Statsborgerskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Statsborgerskab giver en række forskellige rettigheder og forpligtelser under national lovgivning og internationale konventioner. I Danmark kaldes dette dansk indfødsret.

Borgerrettighederne omfatter især valgret, valgbarhed, ret til at opholde sig i landet og beskyttelse mod udlevering til andre lande samt muligheden for at blive ansat som statstjenestemand. Derudover giver statsborgerskab ret til assistance fra udstationeret diplomatisk repræsentation i udlandet.

Den vigtigste borgerpligt er værnepligten.

I Danmark er dobbelt statsborgerskab ikke i øjeblikket tilladt for voksne, medmindre det fremmede statsborgerskab er tildelt uden at man har ansøgt om det (f.eks. hvis man har giftet sig til det, eller er født ind i det). Den 18. December 2014 blev en ny lov inført som vil tillade danske statesborgere, der bor uden for Danmark at få udenlandsk statsborgerskab samt udenlanske statsborger bosiddede i Dammark at ansøge om dansk statsborgerskab, uden at opgive deres oprindelige statsborgerskab. Loven træder i kraft den 1. september 2015.[1]. Ca. halvdelen af alle andre lande tillader dobbelt statsborgerskab, men for udenlandsdanskere er det stadig umuligt at bibeholde det danske statsborgerskab hvis man også ønsker statsborgerskab i et andet land.

Noter


SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.