Statsforfatningsret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
DanishView.svg Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Statsforfatningsret er den juridiske disciplin, der omhandler og fortolker en stats forfatning og konstitutionelle forhold; her Danmarks Riges Grundlov (Grl) anno 1849.

Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret[1] eller grundlovsjura[2][3]) er det juridiske studium af en stats forfatning og/eller grundlov.[4]

Begrebets navn[redigér | rediger kildetekst]

Jurisiter er uenige om begrebets navn: Der bliver undervist i faget "forfatningsret" på jura-uddannelsen på Københavns Universitet[5] og Syddansk Universitet.[6] Mens faget lyder navnet "statsforfatningsret" på Aarhus Universitet[7] og Aalborg Universitet.[8] Se også listen over litteratur (nedenfor). Lægmænd betegner statsforfatningsret som grundlovsjura.[2][3]

Begrebets indhold[redigér | rediger kildetekst]

Forfatningen indeholder oftest de grundlæggende kompetencefordelinger mellem de forskellige statsorganer;[9] foruden forskellige friheder og rettigheder for statens borgere.[10]

I Danmark omhandler statsforfatningsret således studier i Grundloven[11] og fortolkning af Grundloven.[10][12] Hertil kommer relevant retspraksis (præcedens),[13] der især består af sager, som Højesteret[14] og/eller den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)[15] har afgjort.

To bemærkelsesværdige eksempler på statsretlige sager (retspraksis)[redigér | rediger kildetekst]

Højesteret fandt Tvindloven grundlovsstridig

Med dommen[16] i Tvind-sagen, U.1999.841 H,[17] anvendte Højesteret[18] grundlovsfortolkning,[19] da Højesteret fandt en bestemmelse[20] i Tvindloven[21][22] grundlovsstridig;[23] som stridende[24] mod Grundlovens § 3, 3. punktum.[25]

Højesteret opløste (forbød) gruppen LTF[26] efter Grundlovens § 78, stk. 2

Københavns Byret har ved dom opløst Loyal to Familia (LTF) efter Grl § 78, stk. 2.[27] Østre Landsret[28] og senere Højesteret stadfæstede byrets dom.[29] Højesteret fandt,[30] at LTF virker ved vold,[31] U.2021.4999 H.[32] Med opløsningen[33] er LTF en ulovlig[34] forening.[35]

Forfatningsret[redigér | rediger kildetekst]

Forfatningsretten er grundlæggende politikkens ret. Det er læren om forfatningen som begreb og dens konsekvenser for samfundet, samt de regler som danner rammerne for staten, som institution og deres rækkevidde, som vi kender dem i dag. Forholdet mellem parlamentet (Folketinget), regeringen og statsoverhovedet (Kongen),[36] samt statens forhold til sine borgere, primært på menneskerettighedsområdet.[37]

Den vigtigste retskilde i den danske forfatningsret er Grundloven,[6] da denne konstituerer staten, og en stor del af forfatningsretten omhandler netop grundlovstolkning. I de senere år, særligt efter 2. verdenskrig, har Danmark øget sit internationale samarbejde. Dette har på nogle områder, særligt vedrørende EU-samarbejdet medført, at forfatningsret er udvidet på visse områder, med internationale retskilder, som fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).[38] EMRK er siden 1992[39] fuldt inkorporeret i dansk lov[40] og supplerer Grundlovens bestemmelser om frihedsrettigheder.[41] Men Grundloven står over EMRK og inkorporeringsloven[42] i den retlige trinfølge.[43]

Oversigt over de vigtigste retskilder i statsforfatningsret[redigér | rediger kildetekst]

Love som fastsætter rettigheder Relevant retspraksis som bl.a. fortolker en lovbestemmelse[44]
Dansk ret Grundloven (Grl)[45] og især dens frihedsrettigheder i kapitel 8[46] Domme afsagt af Højesteret (H)[47]
International ret

(Europarådet)

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)[37] via inkorporeringsloven[42][48] Domme afsagt af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)[49]

Angående relevant retspraksis kan det diskuteres, om EMD's retspraksis reelt bør opfattes som rangerende over H's retspraksis. For efter EMD's dom i Jersild-sagen (1994)[50] har H i sine efterfølgende domme fulgt EMD's retspraksis i Jersild-sagen, så en journalist og en chefredaktør er blevet frifundet; ligesom EMD frifandt Jersild med henvisning til den særlige beskyttelse af ytrings- og informationsfrihed, som EMRK artikel 10 giver medierne og dermed også en journalist.[51]

Andre retskilder[52]

Foruden relevante love og retspraksis omfatter retskilderne også flere retsgrundsætninger og en retssædvane om Folketingets Finansudvalgs kompetence til at tildele bevilling.

Den omtalte retssædvane gælder på grundlovsniveau. Der findes også en retsgrundsætning, legalitetsprincippet, der gælder på grundlovsniveau.

Mens de fleste retsgrundsætninger gælder på lovs niveau i den retlige trinfølge.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Zahle, Henrik (14. oktober 2012). "statsret". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 1. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ a b Mandag Morgen (18. maj 1998). "Leder: Hvorfor ikke sige nej?" (PDF). Ugebrevet Mandag Morgen. Hentet 1. juni 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ a b https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/article/download/39374/43380?inline=1
  4. ^ Zahle, Henrik (10. oktober 2012). "forfatningsret". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ Det Juridiske Fakultet. "Undervisning og opbygning". studier.ku.dk. Københavns Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ a b Syddansk Universitetsbibliotek (4. april 2022). "Jura: Forfatningsret". libguides.sdu.dk. Syddansk Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ^ Juridisk Institut (9. februar 2022). "Stats- og forvaltningsret samt menneskerettigheder : Specialer inddelt efter årstal". law.au.dk. Aarhus Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ Juridisk Institut. "Bachelor : Jura". aau.dk. Aalborg Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  9. ^ Germer, Peter (2012). Statsforfatningsret. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-2265-8.
  10. ^ a b Rytter, Jens Elo (2000). Grundrettigheder : Domstolenes fortolkning og kontrol med lovgivningsmagten (PDF). København: Forlaget Thomson. ISBN 87-619-0159-8.
  11. ^ LOV nr 169 af 05/06/1953 (Grundloven af 1953)
  12. ^ Rytter, Jens Elo (2006). Grundlovsfortolkning. København: Djøf Forlag. s. 77-90. ISBN 87-574-1156-5.
  13. ^ "Betydning af forfatningsret". about-meaning.com. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  14. ^ "Forfatningsret". learninglaw.dk. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  15. ^ Koch, Ida Elisabeth; Røberg, Kristine; Schaumburg-Müller, Sten; Vedsted-Hansen, Jens (2004). Menneskerettigheder og magtfordeling : domstolskontrol med politiske prioriteringer (PDF). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7934-801-7.
  16. ^ https://da.wikisource.org/wiki/Tvindsagen_(1999):_H%C3%B8jesterets_dom_af_19._februar_1999
  17. ^ https://learninglaw.dk/dom/tvind-dommen-u1999841h/368
  18. ^ https://www.berlingske.dk/samfund/da-tvind-satte-skub-i-grundloven
  19. ^ https://bibliotek.kk.dk/ting/object/870971-tsart%3A85027506
  20. ^ https://jyllands-posten.dk/debat/ECE3263451/KRONIK-H%C3%B8jesteret-som-statsmagt/
  21. ^ https://denstoredanske.lex.dk/Tvind-dommen
  22. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2017-04-02-fakta-her-er-vigtige-punkter-i-tvindsagen
  23. ^ https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/2013/afh17-2013.pdf
  24. ^ https://www.folketingstidende.dk/samling/19951/lovforslag/L268/19951_L268_betaenkning.pdf
  25. ^ https://www.studocu.com/da/document/syddansk-universitet/forfatningsret/sporgsmal-til-tvind-dommen/15493355
  26. ^ https://www.k-news.dk/nyheder/professor-betryggende-at-ltf-oploeses-gennem-domstolene
  27. ^ side 337 i Frederik Waage: Forfatningsret - tekster, opgaver, materialer. 2019. 2. udgave. Karnov Group, København. ISBN 978-87-619-4130-5
  28. ^ https://anklagemyndigheden.dk/da/hoejesteret-loyal-familia-er-en-ulovlig-forening
  29. ^ https://domstol.dk/media/a1znmidy/kronik-87-hvornaar-er-en-forening-grundlovsstridig-soendag-den-10-oktober-2021.pdf
  30. ^ https://www.bibl.ucsyd.dk/da/search/ting/term.subject=%22statsforfatning%22
  31. ^ https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Domstole/article13245561.ece
  32. ^ https://bibliotek.dk/eng/search/work/?search_block_form=phrase.creator%3D%22Jens%20Elo%20Rytter%22
  33. ^ https://www.avisen.dk/overblik-fem-spoergsmaal-og-fem-svar-om-oploesningen_537028.aspx
  34. ^ https://domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2021/9/ulovlig-forening-oploest/
  35. ^ https://anklagemyndigheden.dk/da/hoejesteret-loyal-familia-er-en-ulovlig-forening
  36. ^ Andersen, Poul (1964). Dansk Statsforfatningsret (PDF) (2. udgave). København: Gyldendal.
  37. ^ a b Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 
  38. ^ Rytter, Jens Elo (2006). Den Europæiske Menneskerettighedskonvention : og dansk ret (PDF). København: Forlaget Thomson. ISBN 978-87-619-1572-6.
  39. ^ "Menneskerettigheder i Danmark : Dansk lovgivning". menneskeret.dk. Institut for Menneskerettigheder. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  40. ^ LBK nr 750 af 19/10/1998 (Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention)
  41. ^ Christensen, Bent; Thuesen, Elisabeth; Tamm, Ditlev; Latrup-Pedersen, Tom (7. oktober 2016). "Danmark - retssystem". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  42. ^ a b LBK nr 138 af 26/01/2022 (Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention)
  43. ^ "3.1. Retlige grænser". Lovkvalitetsvejledningen. Justitsministeriet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  44. ^ side 64 i https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  45. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169
  46. ^ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8
  47. ^ findes bl.a. i Ugeskrift for Retsvæsen, forkortet UfR eller blot U
  48. ^ https://www.ft.dk/da/leksikon/Frihedsrettigheder
  49. ^ https://www.echr.coe.int/Pages/home.aspx?p=home
  50. ^ http://echr.dk/jersild-mod-danmark-sagsnummer/
  51. ^ Kapitel 9 (siderne 281-337) i Jens Elo Rytter: Individets grundlæggende rettigheder. 4. udgave. 2021. Karnov Group. ISBN 9788761942388
  52. ^ siderne 67-69 i Bente Hagelund: Lærebog i fovaltningsret. Djøf Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  53. ^ https://denstoredanske.lex.dk/retskrivningsreformen_i_1948