevet afløst eller udfordret af Next Age, der er mere individualistisk, og som ikke sætter sin lid til en utopi om en fuldkommen harmonisk tidsalder.[10] Denne bevægelse er mere subjektiv og fokuseret på, at mennesket har en kerne, som kan dyrkes og udfoldes via bestemte teknikker og en særlig opmærksomhed.

Selvudvikling og selvhjælp[redigér | redigér wikikode]

En anden stor del af den nye spiritualitet har været rettet mod selvudvikling eller selvhjælp. Den mest kendte forfatter på området er tyskeren Eckhart Tolle. I midten af 2011 toppede Tholle således den amerikanske bestesellerliste med 3,4 millioner solgte eksemplarer af bogen New Earth[11]. Tolles tilgang er ikke religiøs eller overtroisk men har især fokus på at leve i nuet, og mange af hans bøger er oversat til dansk, som for eksempel Nuets kraft[12] og Leve i nuets kraft.[13]

Psykologisk, ateistisk og eksistentiel spiritualitet[redigér | redigér wikikode]

En del af den nye spiritualitet er ikke-religiøs og enten psykologisk, ateistisk eller eksistentiel:

Spirituel psykologi og psykoterapi[redigér | redigér wikikode]

Noget af den moderne spiritualitet er psykologisk eller psykoterapi og ofte orienteret mod udviklingen af bevidstheden, nærværet eller opmærksomheden. Dette strækker sig meget bredt, blandt andet fra dele af den kognitive terapi over Carl Gustav Jung og dybdepsykologien til Stanislav Grof og den transpersonlige psykologi. En kendt sådan kognitiv tilgang er mindfulness, som er en spirituel praksis, hvor man træner opmærksomheden. Internationalt har især den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn markeret sig med en videnskabelig underbygning af mindfulness.[14] Hans tilgang kaldes også MBSR (mindfullness baseret stress reduktion), og flere af hans bøger er blevet oversat til dansk. I Danmark har den spirituelle psykoterapi og psykologi været repræsenteret af Jes Bertelsen[15], Ole Vedfelt og Peter Elsass.[16] [17]

Spirituel ateisme / ateistisk spiritualitet[redigér | redigér wikikode]

Der findes også internationalt en tilgang til den moderne spiritualitet, som er eksplicit ateistisk, og den findes blandt andet i Steve Antinoffs bog Spiritual Atheism fra 2010[18] samt hos den amerikanske forfatter Sam Harris,[19] der er bachelor i filosofi og har en doktorgrad i neurovidenskab. En anden vigtig repræsentant for den spirituelle ateisme er den franske filosof André Comte-Sponville, der har skrevet bøgerne Den lille bog om ateistisk spiritualitet (The little book of Atheist Spirituality) og Ateistisk spiritualitet (le esprit de l’atheisme) .[20] [21]

Den spirituelle ateisme er ikke knyttet til nogen religion men afviser det overnaturlige og baserer sig gerne på empirisk videnskab. Den spirituelle ateisme kan spores tilbage til de tyske filosoffer Friedrich Nietzsche[22] og Arthur Schopenhauer[23].

Eksistentiel og filosofisk spiritualitet[redigér | redigér wikikode]

Endelig er en del af den moderne spiritualitet meget eksistensterapeutisk eller eksistensfilosofisk og handler om den enkeltes søgen efter et personligt ståsted og en dybere eller overordnet mening med tilværelsen. Denne forståelse findes blandft andet hos den østrigske psykiater Viktor Frankl og den hollandsk-britiske psykolog og filosof Emmy van Deurzen.[24] Der findes også en anden filosofisk tilgang, der fokuserer på at få en højere tilværelse og opnå et mere sandt og smukt liv. Denne forståelse findes blandt andet hos den franske filosofihistoriker Pierre Hadot[25] og den franske filosof Michel Foucault. I Danmark findes spirituel eksistenstænkning og filosofi hos Anders Dræby.[26] Han viser, hvordan vi kan opnå en opvågning fra et åndeligt søvngængerliv. Vi overvinder søvngængertilværelsen ved at forholde os til døden, overvinde vores selviskhed og finde vores kald i livet.

Åndsvidenskab[redigér | redigér wikikode]

En sidste del af den moderne spiritualitet har sat sig for at videnskabeliggøre menneskets åndelige liv. Inden for den tyske tradition vinder begrebet åndsvidenskab allerede frem fra slutningen af 1700-tallet, og flere repræsentanter for den tyske idealisme som fx. Friedrich Schlegel forstår åndsvidenskab (tysk Geisteswissenschaft, engelsk spiritual science) som synonym med filosofi.[27] Den moderne betydning af åndsvidenskab opstår især med den tyske filosof Wilhelm Ditlhey, der forstår åndsvidenskaberne som humaniora og samfundsfag og afgrænser dem fra naturvidenskaberne.[28] Den danske forsker Hans-Jørgen Schanz leverer en historisk undersøgelse ånden i bogen Ånd fra 2017[29].

Der findes en anden tilgang hos den danske filosof og åndsforsker Martinus. Martinus præsenterer en videnskabelig og logisk tilgang til menneskets åndsliv, der involverer en sammenhængende forståelse af menneskets liv, verden og naturen.[30] For Martinus hænger ånds- og naturvidenskab tæt sammen.

Empirisk videnskabelig forskning[redigér | redigér wikikode]

De senere år er der blevet bedrevet en stigende mængde empirisk forskning om spiritualitet. Der er både tale om kvalitativ og kvantitativ forskning, for eksempel neurovidenskabelig forskning.[31][32]. I bogen Neuroscience, Consciousness and Spirituality viste en række internationale forskere, hvordan det er muligt at undersøge spiritualitet med udgangspunkt i den naturvidenskabelige hjerneforskning. Ligeledes viser den britiske hjerneforsker og professor i psykiatri Digby Tantam i bogen The Interbrain: Embodied Connections Versus Common Knowledge fra 2018, at nogle af de spirituelle traditioners grundantagelser kan bekræftes af hjerneforskningen[33]. Stadig flere naturvidenskabsmænd fremhæver da også, at spiritualitet og naturvidenskab kan integreres[34]. Den nyere empiriske forskning omfatter blandt andet spiritualitetens rolle for konventionel sundhed, sygepleje og sygdomsbehandling,[35][36][37][38] samt for forståelsen af intuition[39][40]. Der findes desuden flere videnskabelige studier, der påviser den empiriske evidens for effekten af metoder som meditation og mindfullness[41][42].

Spiritualitet i lægevidenskaben og det konventionelle sundhedsvæsen[redigér | redigér wikikode]

De senere år er der opstået en stigende interesse for spiritualitet inden for den etablerede lægevidenskab og det konventionelle sundhedsvæsen. Der findes ikke alene et voksende spirituelt netværk for læger i sundhedsvæsenet i Danmark[43], der hedder SOL. De mere moderate spirituelle praksisser som mindfulness har også fået en stigende indflydelse i det danske sundhedsvæsen. Der bruges således mindfulness i den offentlige psykiatri[44], ligesom at Bedre Psykiatri[45] og Psykiatrifonden anbefaler metoden[46]. Mange danskere får desuden henvisning til mindfullness-behandling for stress og andet gennem sygesikringen.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Undersøgelser viser, at spiritualiteten vokser over hele den vestlige verden[47]. En undersøgelse af den amerikanske befolkning viste, at andelen af befolkningen som er spirituelle er markant voksende[48]: 27% opfattede sig som spirituelle men ikke som religiøse, 48% opfattede sig både som religiøse og spirituelle, 6% var kun religiøse, mens 19% af befolkningen hverken var spirituelle eller religiøse. En dansk undersøgelse fra 2013 viste, at befolkningen ikke er blevet mere sekulære over de sidste 30-40 år, men at spiritualiteten vokser, mens kristendommen svinder[49]: Op mod 70 procent af danskerne er enten religiøse eller spirituelle, 20-25 procent har ikke taget endelig stilling, mens 5-10% af befolkningen er ateister.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

For nogle årtier siden eksisterede der en forholdsvis bred kritik af det alternative og New Age. I dag er New Age svundet ind, og efter som den nyere og mere moderne spiritualitet omfatter alt fra religiøse til ateistiske og naturvidenskabelige tilgange, findes der ingen udpræget eller samlet kritik af den moderne spiritualitet. Dog har især den konservative religion flere steder vendt sig imod den spirituelle opblomstring, som nogle opfatter som en trussel mod meget traditionel religion[50].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/sp-s%C3%A5/spiritualitet
  2. ^ https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-kristen-spiritualitet-0
  3. ^ Der findes omfattende litteratur, der diskuterer vestliggørelse, og den mest anerkendte litteratur omfatter blandt andet (1) Joseph Goldstein: One Dharma. The energing Western Buddhism, HarperOne 2003; (2) James Coleman: The New Buddhism. The Western transformation of an Ancient tradition, Oxford University Press 2002; (3) Martin Baumann: Western Buddhism.University of California Press 2002
  4. ^ Nanna Schelde (2009). Kristen spiritualitet får en renæssance. Kristeligt Dagblad, 6. juni 2009
  5. ^ https://jyllands-posten.dk/indland/article4332423.ece
  6. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/folkekirkens-medlemmer-tager-den-alternative-spiritualitet-til-sig-0
  7. ^ http://www.gomde-hoejskole.dk/
  8. ^ https://www.femina.dk/psykologi/det-alternative
  9. ^ http://nytaspekt.dk/
  10. ^ http://www.cesnur.org/testi/NextAge_Rothstein.htm
  11. ^ https://www.cbc.ca/news/entertainment/eckhart-tolle-tops-winfrey-s-book-club-bestseller-list-1.1048239
  12. ^ Eckhart Tolle (1997). Nuets kraft. Borgens Forlag
  13. ^ Eckhart Tolle (2004). Leve i nuets kraft. Borgens Forlag
  14. ^ Se fx Jon Kabat-Zinn Mindfulness Meditation for Everyday Life. Piatkus, 2001. ISBN 0-7499-1422-X
  15. ^ Jes Bertelsen, Dybdepsykologi 1-4, 1978-1983
  16. ^ Ole Vedfeldt: Drømmenes dimensioner (Gyldendal, 2007); Ole Vedfeldt: Din guide til drømmenes verden (Gyldendal, 2012).
  17. ^ Psykolog med øje for det spirituelle Malene Fenger-Grøndahl 11. marts 2017 på kristeligt-dagblad.dk
  18. ^ S. Antinoff, Spiritual Atheism, Counterpoint, 2010
  19. ^ Sam Harris (2015). Searching for Spirituality Without Religion. Black Swan
  20. ^ André Comte-Sponville L'esprit de l'athéisme (2006)
  21. ^ Andre Comte-Sponville, The little book of Atheist spirituality. Penguin Books
  22. ^ Friedrich Nietzsche, 1999, Således talte Zarathustra, Det lille Forlag
  23. ^ Arthuer Shopenhauer (2005). Verden som vilje og forestilling. Gyldendal
  24. ^ Emmy van Deurzen-Smith (2012). Existential Counselling & Psychotherapy in Practice. London: Sage
  25. ^ Pierre Hadot (2002). Exercices spirituels et philosophie antique. Bibliothèque de l'évolution de l'humanité
  26. ^ Anders Dræby, Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet, 2018, Akademisk Forlag
  27. ^ A. Diemer: Geisteswissenschaften. In: HWPh. Band 3, S. 211.
  28. ^ Wilhelm Dilthey: Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften. Frankfurt am Main; Einleitung in die Geisteswissenschaften. Versuch einer Grundlegung für das Studium der Gesellschaft und Geschichte IN Gesammelte Schriften band 1, Göttingen 2006
  29. ^ Schanz, Klim, 2017
  30. ^ Martinus Livets bog. Martinus Institut
  31. ^ Newberg, Andrew, The neuroscientific study of spiritual practices, Front Psychol. 2014; 5: 215.
  32. ^ Wallach, 2011, Neuroscience, Consciousness, Spirituality, Springer
  33. ^ Digby Tantam, Jessica Kingsley Publishers (January 18, 2018)
  34. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/video-hjerneforsker-videnskaben-udelukker-ikke-det-spirituelle#!/00:00
  35. ^ Christina Puchalski, The role of spirituality in health care, Baylor University Medical Center Proceedings. 2001 Oct; 14(4): 352–357
  36. ^ Carl Thoresen Spirituality and health: What’s the evidence and what’s needed? Annals of Behavioral Medicine, February 2002, Volume 24, Issue 1, pp 3–13
  37. ^ McSherry, W. The principal components model: a model for advancing spirituality and spiritual care within nursing and health care practice. Journal of Clinical Nursing, 2006 Jul;15(7):905-17.
  38. ^ Beuscher, J. Using spirituality to cope with early-stage Alzheimer's disease.West J Nurs Res. 2009 Aug;31(5):583-98
  39. ^ Harteis, C. Intuitive expertise: Theories and empirical evidence.Educational Research Review, Volume 9, June 2013, Pages 145-157
  40. ^ Carl Nierenberg (2016). The Science of Intuition: How to Measure 'Hunches' and 'Gut Feelings'. LiveScience
  41. ^ Mindfulness-based psychotherapies: a review of conceptual foundations, empirical evidence and practical considerations. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry , Volume 40, 2006 - Issue 4
  42. ^ Mindfulness meditation improves cognition: Evidence of brief mental training. Consciousness and Cognition, Volume 19, Issue 2, June 2010, Pages 597-605
  43. ^ http://www.solidanmark.dk/
  44. ^ https://www.psykiatri-regionh.dk/Kvalitet-og-udvikling/skolen-for-recovery/kurser/Sider/Introduktion-til-mindfulness.aspx
  45. ^ http://www.bedrepsykiatri.dk/aarhus/mindfulness/
  46. ^ http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/taenk-dig-staerk/mindfulness/hvad-er-mindfulness.aspx
  47. ^ http://edition.cnn.com/2010/LIVING/personal/06/03/spiritual.but.not.religious/index.html
  48. ^ http://www.pewresearch.org/fact-tank/2017/09/06/more-americans-now-say-theyre-spiritual-but-not-religious/
  49. ^ https://www.b.dk/nationalt/danskerne-tror-paa-lidt-af-hvert
  50. ^ http://edition.cnn.com/2010/LIVING/personal/06/03/spiritual.but.not.religious/index.html

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bertelsen, Jes (1978-83). Dybdepsykologi 1-4. Borgen
  • André Comte-Sponville L'esprit de l'athéisme (2006)
  • Comte-Sponville (2008). The little book of Atheist spirituality. Penguin Books
  • Deurzen, Emmy Van (1999). Eksistentiel samtale og terapi. Hans Reitzels Forlag
  • Dræby, Anders (2011). Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet. Akademisk Forlag
  • Elsass, Peter (2011). Buddhas veje: En introduktion til buddhististisk psykologi. Gyldendal
  • Hadot, Pierre (2002). Exercises spirituels philosophie et antique. Biblioteque
  • Harris, Sam (2015). Searching for Spirituality without Religion. Black Swan
  • Kabat-Zinn, Jon (2001). Mindfullness Meditation for Everyday Life. Piatkus
  • Nietzsche, Friedrich (1999). Således talte Zarathustra. DLF
  • Shopenhauer, Arthur (2005). Verden som vilje og forestilling. Gyldendal
  • Tholle, Eckhart (1997). Nuets kraft. Borgens Forlag
  • Tholle, Eckhart (2004). Leve i nuets kraft. Borgens Forlag
  • Walach, Harald, Schmidt, Stefan, Jonas Wayne (Eds.) (2011). Neuroscience, Consciousness and Spirituality. Holland: Springer
PseudovidenskabStub
Denne artikel om pseudovidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.