Sterlet
Sterlet | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Sårbar (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Osteichthyes (Benfisk) |
Orden | Acipenseriformes (Størordenen) |
Familie | Acipenseridae (Størfamilien) |
Slægt | Acipenser (Stør) |
Art | A. ruthenus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Acipenser ruthenus Linnaeus, 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Sterlet (Acipenser ruthenus) er en af de relativt mindre fisk i størfamilien. Sterlet lever i floder og større søer i Østeuropa og Sibirien. Den opdrættes i dambrug, men de naturlige bestande er truede på grund af overfiskning.
Udseende
[redigér | rediger kildetekst]Sterlet har en spids, smal snude som er let opadbøjet. På undersiden af snuden sidder fire frynsede skægtråde. Den har 60-70 små benplader langs siderne og 10-18 større skjolde på hver side af bugen[2] Sterlet er brunlig til grålig på ryg og sider, og gullig på bugen.[3] Den er 35-40 cm lang i 5-års alderen og kan blive op til 150 cm og veje 15 kg.[2]
Levevis
[redigér | rediger kildetekst]Sterlet spiser døgnfluelarver, dansemyggelarver, små snegle, orme og lignende smådyr. Om vinter spiser den normalt ikke, men overvintrer på dybt vand i floderne. Om foråret vandrer den længere op i floden for at gyde. Hunnen gyder afhængig af størrelse 11.000-140.000 1,5 mm store klæbrige æg. Æggene klækkes efter 4-5 dage. Hannerne bliver kønsmodne når de er 4-5 år og måler ca. 35 cm. Hunnerne bliver kønsmodne når de 5-9 år gamle og måler 40-45 cm.[2]
De vandrer forholdsvist kort for gyde (afstande på op til 322 km er rapporteret fra Donau. Indtil slutningen af 1800-tallet var der en nu uddød bestand af vandrefisk i Volga som søgte føde i det Kaspiske hav og vandrede op i floden om efteråret.[1]
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Sterlet har været vidt udbredt i floder som udmunder i Sortehavet, det Azovske Hav og det Kaspiske Hav, samt i Sibirien fra Ob til Jenisej. Den findes stadig i hovedparten i sit udbredelsesområde, men bestandene er gået meget tilbage mange steder, f.eks. med mere 80 % i Don, Kuban og Dnestr, og med op til 50 % i andre floder som Ob og Irtysj. Sammenlagt anslås den at være gået tilbage med 30-50 %, og er kategoriseret som sårbar på IUCN's Rødliste. Rapporterede fangster i Rusland faldt fra 116 tons i 1990 til 80,6 tons i 1996.[1]
Sterlet blev udsat i Petjora-flodsystemet i 1928-1950 og i Ladoga-søen. Dambrug har resulteret i udsætninger eller udslip mange steder i Europa.[1]
I Danmark har Sterlet været opdrættet i dambrug siden 1958, og er senere blevet en almindelig fisk i havedamme. Den har også været udsat i mindst en Put and Take-sø. Den er fundet i en dansk å i 2005.[4]
Udnyttelse
[redigér | rediger kildetekst]Sterlet anses som en velsmagende spisefisk. Dens æg forarbejdes til finkornet kaviar, og svømmeblæren giver gelatine (husblas) af høj kvalitet.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Gessner, J., Freyhof, J. & Kottelat, M. (2010). Acipenser ruthenus. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 4. september 2016.
- ^ a b c d Bent J. Muss (1998). Europas Ferskvandsfisk (3. udgave). Gads Forlag.
- ^ Lars Nielsen (2004). Fisk i Farver. Politikens Forlag.
- ^ Henrik Carl, Peter Rask Møller, red. (2012). Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Taksonomi fra Wikispecies