Spring til indhold

Stavanger Maritime Museum

Stavanger Maritime Museum
Jernaldergården
Generelle informationer
TypeSøfartsmuseum
Grundlagt1926

Stavanger maritime museum er et specialmuseum for Sørvestlandets maritime historie. Museet blev etableret i 1926 under navnet Stavanger Sjøfartsmuseum og skiftede navn til Stavanger maritime museum den 1. juli 2012.

Etableringen i 1926 skete på initiativ af ildsjæle fra Stavanger Rederiforening, Stavanger Søemandsforening og Stavanger Museum.

I 1979 blev Stavanger Sjøfartsmuseum slået sammen med Stavanger Museum, og fra den 1. juli 2010 blev museet en afdeling under MUST – Museum Stavanger AS ved sammenlægningen af Stavanger Museum og Rogaland Kunstmuseum.

I 1973 modtog museet jakten Anna af Sand som gave fra skibsreder Torolf Smedvig.

Anna af Sand er siden blevet anvendt til formidling af lokal kystkultur og i repræsentationsøjemed og har desuden foretaget flere udenlandske togter.

I 1985 åbnede Sjøfartsmuseet nye permanente udstillinger i de restaurerede købmandsgårde på Nedre Strandgate 17 og 19. Gennem udstillinger, undervisningsforløb, foredrag og familiearrangementer udvidede museet sit tilbud til både skolevæsenet og offentligheden.

Den 21. august 1984 blev lystfartøjet Wyvern givet som gave til Stavanger Sjøfartsmuseum.

Skibet blev tegnet af den berømte norske skibsbygger Colin Archer for forretningsmanden Frederic Croft og blev søsat i 1897.[1] Croft solgte båden ud af landet i 1909, hvorefter den havde mange ejere, indtil den blev fundet i meget dårlig stand på Ibiza i 1978. Flere norske selskaber gik sammen om at købe fartøjet tilbage og stod for en omfattende restaurering.[1]

Overdragelsen til museet i 1984 blev foretaget af kronprins Harald.[1] Siden da har Wyvern repræsenteret museet, byen og Norge både i nære og fjerne farvande.

Museumsbygningen

[redigér | rediger kildetekst]

Museets afdeling i Nedre Strandgate 19 er i visse sammenhænge blevet omtalt som et kunstnerhjem, da den dansk-tyske naturvidenskabsmand, filosof og forfatter Henrik Steffens blev født her og boede i huset i sine tre første leveår.

Huset er markeret med en mindeplade, og opholdet er kort omtalt i Steffens’ erindringer Hvad jeg oplevede.

  1. 1 2 3 "Wyvern". norsk-fartoyvern.no. Norsk forening for fartøyvern. Hentet 2021-04-02.

58°58′13″N 5°43′44″Ø / 58.9704°N 5.72884°Ø / 58.9704; 5.72884