Stoclet Palæ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
UNESCO Verdensarvsområde
Stoclet Palæ
Palais Stoclet-125.JPG
Stoclet Palæ
Land Belgien
Type kultur
Sted Bruxelles
Kriterium i, ii
Reference 1298
Region Europa
Indskrevet 2009
Oversigtskort

Stoclet Palæet (fransk: Palais Stoclet, nederlandsk: Stocletpaleis) er et palæ i Bruxelles, Belgien. Det blev bygget af arkitekten Josef Hoffmann for bankieren og kunstelskeren Adolphe Stoclet mellem 1905 og 1911 og ligger i Sint-Pieters-Woluwe / Woluwe-Saint-Pierre-området i Bruxelles.[1] Stoclets palå betragtes som Hoffmans mesterværk og er et af de mest raffinerede og luksuriøse private huse i det tyvende århundrede.[2] De smagfulde spise- og musikstuer i Stoclet Palæet eksemplificerer det teatralske rum inden for gesamtkunstwerk, som fejrer syn, lyd, smag i en symfoni af sanselige klange, der er indeholdt i operaer af Richard Wagner, hvorfra begrebet stammer. Designet af Stoclet Palæet afstemte Hoffmann specielt til moden og den nye interiørstil med wieneridentitet. Han designede endda en kjole til Madame Stoclet, så hun ikke kom til at stikke ud fra stuens indretning, hvilket hun havde gjort, da hun var iført en fransk Paul Poiret-kjole.[3]

Hovedhuset bebos stadig af Stoclet-familien, og det er ikke åbent for besøgende. Det blev udpeget som et verdensarvssted af UNESCO i juni 2009.[4]

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Detalje af en skitse til designet af mosaikfrisen i den store spisestue i Stoclet Palæet, udført af Gustav Klimt (Museum für angewandte Kunst, Wien).

Stoclet Palæet blev bestilt af Adolphe Stoclet (1871-1949), en velhavende industrimand og kunstsamler. Han valgte den 35-årige østrigske arkitekt Josef Hoffmann (1870-1956), en af medstifterne af Wiener Secession, en radikal gruppe af designere og kunstnere, der var etableret i 1897. Hoffman så stort på tidligere tiders moderetninger og stilarter og frembragte en bygning, der er en asymmetrisk sammensætning af rektangulære blokke, understreget af overdrevet linjer og hjørner.[5]

Det nøgne ydre er blødgjort af kunstfærdige vinduer, der bryder gennem linjen i tagudhænget, vinterhaven og bronzeskulpturer af fire nøgne mænd af Franz Metzner. De er står på tårnet, der hæver sig over trappeskakten. Ensrettede opretstående rækværker afgrænser balkonerne med art nouveau-ornamentik.[6]

Stoclet Palæet var det første boligprojekt under Wiener Werkstätte, som Hoffman var med til at stifte i 1903. Josef Hoffman og hans kolleger designede hvert eneste aspekt af bygningen, ned til dørhåndtag og belysningsarmaturer. Interiøret er lige så spartansk som det udvendige, med opretstående, geometriske møbler og minimal uorden. Dette var en avantgardistisk indfaldsvinkel, som fremviste et "omformet interiør",[7] hvor funktionen dikterede formen. Det indre af bygningen er indrettet med marmorpaneler og kunstværker,[8] herunder mosaikfriser[9] af Gustav Klimt (designet af Klimt og udført af Leopold Forstner[10]) og vægmalerier af Ludwig Heinrich Jungnickel.[11] Denne sammensætning af arkitekter, kunstnere og håndværkere gør Stoclet Paladcet til et eksempel på et Gesamtkunstwerk, en af de definerende karakteristika af jugendstilen. Klimts skitser til spisestuen befinder sig i den permanente samling på Museum für angewandte Kunst (MAK) i Wien.

Stoclet Palæet ligger på Avenue de Tervueren i forstaden Woluwe-Saint-Pierre, Bruxelles.[12] Bygningen blev designet til fra vejen at blive set som et stateligt bypalæ. Set fra haven på bagsiden bliver Stoclet Palæet "en villa suburbana med sin bagsidefacade skulpturelt udformet af karnapper, altaner og terrasser" med ordene fra arkitekturhistorikeren Annette Freytag, hvilket gav Stoclet-familien en bygning med "alle fordelene ved et komfortabelt urbant palæ og et hus på landet på samme tid." [13]

Adolphe Stoclet døde i 1949, og huset gik i arv til hans svigerdatter Annie Stoclet. Efter hendes død i 2002 gik palæet i arv til hendes fire døtre.[14] Palæet er i øjeblikket ikke åbent for offentligheden. Pressen har beskrevet huset, som bliver passet af to opsynsmænd, mens uenigheden om palæets fremtid søges løst blandt Adolphe Stoclets fire børnebørn.[15]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sharp 2002, s. 44
  2. ^ Watkin 2005, s. 548
  3. ^ Intimus : interior design theory reader. Taylor, Mark, 1955-, Preston, Julieanna.. Chichester: John Wiley. 2006. ISBN 9780470015704. OCLC 63397636. 
  4. ^ Stoclet House. UNESCO World Heritage Centre. 4. juli 2009. Hentet 4. juli 2009. 
  5. ^ "70 Wonders of the Modern World".
  6. ^ Freytag 2010, s. 347
  7. ^ John Parker
  8. ^ Sembach 2002, s. 225
  9. ^ Freytag 2010, s. 366
  10. ^ Palais Stoclet ist Weltkulturerbe. 2009-06-27. Hentet 2016-06-15. 
  11. ^ The Renaissance Society, Modern Austrian Painting
  12. ^ Fletscher 1996, s. 1072
  13. ^ Freytag, Annette, "The Stoclet Frieze" in Natter 2012, s. 103-104
  14. ^ Baring, Louis, Charles (10. februar 2007). Glimpse into Klimt's hidden dream world. Telegraph. Hentet 24. juli 2014. 
  15. ^ Wise, Michael (1. februar 2012). An Enchanted House Becomes a Family's Curse. WSJ. Hentet 23. juli 2014. 

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

  • Kurrent, Friedrich; Strobl, Alice (1991) (på German). Das Palais Stoclet in Brüssel. Salzburg: Verlag Galerie Welz. ISBN 3-85349-162-6. 
  • Noever, Peter (2006). Yearning for Beauty: the Wiener Werkstätte and the Stoclet House. Ostfildern-Ruit: Hatje Cantz Publishers. ISBN 3-7757-1778-1. 
  • Sekler, Eduard F. (1967). Rudolf Wittkower (red.). The Stoclet House by Joseph Hoffmann. Essays in the History of Architecture. London: Phaidon. OCLC 82161568. 
  • Sekler, Eduard F. (1985). Josef Hoffmann : the architectural work : monograph and catalogue of works. Princeton, N.J.: Princeton University Press. ISBN 978-0-691-06572-4. 
  • Klimt, Gustav (2012). Christoph Thun-Hohenstein and Beate Murr (red.) (på German, English). Gustav Klimt: Erwartung und Erfüllung: Entwürfde zum Mosaikfries im Palais Stoclet [Expectation and fulfillment: cartoons for the mosaic frieze at Stoclet House]. Ostfildern: Hatje/Cantz. ISBN 978-3-7757-3305-2. 
  • Weidinger, Alfred (2011). "100 Years of Palais Stoclet - New Information on the Genesis of Gustav Klimt´s Construction and Interior Decoration". I: Husslein-Arco, Agnes. Gustav Klimt and Josef Hoffmann. Pioneers of Modernism. Munich: Prestel. s. 204–251. ISBN 978-3-7913-5149-0. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]