Stjepan Mesić

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stjepan Mesić

Personlig information
Født 24. december 1934 (89 år)
Orahovica, Kroatien Rediger på Wikidata
Politisk parti Kroatiske Uafhængige Demokrater Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Juridisk faktuelt ved Universitet i Zagreb Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Politisk kommissær, advokat, politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Republikken Ungarns Fortjenstorden,
Storkorsridder af Sankt Mikaels og Sankt Georgs Orden,
Pusjkin-medaljen,
Hertug Trpimirs orden,
Albaniens nationalflaggsorden[1] med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Stjepan "Stipe" Mesić (født 24. december 1934 i Orahovica, Jugoslavien) er en kroatisk politiker, der var landets præsident 2000-2010. Tidligere har han været premierminister og formand for parlamentet, ligesom han var den sidste præsident i SFR Jugoslavien.

Mesić blev kandidat i jura ved Zagrebs Universitet i 1961.

Han begyndte sin politiske karriere som parlamentsmedlem i den føderale socialistiske republik Kroatien, der dengang var en del af Jugoslavien. Under "det kroatiske forår" i begyndelsen af 1970'erne sad han et år i fængsel for sin deltagelse i en bevægelse, der arbejdede for ligestilling af de jugoslaviske folkeslag. I begyndelsen af 1990'erne gik han med i Kroatiens Demokratiske Union, som han blev partileder for. Han forlod partiet i 1994 i protest mod partiets delingspolitik i Bosnien-Hercegovina, og dannede et nyt parti, Kroatiens Uafhængige Demokrater. Sammen med en fraktion af partiet indgik han i 1997 i Kroatiske Folkeparti, hvor han blev næstformand for landsorganisationen og formand for Zagreb-afdelingen.

Ved Kroatiens første frie valg i 1990, blev Mesić premierminister. I august samme år blev han Kroatiens repræsentant i regeringen i Jugoslavien, hvilket han var til maj 1991. Han blev i december samme år formelt Jugoslaviens præsident og dermed landets sidste. Han blev det selvstændige Kroatiens første talsmand i parlamentet i 1992, hvilket han var frem til 1994, hvor han skiftede parti. 7. februar 2000 blev han valgt som Franjo Tuđmans efterfølger som Kroatiens præsident og tiltrådte 18. februar. Han trådte derefter ud af partipolitik. I 2005 blev han genvalgt.

Æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Stjepan Mesić er siden den 1. september 2008 Kommandør af Storkorset af Trestjerneordenen.[2]

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "Ar Triju Zvaigžņu ordeni apbalvoto personu reģistrs" (lettisk). Letlands Præsidentkancelli. Arkiveret fra originalen (doc) 13. juli 2011. Hentet 13. juni 2011.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Efterfulgte:
Franjo Tuđman
Kroatiens præsident
2000-2010
Efterfulgtes af:
Ivo Josipović