Rudolf Steiner-skole

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

En Waldorf-skole i Luxemborg

Udviklingen i antal af Rudolf Steiner-/Waldorf-skoler i verden

Rudolf Steiner-skoler (i Norge og Danmark; Waldorf-skoler i resten af verden) er en skoleform som bygger på østrigeren Rudolf Steiners uddannelsesfilosofi, som har sit udspring i antroposofien. Steinerskoler er i Danmark friskoler, der drives under friskoleloven.

Skoleform og pædagogik

Ifølge skolernes egne udsagn lægger de vægt på at uddanne hele barnet. Her menes, at via at udøve en undervisningsform der både stimulerer højre og venstre hjernehalvdel fremmer hele menneskets kunnen og talenter. Dvs. at undervisningen, mener at de understøtter det neurologiske og på den måde fremmer kreativiteten sig også. Kunstneriske fag, organiske former og naturlige materialer spiller en stor rolle i undervisningen. Rette vinkler undgås gerne, da de ikke findes i naturen. Skolefagligt er eleverne på niveau med tilsvarende alderstrin i folkeskolen.

Rudolf Steiner-skolerne har en fælles læreplan, der blandt andet består af en række pædagogiske eksempler givet af Steiner. Lige fra første klasse har eleverne tysk og engelsk. Mange Steinerskoler har orkestre med eleverne. En Steiner-skole har ideelt 1.-12. klasse, og eleverne er efter 12. klasse på niveau med studenter fra gymnasiet. Flere Steinerskoler har dog oprettet HF - klasser, som giver adgang til en række videregående uddannelser via kvote 2.

Skolerne er eksamensfri, men der gives fyldige udtalelser og vidnesbyrd. I 12. klasse arbejder eleverne med en årsopgave, som skal bestå af en skriftlig og en praktisk/kunstnerisk del. Emnet vælges af eleven i 11. klasse og kan være Kajakbygning, minimalisme, folkedragter, litografi, el-guitaren, SOS Børnebyerne, tango og italiensk mad mm.

Rudolf Steiner taler om 3 måder at barnet opfatter verden på.

1 fra 0-7 der er barnet i en tilstand der er drømmende. Barnet har fx ikke samme tidsfornemmelse som en voksen. Så omkring den alder hvor barnet taber sine tænder sker der igen noget.

2: 7-14 er barnet i en tilstand der virker mere der hvor fantasien lever. Ca. Som 9 årig mærkes der en ændring i barnet og tid og leg forandres inde i barnet. Det kan give en ensomheds følelse hos barnet. Som ca. 14 årig udvikles frontallapperne i hjernen.

3: 14- og derefter voksenlivet. Ved udvikling af frontallapperne vågner teenageren op og kan nu se verden som den rigtigt er. Der sker mere en realistisk refleksion og autoriteter virker til at afstå deres ellers heltestatus. Fx: mor og far bliver dumme. Det er dog vigtigt at give barnet/ teenageren sunde forbilleder, da det er her der kan kortlægges en rettesnor for menneskets kommende moral og talenter. En Steiner lærer er derfor vigtigt at læren er et godt forbillede, samt at mor og far også er det.

Historie

Verdens første Waldorf-skole blev grundlagt 7. september 1919 i Stuttgart på anmodning fra Emil Molt, som var direktør for Waldorf-Astoria cigaretfabrik. Skolen skulle undervise tobaksarbejdernes børn. I 1950 blev Danmarks første Rudolf Steiner-skole grundlagt, Vidar Skolen i Gentofte. 5 år senere i 1955 grundlagdes Rudolf Steiner skolen i Århus. I 1970 blev skolen i Odense grundlagt.

I starten tog danske lærere, som var særligt interesserede i Steiner-pædagogikken, til Schweitz, Tyskland eller Sverige for at efteruddanne sig, men i 1977 blev et 1-årigt kursus i pædagogikken oprettet i Århus på initiativ fra lærer Holger Mellerup. I 1979 blev Rudolf Steiner højskolen for opdragelseskunst grundlagt i det samme miljø, som siden har omdannet skolen til et privat lærerseminarium med en treårig læreruddannelse indenfor Steiner-pædagogikken.

Der er 14 Steiner-skoler i Danmark i 2025. De lande i verden, som har flest Steiner-skoler, er Tyskland (252), efterfulgt af USA (123) og Holland (115), målt i 2020. Samlet set var der 1.214 Steiner-skoler i verden i 2020.

Kritik

Freja Skolen på Midtsjælland, Aalborg Steinerskole og Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg har i perioden 2020 til 2025 været under mistanke for alvorlige brud på friskoleloven. Derfor har de været under skærpet tilsyn fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet under Undervisningsministeriet. Kritikken har bl. a. drejet sig om dele af den antroposofiske filosofi, som angiveligt skulle hindre lovfæstede specialpædagogiske tiltag for børn med særlige behov, med den begrundelse at nogle af lærerne tror på reinkarnation og karma.

I Tyskland, Sverige, Norge og USA har Steinerskolerne i de senere år været udsat for en del debat. Debatten har bl.a. omfattet kritiske røster blandt forældre, der har stillet spørgsmål til temaer som pædagogikken, åbenhed og ledelsesformer samt i forhold til institutionernes religiøse baggrund i Rudolf Steiners antroposofi. Meget af kritikken er kommet til udtryk i dagspressen og på forskellige steinerkritiske hjemmesider. Kritikerne, der på engelsk kalder sig Waldorfcritics, spænder fra teologer og religionshistorikere til tidligere brugere, forældre og elever. I USA har der siden 1990erne eksisteret "Waldorfcritics.org", som er hjemmeside for organisationen "PLANS" (People For Legal And Nonsecterian Schools). Også i Danmark og Norge er oprettet hjemmesider, der er kritiske over for Steinerskolerne.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rudolf Steiner-skole
• http://www.rudolfsteinerskoler.dk/