Statsforfatningsret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. 

Statsforfatningsret er det juridiske studium af en stats forfatning, der som oftest indeholder de grundlæggende kompetencefordelinger mellem de forskellige statsorganer, samt forskellige friheder og rettigheder for statens borgere.

I Danmark omhandler statsforfatningsret således studier i Grundloven.

Forfatningsret[redigér | redigér wikikode]

Forfatningsretten er grundlæggende politikens ret. Det er læren om forfatningen som begreb og dens konsekvenser for samfundet, samt de regler som danner rammerne for staten, som institution og og deres rækkevidde, som vi kender dem i dag. Forholdet mellem parlamentet (Folketinget), regeringen og statsoverhovedet (Kongen), samt statens forhold til sine borgere, primært på menneskerettighedsområdet.

Der bliver undervist i faget "forfatningsret" på jura-uddannelsen på Københavns Universitet, mens faget lyder navnet "statsret" på Aarhus Universitet.

Den vigtigste retskilde i den danske forfatningsret er Grundloven, da det er denne der konstituerer staten, og en stor del af forfatningsretten omhandler netop grundlovstolkning. I de senere år, særligt efter 2. verdenskrig, har Danmark øget sit internationale samarbejde, og dette har på nogle områder, særligt vedrørende EU samarbejdet, medført at Forfatningsretten er udvidet på visse områder, med internationale retskilder, som f.eks. Den Europæiske Menneskeretskonvention, der er fuldt inkorporeret i dansk lov og supplerer Grundlovens bestemmelser vedrørende menneskerettigheder.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Henrik Zahle, Dansk forfatningsret, 3 bind, Christian Ejlers' Forlag, 1995. ISBN 87-7241-759-5.