Statssekretær
For alternative betydninger, se Statssekretær (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Statssekretær)
En statssekretær er en højtstående, politisk udpeget embedsmand, der typisk rangerer lige under en minister i et ministeriums hierarki. Der findes ikke statssekretærer i Danmark, men udtrykket bruges om udenlandske forhold.[1] I de fleste europæiske lande er der ansat politisk udnævnte viceministre eller statssekretærer, som bistår ministrene i deres politiske arbejde.[2]
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Der findes ikke en tradition for statssekretærer i Danmark, omend de såkaldte spindoktorer eller "særlige rådgivere" på nogle måder minder om embedet. Det har lige siden 1920'erne med mellemrum været diskuteret, om man burde indføre en statssekretær-ordning her i landet. Ministre og andre politikere har ind imellem foreslået det, men der har - bortset fra de særlige rådgivere - aldrig været tilstrækkelig tilslutning til tanken. Det anføres sommetider, at de danske departementschefers rolle har ændret sig, så de i nutiden i højere grad yder ministrene den politiske assistance, som statssekretærerne i andre lande står for.[2]
Norge og Sverige
[redigér | rediger kildetekst]I Norge og Sverige er statssekretærembederne en traditionel og integreret del af regeringens og de enkelte ministeriers arbejde. I de to lande fungerer stillingen omtrent ens, og da Norge indførte statssekretærstillingerne i 1947 for at aflaste ministrene, blev embedet også i høj grad modelleret efter den eksisterende svenske ordning. Oprindelig havde de norske statssekretærer kun myndighed over embedsværket i politiske sager og ikke i administrative, men efterhånden er de blevet reelle viceministre med både politisk og administrativ myndighed. En norsk statssekretær kan også optræde som viceminister i offentligheden, men dog ikke i Stortinget eller i statsråd hos kongen. Oprindelig var der en enkelt statssekretær i hvert norsk ministerium, men efterhånden er der blevet flere. I 2021 havde det norske statsministerium således syv statssekretærer. Statssekretæren er tilknyttet den minister, som vedkommende tjener, og må gå af sammen med denne. Statssekretærernes konkrete arbejde og ansvarsområder veklser i øvrigt fra person til person. De kan f.eks. have en hovedrolle som enten generel administrator, særligt ansvarlig for helt bestemte sagsområder i departementet, især varetage den udadvendte mediestrategi i stil med en dansk spindoktor eller fungere som kontaktled til parti og stortingsgruppe.[3]
Andre lande
[redigér | rediger kildetekst]Også i en række andre lande findes lignende stillinger. Det gælder således blandt andet Tyskland, Spanien, Portugal og Holland, der alle har politisk udnævnte statssekretærer. Specielt i Tyskland findes der både parlamentariske (politiske) statssekretærer, der er medlemmer af Forbundsdagen, og departementale statssekretærer,[4] der modsvarer en dansk departementschef.
I nogle lande har benævnelsen statssekretær (eller en direkte oversættelse af det) fået en anden og mere specialiseret betydning. I USA er "secretary of state" således betegnelsen for landets udenrigsminister. I den romerske kurie i Vatikanet er statssekretæren leder af sekretariatet, som varetager traditionelle regeringsfunktioner, og sammenlignes derfor oftest med en regeringschef.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Statssekretær" i Den Danske Ordbog, besøgt 17. september 2025.
- 1 2 Christian S. Nissen: Har vi fået statssekretærer i Danmark? Indlæg i Djøfbladet 24. august 2009.
- ↑ Statssekretær i Store norske leksikon, besøgt 17. september 2025.
- ↑ Besvarelse af spørgsmål 208 af 15. juni 2001 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del bilag 1396). Folketingets hjemmeside, dateret 29. juni 2001.