Spring til indhold

Statssekretær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Statssekretær (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Statssekretær)

En statssekretær er en højtstående, politisk udpeget embedsmand, der typisk rangerer lige under en minister i et ministeriums hierarki. Der findes ikke statssekretærer i Danmark, men udtrykket bruges om udenlandske forhold.[1] I de fleste europæiske lande er der ansat politisk udnævnte viceministre eller statssekretærer, som bistår ministrene i deres politiske arbejde.[2]

Der findes ikke en tradition for statssekretærer i Danmark, omend de såkaldte spindoktorer eller "særlige rådgivere" på nogle måder minder om embedet. Det har lige siden 1920'erne med mellemrum været diskuteret, om man burde indføre en statssekretær-ordning her i landet. Ministre og andre politikere har ind imellem foreslået det, men der har - bortset fra de særlige rådgivere - aldrig været tilstrækkelig tilslutning til tanken. Det anføres sommetider, at de danske departementschefers rolle har ændret sig, så de i nutiden i højere grad yder ministrene den politiske assistance, som statssekretærerne i andre lande står for.[2]

Norge og Sverige

[redigér | rediger kildetekst]

I Norge og Sverige er statssekretærembederne en traditionel og integreret del af regeringens og de enkelte ministeriers arbejde. I de to lande fungerer stillingen omtrent ens, og da Norge indførte statssekretærstillingerne i 1947 for at aflaste ministrene, blev embedet også i høj grad modelleret efter den eksisterende svenske ordning. Oprindelig havde de norske statssekretærer kun myndighed over embedsværket i politiske sager og ikke i administrative, men efterhånden er de blevet reelle viceministre med både politisk og administrativ myndighed. En norsk statssekretær kan også optræde som viceminister i offentligheden, men dog ikke i Stortinget eller i statsråd hos kongen. Oprindelig var der en enkelt statssekretær i hvert norsk ministerium, men efterhånden er der blevet flere. I 2021 havde det norske statsministerium således syv statssekretærer. Statssekretæren er tilknyttet den minister, som vedkommende tjener, og må gå af sammen med denne. Statssekretærernes konkrete arbejde og ansvarsområder veklser i øvrigt fra person til person. De kan f.eks. have en hovedrolle som enten generel administrator, særligt ansvarlig for helt bestemte sagsområder i departementet, især varetage den udadvendte mediestrategi i stil med en dansk spindoktor eller fungere som kontaktled til parti og stortingsgruppe.[3]

Også i en række andre lande findes lignende stillinger. Det gælder således blandt andet Tyskland, Spanien, Portugal og Holland, der alle har politisk udnævnte statssekretærer. Specielt i Tyskland findes der både parlamentariske (politiske) statssekretærer, der er medlemmer af Forbundsdagen, og departementale statssekretærer,[4] der modsvarer en dansk departementschef.

I nogle lande har benævnelsen statssekretær (eller en direkte oversættelse af det) fået en anden og mere specialiseret betydning. I USA er "secretary of state" således betegnelsen for landets udenrigsminister. I den romerske kurie i Vatikanet er statssekretæren leder af sekretariatet, som varetager traditionelle regeringsfunktioner, og sammenlignes derfor oftest med en regeringschef.