Statens Naturhistoriske Museum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Statens Naturhistoriske Museum
Geologisk museum.jpg
Generelle informationer
Type Naturhistorie
Adresse

Statens Naturhistoriske Museum Øster Voldgade 5-7

1350 København K
Grundlagt 2004
Direktør Peter C. Kjærgaard
Eksterne henvisninger
snm.ku.dk
P-nummer 1003402889Rediger på Wikidata

Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark. Museet har ansvaret for forvaltningen af de nationale naturhistoriske samlinger og den tilknyttede forskning og formidling. Samlingerne omfatter ca. 14 mio. genstande indsamlet gennem 400 år, bl.a. skind, skeletter, dyr i sprit, insekter på nål, planter på herbarieark, fossiler, mineraler og meteoritter. Hertil kommer de levende samlinger i Botanisk Have, der omfatter ca. 12.000 forskellige plantearter, såsom orkide, kaktus, kødædende planter og eksotiske træarter. Museets samlinger har rødder tilbage til Museum Wormianum, som blev skabt af lægen Ole Worm i midten af 1600-tallet og bestod hovedsageligt af en omfattende samling naturalier fra hele verden. I dag betragtes Museum Wormianum ikke blot som Danmarks første museum, men et af verdens første museer. Efter Ole Worms død overgik samlingen til kongen, Frederik III. Han havde få år forinden, som den første danske konge, oprettet et kunstkammer, og Worms samling indgik fra da af i Det Kongelige Kunstkammer.

Statens Naturhistoriske Museum er organiseret som et institut under Det Natur- og Biovidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet og huser tre grundforskningscentre og over 150 forskere. I samarbejde med de øvrige institutter ved Københavns Universitet deltager museet i undervisningen af bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende. Samtidig har museet en skole- og gymnasietjeneste, der tilbyder undervisning til elever i folkeskolen, SFO, gymnasium, HF og VUC.

Museet producerer udstillinger på Geologisk Museum, Zoologisk Museum og i Botanisk Have og afholder desuden foredrag, rundvisninger og events, der har museets samlinger, den botaniske have og forskernes aktuelle forskning som omdrejningspunkt.

Efter planen åbner et nyt naturhistorisk museum i 2022 ved Botanisk Have i København.

Statens Naturhistoriske Museum er sammen med Cinemateket, Davids Samling, Den Hirschsprungske SamlingRosenborg Slot og Statens Museum for Kunst en del af Parkmuseerne.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Statens Naturhistoriske blev dannet i 2004 i forbindelse med den organisatoriske sammenlægning af Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have. I dag findes der tre hovedmuseer i Danmark: Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske Museum. Selvom det samlede Statens Naturhistorie Museum er en forholdsvis ny organisation, så kan museets rødder spores tilbage til 1600-tallet.

Eksempelvis gemmer museets samlinger på genstande fra den første videnskabelige ekspedition til Det Lykkelige Arabien i 1763-1767, hvor naturforskeren Pehr Forsskål indsamlede alt fra koraller, konkylier og fisk til planter og insekter. Ekspeditionens største naturvidenskabelige resultater var Forsskåls beskrivelse af 60 nye planteslægter og 700 nye arter af planter fra Arabien og Ægypten. Forsskåls samlinger hører til blandt museets ældste og udgør sammen med genstande fra Ole Worms Naturaliekabinet fra midten af 1600-tallet, genstande fra Det Kongelige Kunstkammer, originalerne til Flora Danica, Christian 4.s Kongsbergsølv og P.W. Lunds samlinger fra Lagoa Santa i Brasilien nogle af ”kronjuvelerne” i museets samlinger. De fortæller om naturhistoriens og naturvidenskabens fremkomst i Danmark, og er de første led i en ubrudt kæde, hvor der stadig bliver tilføjet nye led.

Samlinger[redigér | redigér wikikode]

Samlingerne udgør museets absolutte kerne. Museets samlinger omfatter ca. 14 millioner store og små naturskatte. Ud over diamanter, smaragder, rubiner og krystaller er der konserverede sommerfugle, hvepse, giraffer, dinosaurer, urokser, mammutter, blomsterplanter, alger og meteoritter indsamlet gennem mere end 400 år. Hertil kommer levende eksemplarer af blandt andet kødædende planter, orkideer, kaktus og egetræer - i alt ca. 12.000 plantearter, som findes i Botanisk Have.

De fjorten millioner genstande er indsamlet over hele verden og udgør størstedelen af Danmarks naturhistoriske kulturarv. Samlingens størrelse placerer museet blandt de ti største naturhistoriske museer i verden. Samlingerne fra Danmark, Færøerne og Grønland er verdens største og belyser naturudviklingen gennem de seneste 3,8 milliarder år og samspillet mellem mennesker og natur gennem de sidste 10.000 år.

Samlingerne danner grundlag for museets forskning, uddannelse og formidling og understøtter desuden en bred vifte af international forskning.

Museets samlinger vokser løbende som en konsekvens af, at det er museets opgave at forøge samlingerne på strategisk og systematisk vis. Udbygningen af samlingerne skyldes museets egne indsamlinger i ind- og udland, donationer, bytte samt i meget begrænset omfang køb af genstande.

Udstillinger[redigér | redigér wikikode]

I udstillingerne på Geologisk Museum, Zoologisk Museum og i Botanisk Have kan man lære om verdensrummet, Jordens dannelse, livets opståen og dyre- og plantelivet i hele verden.

Zoologisk Museum[redigér | redigér wikikode]

Geologisk Museum[redigér | redigér wikikode]

Forskning[redigér | redigér wikikode]

Museets forskning har som overordnet tema beskrivelsen og udforskningen af ”altings oprindelse og udvikling” og beskrivelsen af den biologiske og geologiske mangfoldighed omkring os. Forskningen, der udføres, er primært samlingsbaseret grundforskning, som øger forståelsen for sammenhænge mellem jorden og solsystemets opståen og udvikling, den levende naturs opståen og udvikling, samt samspillet mellem natur og menneske.

Forskningen på museet drives af ca. 150 forskere, der er fordelt mellem ca. en tredjedel professorer og lektorer og to tredjedele adjunkter, postdocs og ph.d.-studerende.

Museet huser tre grundforskningscentre, Center for GeoGenetik, Center for Stjerne- og Planetdannelse, og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, der alle startede i 2009 og løber frem til 2019.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Statens Naturhistoriske Museum tilbyder gennem kurser og projekter muligheder for at møde en bred vifte af stærke forskningsmiljøer og komme helt tæt på samlingerne.

Hvert år deltager mere end 40.000 skoleelever skole- og gymnasieelever i museets undervisningstilbud, både på museet og via online-undervisningsplatforme. Et stigende antal folkeskolelærere følger desuden kursusforløb på museet med henblik på at få inspiration og forbedre deres undervisning inden for naturvidenskab.

Endelig uddanner museet i samarbejde med de øvrige institutter på Københavns Universitet Danmarks nye biologer og geologer, og udbyder kurser på både bachelor, kandidat og PhD niveau. Uddannelsen af morgendagens forskere sker igennem ph.d.-studerende, og mange af disse forløb sker i samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner.

Nyt naturhistorisk museum[redigér | redigér wikikode]

Om få år får Danmark et nyt nationalt naturhistorisk museum. Statens Naturhistoriske Museum, der består af Geologisk Museum, Zoologisk Museum og Botanisk Have, skal samles i en række nye og eksisterende bygninger ved Botanisk Have i København. Det nye naturhistoriske museum er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds. Det er Statens Naturhistoriske Museum, der sammen med Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet som står bag projektet. Realiseringen af det nye museum bygger på et samarbejde mellem universitetet, staten og en række private fonde.

Direktører for SNM[redigér | redigér wikikode]

  • 2015 Kurt H. Kjær (Konstitueret)
  • 2015- Peter C. Kjærgaard

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°41′14″N 12°34′37″Ø / 55.6872222°N 12.5769444°Ø / 55.6872222; 12.5769444