Stavkirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Urnes stavkirke er på UNESCOs verdensarvsliste.

En stavkirke er en kirke fra middelalderen bygget af træ og med bærende træstolper, stave, i jorden eller på en træramme lagt på kampesten, syldstene. Kirker med stolperne nedsat i jorden er kun kendt fra arkæologiske undersøgelser, og bliver i Norge ofte benævnt stolpekirker, medens de bevarede kirker, som alle har stavene sat på træramme på kampesten, benævnes stavkirker. De mest kendte er Borgund stavkirke. Og Urnes stavkirke, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hedareds stavkirke, Sverige

Man antager på grundlag af arkæologiske fund, at de ældste kirker i Danmark, Sverige, Norge og Nordeuropa i øvrigt var stavkirker. Nu er der kun bevaret stavkirker i Norge og én i Sverige, Hedareds stavkyrka, bygget omkring år 1500 på grunden for en ældre stavkirke. I Norge har der været over 1000 stavkirker, men i dag er der kun 28 tilbage. Mange af dem er ændret gennem tiden. Borgund stavkirke, som blev bygget omkring år 1180, er den mindst ændrede, og flere stavkirker er i slutningen af 1800'tallet restaureret eller rekonstrueret med Borgundkirken som model.

Mange af de norske stavkirker blev revet ned, da der i 1851 kom en lov om, at der i sognets kirke skulle være plads til tre tiendedele af befolkningen. En række kirker blev reddet ved at blive købt af Fortidsminneforeningen og bevaret i lokalmiljøet som foreningens ejendom. Nogle kirker blev købt af private samlere eller museer og derefter flyttet og restaureret fx Gol stavkirke, som blev flyttet fra Gol i Hallingdal til Folkemuseet på Bygdøy i Oslo, og Fortun stavkirke i Sogn, som blev nedbrudt og genopbygget på Fantoft i Fana (Bergen) i 1883 som Fantoft stavkirke. Universitetsmuseerne i Trondheim, Bergen og Oslo har portaler og inventar fra nedbrudte stavkirker.

Hovedgrupper[redigér | redigér wikikode]

Grundplan over en stavkirke med ophøjet midterparti og stavene sat på en træramme lagt på kampesten.
Borgund stavkirkes svalegang. Detalje.

De norske stavkirker falder i to hovedgrupper: Enskibede stavkirker og Stavkirker med ophøjet midterrum, også benævnt Mastestavkirker. Både enskibede stavkirker og stavkirker med ophøjet midterrum kan have detaljer, som kendes fra stenbyggeriet, med staver, som nederst er udformet efter model af stensøjler, som stavene i den enskibede kirke fra Haltdalen (nu på Sverresborg, Trøndelag Folkemuseum i Trondheim), eller kapitæler på stavene, som i Urnes stavkirke.

  • De enskibede kirker har de bærende stave i hjørnerne i ydervæggene, eventuelt med supplerende mellemstaver i væggene.
  • Stavkirkerne med ophøjet midterrum (mastestavkirkerne) har hovedstavene inde i kirkerummet for at bære ydervæggene og taget i det ophøjede midterparti. Det er de stavkirker, de fleste ser for sig, når de tænker på stavkirker.


Stavkirkerne med ophøjet midterrum er ikke en efterligning af den kristne basilika, men en bygningstype med rødder i nordiske træbygningstraditioner. De smalle, lave partier mellem stavene og ydervæggene i stavkirkerne, omgang, løber langs alle fire sider af skibet med eget tag på alle siderne, i modsætning til sideskibene i en basilika. Uden for ydervæggene i stavkirker af denne type kan der være bygget en smal svalegang. På Borgund stavkirke løber svalegangen rundt om hele kirken, medens Torpo stavkirke helt mangler svalegang.

Portaludsmykning[redigér | redigér wikikode]

Stavkirkernes portaler er oftest rigt smykket med udskæringer med vikingetids-ornamenter i form af dyreslyng, rovdyrhoveder, som udspyr vin- eller humleranker, hvori andre væsener af forskellig art kæmper mod hverandre eller mod en nedstyrtende slange eller drage i angreb på kirkegængere på vej ind i kirken; slangens eller dragens hoved hænger ned i portalåbningen. Forskellige fabeldyr, ofte med menneskehoveder i gabet, kan også stå som friskulptur på portalsøjler.

Alle disse motiver er kristne i middelalderkristendommens forstand, selv om det kristne budskab er iklædt en dragt, som i vore dage fremstår som hedensk. Også de mange portaler med billeder, som refererer til den norrøne Vølsungesaga, og de tilsvarende digte i Den ældre Edda formidler kristne budskaber. Fx de bevarede portaler fra de nedbrudte stavkirker Hylestad og Austad. Billederne på portalen fra Hylestad stavkirke fortæller om Sigurd Fafnersbanes drab på Fafner og sin fosterfader Regin (Fafners broder). De ligner en kristen helleristning på Ramsundsberget i Sverige.

Den norske kongehelgen Sankt Olavs død under slaget ved Stiklestad i Trøndelag i 1030 og hans ophøjelse til en kristuslignende helgen, fortælles i billederne på en portal fra den nedbrudte Hemsedal stavkirke.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bugge, Gunnar og Mezzanotte, Bernardino, Stavkirker, Oslo 1993 ISBN 82-504-2072-1
  • Bugge, Gunnar, Stavkirkene i Norge, Oslo 1981 ISBN 82-09-01890-6
  • Distler, Flemming, Stavkirkernes billedesprog, Århus 1997 ISBN 87-983991-2-8
  • Hauglid, Roar, Norske Stavkirker, Oslo 1973
  • Hoftun, Oddgeir, Stavkirkene – og det norske middelaldersamfunnet, (Tekst: Oddgeir Hoftun; foto: Gérard Franceschi; komposisjon: Asger Jorn, 10000 års nordisk folkekunst),Copenhagen Valby 2002, ISBN 87-21-01977-0
  • Hoftun, Oddgeir, Kristningsprosessens og herskermaktens ikonografi i nordisk middelalder, Oslo 2008, ISBN 978-82-560-1619-8

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]