Steinitz' udødelige parti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Spillerne i Steinitz´udødelige parti
Wilhelm Steinitz -
hvide brikker
Curt von Bardeleben - sorte brikker

Skakpartiet Steinitz – von Bardeleben, Hastings 1895 hører blandt de mest kendte partier i skak-historien. Hvid spilledes af eks-verdensmesteren Wilhelm Steinitz, mens den berlinske spiller Curt von Bardeleben havde sort. Partiet spilledes under den internationale skakturnering i den engelske by Hastings i 1895.

Steinitz, som selv anså dette parti for at være det bedste i hans karriere, fandt en særdeles dybsindig og æstetisk gevinst-kombination. Efter at sort havde spillet en anelse unøjagtigt i åbningen, forblev hans konge midt på brættet uden at have rokeret. Det lykkedes derefter Steinitz med strålende mesterspil at hjemføre sejren.

Curt von Bardeleben skal have undladt at afslutte dette parti med det sædvanlige håndtryk og i stedet blot have forladt spillestedet, hvorefter han tabte på tidsoverskridelse.

Steinitz fik med god grund tildelt en skønhedspræmie for det bedste parti i turneringen.

Partiet med kommentarer[redigér | redigér wikikode]

"Dette parti kan man anse for at være toppen af kombinationskunsten i 2. halvdel af det 19. århundrede. Også nutidens spillere nyder den udødelige skønhed i dette parti" (Estrin). Ved gengivelsen her er anvendt algebraisk notation.

1.e2-e4 e7-e5 2.Sg1-f3 Sb8-c6 3.Lf1-c4 Lf8-c5 4.c2-c3 Sg8-f6 5.d2-d4 e5xd4 6.c3xd4 Lc5-b4+ 7.Sb1-c3
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Stillingen efter hvids 7. træk
7...d7-d5?!

Den stærkeste fortsættelse på dette sted er ifølge alle eksperter 7...Sxe4, hvilket Schlechter i samme turnering havde spillet mod Steinitz nogle runder tidligere. I moderne top-skak fremkom stillingen efter 7...Sxe4 i 1999 i partiet mellem skak-programmet Fritz6 og den indiske stormester Anand under turneringen i lynskak i Frankfurt.

8.e4xd5 Sf6xd5 9.0-0! Lc8-e6

At tage mod det tilbudte offer er ikke tilrådeligt. "Efter 9...Sxc3 10.bxc3 Le7 11.Lf4 eller 11.Te1 0-0 12.d5 ville hvid få en stilling med de bedste udsigter." (Estrin)

10.Lc1-g5 Lb4-e7 11.Lc4xd5! Le6xd5 12.Sc3xd5 Dd8xd5 13.Lg5xe7 Sc6xe7 14.Tf1-e1

Nu kan sort ikke rokere, fordi springeren på e7 ville gå tabt..

14...f7-f6
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Stillingen efter hvids 14. træk

Her er 14...Kf8 blevet anbefalet i stedet for at få springeren i spil.

15.Dd1-e2?!

Ifølge sovjettiske analytikere ville 15.Da4+ her være et endnu stærkere træk, som anført af I.Saizew i 1978. På det nærliggende svar 15...Kf7 fandt Geller i 1983 den effektfulde gevinst: 16.Se5+ fxe5 17.Txe5 Dd6 18.Dc4+ Kf8 19.Tae1 Sg8 20.Td5 Dc6 21.Db4! Kf7 22.Tc5 Dd6 23.Dc4+ Kf8 24.Txc7 med hvid gevinstilling. (ifølge Estrin og Kasparov):

15...Dd5-d7 16.Ta1-c1 c7-c6?

"Netop dette træk gav Steinitz mulighed for at udføre en strålende kombination og dermed skabe et skakligt kunstværk. Sort skulle her have spillet 16...Kf7! for at befri springeren fra bindingen og hurtigst muligt få den placeret på d5." (Estrin)

17.d4-d5!!

Et pragtfuldt bondeoffer, som indleder det afgørende officersangreb.

17...c6xd5 18.Sf3-d4 Ke8-f7 19.Sd4-e6

Med truslen Tc7. (Kasparov)

19...Th8-c8 20.De2-g4! g7-g6 21.Se6-g5+! Kf7-e8
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Stillingen efter sorts 21. træk
22.Te1xe7+!!

"En strålende slutkombination, som ikke ofte ses. En almindelig dødelig havde her ladet sig nøje med 22.Sxh7, som er tilstrækkeligt og også havde set strålende nok ud, men Steinitz er i gang med at spille et udødeligt parti" (Schallopp).

På 22...Dd7xe7 vinder 23.Txc8 omgående.

På 22...Kxe7 planlagde Steinitz at spille 23.Te1+ Kd6 (23...Kd8 Se6+ Ke7 25.Sc5+) 24.Db4+ Kc7 25.Se6+ Kb8 26.Df4+ Tc7 27.Sxc7 Dxc7 28.Te8 Mat. Kasparovs computer fandt, at 23.Db4+ i denne variant vinder endnu hurtigere: 23...Ke8 24.Te1 Kd8 25.Se6+, eller 23...Dd6 24.Dxb7 Dd7 25.Te1+ Kd6 26.Sf7+. "Det bidrager meget til kombinationens skønhed, at sort formåede at lade være med at tage dette "friske" tårn" (Estrin).

Hvid har nemlig også alvorlige problemer, som betyder, at han ikke bare kan indkassere sit bytte: Sort truer med at sætte ham mat på c1, den hvide dronning står i slag, og tårnet på e7 er endnu ikke i sikkerhed.

22...Ke8-f8! 23.Te7-f7+!

Men endelig ikke 23.Dxd7?? pga. 23...Txc1 og sort sætter mat.

23...Kf8-g8!

På 23...Dxf7 afgør 24.Txc8+.

24.Tf7-g7+! Kg8-h8!
a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h
Stillingen efter sorts 24. træk
25.Tg7xh7+!

"Sort opgav her, idet han oprevet forlod lokalet og ikke vendte tilbage." (Schallopp)

Steinitz angav derefter følgende tvingende gevinstvej: 25...Kg8 26.Tg7+ Kh8 27.Dh4+ Kxg7 28.Dh7+ Kf8 29.Dh8+ Ke7 30.Dg7+ Ke8 31.Dg8+ Ke7 32.Df7+ Kd8 33.Df8+ De8 34.Sf7+ Kd7 35.Dd6 Mat.

Litteratur om dette spil (udvalg)[redigér | redigér wikikode]

  • Enevoldsen, Jens: Verdens bedste skak I, Politikens forlag, København 1966, p.171-172.
  • Estrin, J.: Die Italienische Partie, Stuttgart 1985, p. 127-131.
  • Kasparov, G.: Moi welikie predschestwenniki [Mine store forgængere], Bind 1, Moskva 2003, p. 114-117.
  • Schallopp, E.: Das Schachturnier zu Hastings 1895, Leipzig 1896, S. 179-181.
  • Réti, R.: Masters of the Chess Board, London 1987 (1933), S. 44-47.

Se også[redigér | redigér wikikode]