Spiritualitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Spiritualitet kommer fra det latinske ord "spiritualis", der betyder det samme som "åndelighed". Spiritualitet bruges gerne om som betegnelse for det at være åndrig eller leve et åndeligt liv[1]. I dag bruges begrebet spiritualitet også gerne til at betegne en form for åndelighed, der ikke nødvendigvis forankrer sig i faste religioner og dogmer, men som kan hvile på mere løse intuitive, bevidsthedsmæssige eller religiøse erfaringer. Man har kendt til spirituelle praksisser og teorier siden oldtiden.

Moderne spiritualitet[redigér | redigér wikikode]

Begrebet spiritualitet har vundet meget frem i de senere årtier, men der findes ikke nogen alment accepteret definition af, hvad ordet dækker over. Nogen forbinder begrebet spiritualitet med religion, mens andre modstiller de to begreber og mener, at spiritualitet og religion er to forskellige fænomener, der ikke behøver at have noget med hinanden at gøre. Der findes derfor i dag mange forskellige tilgange til spiritualitet, hvoraf nogle er religiøse, mens andre er ateistiske, filosofiske eller udtryk for en individuel og eklektisk indgangsvinkel til spirituel søgen.

Nyere religiøs og sekulariseret spiritualitet[redigér | redigér wikikode]

En del af den moderne spiritualitet er forankret i en videreførelse eller genoplivning af den åndelige tradition inden for kristendommen eller andre religioner. For eksempel oplever kristendommens spiritualitet i disse år en form for renæssance, blandt andet inden for dele af den danske folkekirke[2]. De senere år har oprindeligt spirituelle praksisser fra hinduismen og buddhismen også vunder stor udbredelse i Vesten, oftest uden det oprindelige religiøse indhold, som især meditation og yoga.

New Age[redigér | redigér wikikode]

En anden del af den moderne spiritualitet er forbundet med den såkaldte New Age-bevægelse, der er en diffus og bredtfavnende betegnelse for en række beslægtede tilgange til åndelighed. Noget af New-Age bevægelsen tror på, at der findes en fælles, religiøs kerne i alle religioner, eller at der findes en kosmisk guddommelighed, der bl.a. manifesterer sig som overnaturlige "energier" og diverse mellemvæsner såsom engle og skytsengle. En del af New-Age bevægelsen er individualistisk og mener, at mennesket har en oversét, hemmelig kerne, som kan dyrkes og udfoldes via bestemte teknikker og en særlig opmærksomhed. Herved udvikler man sig i mere åndelig og måske endda guddommelig retning, opnår en større kosmisk energi og en "højere bevidsthed".

Psykologisk, ateistisk og eksistentiel spiritualitet[redigér | redigér wikikode]

En del af den moderne spiritualitet er mere psykologisk eller orienteret mod udviklingen af bevidstheden, nærværet eller opmærksomheden. Dette strækker sig fra Carl Gustav Jung og dybdepsykologien til den tyske forfatter Eckhart Tolle. Tolles tilgang har især fokus på at leve i nuet, og mange af hans bøger er oversat til dansk, som for eksempel Nuets kraft[3] og Leve i nuets kraft[4]. En anden tilgang er mindfulness, som er en kognitiv praksis, hvor man træner opmærksomheden.

Der findes også til tilgang til den moderne spiritualitet, som er eksplicit ateistisk, og den findes blandt andet hos den amerikanske forfatter Sam Harris[5], der er bachelor i filosofi og har en doktorgrad i neurovidenskab. En anden vigtig repræsentant for den ateistiske spiritualitet er den franske filosof André Comte-Sponville[6]. Den ateistiske spiritualitet er ikke knyttet til nogen religion men afviser det overnaturlige og baserer sig gerne på empirisk videnskab.

Endelig er en del af den moderne spiritualitet meget eksistentiel og handler om den enkeltes søgen efter et personligt ståsted. Denne forståelse findes blandt andet hos den østrigske psykiater Viktor Frankl og den hollandsk-britiske psykolog og filosof Emmy van Deurzen[7]. Der findes også en anden filosofisk tilgang, der fokuserer på et opnå et mere sandt og smukt liv. Denne forståelse findes blandt andet hos den franske filosofihistoriker Pierre Hadot[8] og den franske filosof Michel Foucault.

Åndsvidenskab[redigér | redigér wikikode]

En sidste del af den moderne spiritualitet har sat sig for at videnskabeliggøre menneskets åndelige liv. Inden for den tyske tradition vinder begrebet åndsvidenskab allerede frem fra slutningen af 1700-tallet, og flere repræsentanter for den tyske idealisme som fx. Friedrich Schlegel forstår åndsvidenskab (tysk Geisteswissenschaft, engelsk spiritual science) som synonym med filosofi[9]. Den moderne betydning af åndsvidenskab opstår især med den tyske filosof Wilhelm Ditlhey, der forstår åndsvidenskaberne som humaniora og samfundsfag og afgrænser dem fra naturvidenskaberne[10].

Der findes en anden tilgang hos den danske filosof Martinus. Martinus præsenterer en videnskabelig og logisk tilgang til menneskets åndsliv, der involverer en sammenhængende forståelse af menneskets liv, verden og naturen[11].

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/sp-s%C3%A5/spiritualitet
  2. ^ Nanna Schelde (2009). Kristen spiritualitet får en renæssance. Kristeligt Dagblad, 6. juni 2009
  3. ^ Eckhart Tolle (1997). Nuets kraft. Borgens Forlag
  4. ^ Eckhart Tolle (2004). Leve i nuets kraft. Borgens Forlag
  5. ^ Sam Harris (2015). Searching for Spirituality Without Religion. Black Swan
  6. ^ André Comte-Sponville L'esprit de l'athéisme (2006)
  7. ^ Emmy van Deurzen-Smith (2012). Existential Counselling & Psychotherapy in Practice. London: Sage
  8. ^ Pierre Hadot (2002). Exercices spirituels et philosophie antique. Bibliothèque de l'évolution de l'humanité
  9. ^ A. Diemer: Geisteswissenschaften. In: HWPh. Band 3, S. 211.
  10. ^ Wilhelm Dilthey: Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften. Frankfurt am Main; Einleitung in die Geisteswissenschaften. Versuch einer Grundlegung für das Studium der Gesellschaft und Geschichte IN Gesammelte Schriften band 1, Göttingen 2006
  11. ^ Martinus Livets bog. Martinus Institut

Se også[redigér | redigér wikikode]

PseudovidenskabStub
Denne artikel om pseudovidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.