Store Merløse
| Store Merløse | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land |
 Danmark |
| Region | Region Sjælland |
| Kommune | Holbæk Kommune |
| Sogn | Store Tåstrup Sogn |
| Postnr. | 4370 Store Merløse |
| Demografi | |
| Store Merløse by | 1.184[1] (2023) |
| Kommunen | 73.440[1] (2023) |
| - Areal | 578,7 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.storemerloese.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Store Merløse Store Merløses beliggenhed 55°32′42″N 11°42′40″Ø / 55.54500°N 11.71111°ØKoordinater: 55°32′42″N 11°42′40″Ø / 55.54500°N 11.71111°Ø | |
Store Merløse er en stationsby i den østligste del af Nordvestsjælland med 1.184 indbyggere (2023)[1], beliggende i Store Tåstrup Sogn. Byen ligger i Holbæk Kommune og tilhører Region Sjælland.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Store Merløse var oprindelig en landsby. I 1682 havde den 16 gårde, 4 huse med jord, 7 huse uden jord. Det dyrkede areal var 418,6 tønder land og skyldsat til 100,21 tønder hartkorn. [2]
Efter anlæggelsen af stationen ved Merløse landsby syd for Store Taastrup kirkeby voksede snart en mindre stationsby op omkring stationen, sammensmeltet med landsbyen men klart adskilt fra Store Taastrup [3]. Store Merløse havde ved afslutningen af Første Verdenskrig hotel (Merløse hotel, bygget 1916 som afløser for Merløse kro på den modsatte side af vejen), bageri og konditori, afholdshotel, brugsforening (med foderstofhandel, oprettet 1915), købmandsforretninger (oprettet henholdsvis 1887, 1910 og 1916), manufakturhandel (fra 1911), dampmølle og savværk, maskinfabrik der var beskæftiget med landbrugsmaskiner (oprettet 1903), cykelhandler (oprettet 1913), andelsmejeri (grundlagt 1887), barber (fra 1902), handels- og håndværkerforening. Den daværende stationsforstander, Emil Nielsen, virkede tillige som postekspeditør samt kongelig vejer og måler [4].
Store Merløse stationsby havde 346 indbyggere i 1916.[5]
Mellemkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]
Store Merløse stationsby fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden: byen havde 392 indbyggere i 1921, 423 i 1925, 400 1930, 423 i 1935[6] og 425 indbyggere i 1940.[7] I 1930 var fordelingen efter næringsveje: 96 levede af landbrug, 136 af håndværk og industri, 47 af handel, 34 af transport, 4 af immateriel virksomhed, 42 af husgerning, 41 var ude af erhverv og ingen havde ikke angivet indkomstkilde.[8] I 1940 havde Store Merløse stationsby 425 indbyggere, efter næringsveje fordelt således: 114 levede af landbrug, 157 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 43 af transporterhverv, 12 af administration og liberale erhverv, 45 af aldersrente, pension eller formue, mens 3 ikke havde oplyst næringsvej[9].
Efterkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]
Store Merløse stationsby fortsatte sin svage befolkningsvækst efter 2. verdenskrig: byen havde 467 indbyggere i 1945, 500 i 1950, 556 i 1955, 558 i 1960[10] og 6191 indbyggere i 1965.[11]
Omkring 1950 havde Store Merløse teknisk skole (oprettet 1932), sognebibliotek (fra 1925), missionshus, kommunekontor (fra 1942), alderdomshjem (tidligere fattiggård), bankfilial, kro, afholdshotel, andelsmejeri (opført 1937), jernbanestation, telegraf- og postekspedition samt telefoncentral[9].
Efter kommunalreformen 1970[redigér | rediger kildetekst]
Byen lå før 1. januar 2007 i Tølløse Kommune.
Om byen i dag[redigér | rediger kildetekst]
I byen ligger et vandværk, kraftvarmeværk, kuglepennefabrik, skole, børnehave, autolakering, cykelsmed og legetøjsbutik, brugs planteskole, frisør, tandlæge og grill. Der er trafikforbindelser til nabobyerne Tølløse (Høng-Tølløse Jernbanen har station i byen) og Hvalsø (sekundærrute 255). Der har desuden eksisteret, en kiosk, 3 pizzariaer, motionscenter, ungdomsklub, skobutik, blomsterbutik mm.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927, reprotryk for Landbohistorisk Selskab København 1975), s. 44
- ^ Geodætisk Instituts Målebordsblad 1:20.000, målt 1894, rettet 1937
- ^ Danske Byer og Deres Mænd, XXXV: Holbæk Amt I (Brobjerghus, Aarhus 1919), s.97-104
- ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. februar 1916; Det Statistiske Departement, København 1916; s. 65
- ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. november 1935; Det Statistiske Departement, København 1936; s. 173
- ^ Danmarks Statik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; Det Statistiske Departement, København 1935; s. 124
- ^ Danmarks Statik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. november 1940; Det Statistiske Departement, København 1941; s. 132
- ^ a b J.P. Trap: Danmark, 5 udgave, s. 408
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 175
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 20
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Danske Byer og Deres Mænd, XXXV: Holbæk Amt I (Brobjerghus, Aarhus 1919), s.97-104,
- Geodætisk Instituts Målebordsblad 1:20.000, målt 1894, rettet 1937,
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927, reprotryk for Landbohistorisk Selskab København 1975), s. 44,
- J.P. Trap: Danmark, 5 udgave, s. 408,