Statsforfatningsret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
DanishView.svg Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Statsforfatningsret er den juridiske disciplin, der omhandler og fortolker en stats forfatning og konstitutionelle forhold. Her Danmarks Riges Grundlov anno 1849.

Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret) er det juridiske studium af en stats forfatning.[1] Forfatningen indeholder oftest de grundlæggende kompetencefordelinger mellem de forskellige statsorganer;[2] foruden forskellige friheder og rettigheder for statens borgere.[3]

I Danmark omhandler statsforfatningsret således studier i Grundloven[4] og fortolkning af Grundloven.[3][5] Hertil kommer relevant retspraksis (præcedens),[6] der især består af sager, som Højesteret[7] og/eller den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)[8] har afgjort.

Forfatningsret[redigér | rediger kildetekst]

Forfatningsretten er grundlæggende politikkens ret. Det er læren om forfatningen som begreb og dens konsekvenser for samfundet, samt de regler som danner rammerne for staten, som institution og deres rækkevidde, som vi kender dem i dag. Forholdet mellem parlamentet (Folketinget), regeringen og statsoverhovedet (Kongen),[9] samt statens forhold til sine borgere, primært på menneskerettighedsområdet.[10]

Der bliver undervist i faget "forfatningsret" på jura-uddannelsen på Københavns Universitet[11] og Syddansk Universitet,[12] mens faget lyder navnet "statsforfatningsret" på Aarhus Universitet[13] og Aalborg Universitet.[14]

Den vigtigste retskilde i den danske forfatningsret er Grundloven,[12] da denne konstituerer staten, og en stor del af forfatningsretten omhandler netop grundlovstolkning. I de senere år, særligt efter 2. verdenskrig, har Danmark øget sit internationale samarbejde. Dette har på nogle områder, særligt vedrørende EU-samarbejdet medført, at forfatningsret er udvidet på visse områder, med internationale retskilder, som fx Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK).[15] EMRK er siden 1992[16] fuldt inkorporeret i dansk lov[17] og supplerer Grundlovens bestemmelser om frihedrettigheder.[18] Men Grundloven står over EMRK og inkorporeringsloven[19] i den retlige trinfølge.[20]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Zahle, Henrik (10. oktober 2012). "forfatningsret". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Germer, Peter (2012). Statsforfatningsret. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-2265-8.
  3. ^ a b Rytter, Jens Elo (2000). Grundrettigheder : Domstolenes fortolkning og kontrol med lovgivningsmagten (PDF). København: Forlaget Thomson. ISBN 87-619-0159-8.
  4. ^ LOV nr 169 af 05/06/1953 (Grundloven af 1953)
  5. ^ Rytter, Jens Elo (2006). Grundlovsfortolkning. København: Djøf Forlag. s. 77-90. ISBN 87-574-1156-5.
  6. ^ "Betydning af forfatningsret". about-meaning.com. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ^ "Forfatningsret". learninglaw.dk. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ Koch, Ida Elisabeth; Røberg, Kristine; Schaumburg-Müller, Sten; Vedsted-Hansen, Jens (2004). Menneskerettigheder og magtfordeling : domstolskontrol med politiske prioriteringer (PDF). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7934-801-7.
  9. ^ Andersen, Poul (1964). Dansk Statsforfatningsret (PDF) (2. udgave). København: Gyldendal.
  10. ^ Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 
  11. ^ Juridisk Institut. "Undervisning og opbygning". studier.ku.dk. Københavns Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  12. ^ a b Syddansk Universitetsbibliotek (4. april 2022). "Jura: Forfatningsret". libguides.sdu.dk. Syddansk Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  13. ^ Juridisk Institut (9. februar 2022). "Stats- og forvaltningsret samt menneskerettigheder : Specialer inddelt efter årstal". law.au.dk. Aarhus Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  14. ^ Juridisk Institut. "Bachelor : Jura". aau.dk. Aalborg Universitet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  15. ^ Rytter, Jens Elo (2006). Den Europæiske Menneskerettighedskonvention : og dansk ret (PDF). København: Forlaget Thomson. ISBN 978-87-619-1572-6.
  16. ^ "Menneskerettigheder i Danmark : Dansk lovgivning". menneskeret.dk. Institut for Menneskerettigheder. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  17. ^ LBK nr 750 af 19/10/1998 (Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention)
  18. ^ Christensen, Bent; Thuesen, Elisabeth; Tamm, Ditlev; Latrup-Pedersen, Tom (7. oktober 2016). "Danmark - retssystem". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  19. ^ LBK nr 138 af 26/01/2022 (Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention)
  20. ^ "3.1. Retlige grænser". Lovkvalitetsvejledningen. Justitsministeriet. Hentet 10. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)